Skam

Kapitel 1

"Okay, den eller den?" Spurgte jeg, mens jeg stod med to forskellige farver læbestifter.
"Den der" sagde Sofie og pegede på den nude læbestift, jeg holdte i min højre hånd. Samtidig blev døren revet op, og ind kom Mie.
"Sorry, toget var forsinket og der var totalt drama på arbejdet, men jeg er klar nu.
Hvornår skal vi være der?" Spurgte hun.
"Kl. 20:00, har du spist?" Spurgte jeg Mie.
"Ja, tog noget i 7/11, mens jeg ventede på det lorte tog. Det er altså pisse irriterende det ikke bare kan komme til tiden. De sidste tre gange jeg har skulle tage det, har det været forsinket. Lorte DSB" svarede hun. "
"Skynd dig nu bare at gøre dig færdig, vi har ligesom ikke hele dagen" sagde Sofie.
"Nå nå, er der en der har fået det forkerte ben ud af sengen til morgen" svarede Mie.
Jeg måtte sende nogle øjne til Mie. Det var ikke det rette tidspunkt lige nu. Men Mie nåede ikke at opfange, de signaler jeg sendte, og med det samme kom hun med endnu en kommentar. "Er det Kasper?"
Sofie kiggede op på Mie, og fortalte hende alt hun for to timer siden havde fortalt mig, mens hun græd på min skulder. Denne gang var der dog ingen tårer. Sofie havde på et par timer nået at udvikle sorg til vrede. Jeg kunne se i hendes øjne, at hun var sur, hun var rasende.
"Det mener du ik" sagde Mie
"Hun er jo ikke engang pæn" pointerede hun.
"Han er en kæmpe idiot, jeg hader ham pisse, fucking, mega meget" tilføjede Sofie.
Jeg kiggede på min telefon, og så til min store overraskelse at klokken allerede var kvart over syv. Jeg hoppede i en sort bluse med blonder og et par sorte stramme bukser, som jeg egentlig ikke brød mig om at have på. Sofie træk i en nederdel og Mie et par shorts, og løb derefter rundt på mit værelse af forvirring.
"Hvor er min t-shirt?, og hårsprayen, hey stik mig lige hårsprayen" råbte hun.  Vi løb alle kaotisk ned til toget, og nåede det lige i sidste øjeblik. De sidste par timer beskrev faktisk vores venskab meget godt. Det var kaotisk, men hvad gjorde det så længe vi nød hinandens selskab? Intet for os i hvert fald, også selvom vi kaldte hinanden nogen af de grimmeste ord vi kunne komme på, og vi provokerede hinanden så vi var lige ved at springe. Mie kendte jeg fra folkeskolen og Sofie mødte jeg efterskolen. Da jeg fandt ud af, at vi skulle gå på gym sammen blev jeg lykkelig. Mie og Sofie kendte stadig ikke hinanden særlig godt, men hurtigt blev vi tre uadskillelige.
Skolen var pyntet op med lyskæder og papirklip hvorpå de meget kreative genier bag, havde skrevet 2.g. De fleste havde drukket inden de var kommet, og jeg kunne lugte alkoholen i hele lokalet. Men det eneste jeg kunne tænke på, var at komme på toilettet. Jeg nåede lige at sige Hej til nogle fra min klasse, og skyndte mig derefter ud på toilettet. Jeg kiggede rundt på de mange citater og ord der var skrevet rundt på væggene omkring mig. Jeg kunne høre bassen slå højt og en masse højtråbende stemmer. Røgen fra en smøg nærmede sig min næse, og jeg kunne høre en lighter prøve at tænde en ny på toilettet ved siden af mig. Jeg gik over for at lave en drink, men kunne ikke rigtig bestemme mig for hvad jeg ville have i. Det gik først op for mig da jeg hørte en mørk stemme sige mit navn, at jeg var faldet i staver.
"Kan du bestemme dig" spurgte en stemme. Jeg drejede mit ansigt, og ved siden af mig stod en blond fyr med brune øjne. Han var klædt i en stribet t-shirt og et par hullede bukser. Jeg havde lagt mærke til ham før, men jeg havde aldrig snakket med ham. Jeg havde ikke tænkt på han var typen, man bare lige gik hen og snakkede til.
"Nej, jeg ved squ ikke helt lige hvad jeg har lyst til" svarede jeg ham.
"Må jeg lave en til dig?" Spurgte han og nikkede ned mod bordet fyldt med drikkevarer.
"Jeg har altid fået at vide, at jeg aldrig må tage imod en drink fra en jeg ikke kender, men det går jo nok"
Han fniste og begyndte at hælde noget ned i et plastikglas. Han rakte mig glasset og jeg tog en tår.
"Den er god" sagde jeg, egentlig bare for at være høflig. Han nikkede som et tak og rakte hånden frem mod min.
"Lucas" sagde han. Jeg tog glasset over i min venstre hånd, og rakte min højre hånd mod hans. Den var rug og en smule beskidt, men så varm at den på to sekunder også varmede min. "Victoria" sagde jeg.
"Så Victoria, hvorfor står du alene over ved drinkbordet og falder i staver?" Spurgte han. Pis, jeg havde lige håbet at hak ikke havde nået at opdage det faktum, at jeg faktisk stod næsten og halv sov før han kom. Det var først da han nævnte det, at det også gik op for mig, at jeg var blevet væk for mine venner.
"Jeg kan ikke finde mine venner, og..." Jeg tøvede. "Jeg sov dårligt i nat" afsluttede jeg min sætning.
" ja så giver det jo ret god mening" sagde han, mens jeg smilede undskyldende til ham.
"Der er de" sagde jeg og pegede over på Sofie og Mie, der dansede sammen med nogen andre piger fra klassen.
"Tak for drinken" sagde jeg og gik ind mod dansegulvet.
"Skulle det være en anden gang" hørte jeg ham sige, selvom jeg allerede var flere meter væk og musikken spillede højt i mine ører.