Skam

Kapitel 8

Jeg gik videre mod en stor læder sofa, hvor Lucas, Isabella og nogle venner sad. På afstand mødtes mine øjne med Lucas', og han vinkede mig over til ham. Han præsenterede mig overfor alle, og jeg hilste venligt. De delte en pizza med pepperoni og skinke, og lucas tilbød mig et stykke. Jeg var ikke sulten, men da jeg takkede nej, insisterede han på at jeg skulle tage et stykke. Efter jeg flere gange havde forklaret ham, at jeg ikke havde lyst, måtte jeg give op. Han opførte sig anderledes. Helt underlig. Smagen af pizza fyldte min mund. Det var lang tid siden jeg sidst havde spist det, og jeg havde næsten glemt hvor godt det smagte.
En fyr lidt ældre end Lucas tog sine arme omkring Isabella og kyssede hende på panden.
"Det er så min bror" sagde Lucas og pegede på drengen overfor ham. Man kunne godt se de var brødre. Der var noget over deres øjne og smil, der var ens.
"Du må være Victoria. Jeg hedder Peter" sagde han og rakte hånden frem mod mig.

"Lucas kan du huske dengang jeg havde Isa med hjemme første gang?" Sagde Peter spørgende.

"Nej" sagde Lucas med en stemme, man kunne tro løj.

"Så du husker slet ikke, at du fortalte hende en af de mest pinlige historier fra min barndom?"

Lucas rystede på hovedet, mens varmen i hans kinder steg.

"Hold nu kæft hvor du lyver. Du husker det tydeligt, og du husker garanteret også at jeg sagde at en dag ville jeg gøre gengæld"

"Okay okay, jeg husker det. Hvor  vil du hen med det her?"

"Det er vist blevet dagen jeg skal gøre gengæld" Sagde Peter og begyndte med det samme at fortælle mig en historie om Lucas, fra da han var barn. Jeg var flad af grin.

"Nej nej nej, du spiste bare ikke lorten vel?" fik jeg sagt, samtidig med at min mave gjorde så ond af grin.

Lucas sagde ikke noget, men nikkede bare.

Peter fortalte videre af historien, indtil vi igen blev forstyrret af Kasper. Jeg hørte hans genkendte høje stemme råbe mit navn.
"Dans med mig Vic" råbte han for at overdøve musikken.
"Jeg har ikke så meget lyst til at danse lige nu" råbte jeg tilbage til ham, men det var løgn. Jeg havde bare ikke lyst til at danse med ham. Jeg vidste godt han ikke ville tage et nej for et nej, så jeg endte midt ude på dansegulvet med Kasper. Jeg prøvede at holde mig så langt væk fra ham som muligt, men hans krop bevægede sig hele tiden tættere og tættere på mig. Hans hænder blev ved med at køre ned af min krop, mens han blev ved med at give mig komplimenter. Til sidst fik jeg nok, og fortalte ham at jeg blev nødt til at gå på toilettet.
"Jeg kan da gå med" sagde Kasper og fulgte med mig ud i gangen.
"Hvor er toilettet?" Spurgte jeg ham irriteret.
"Herovre"
"Kasper, du bliver altså nødt til at stoppe nu. Jeg gider ikke det der mere" sagde jeg med en bestemt stemme.
"Hvad for noget?"
"Ja alt det der du ser godt ud og pilleri op og ned ad mig. Sådan er jeg altså ikke"
"Årh hold dog op, jeg ved at du kan lide det" sagde han og jeg rynkede næsen. Lide det? Ikke en skid jeg kunne lide det. Jeg hadede det. Han tog sine arme omkring mine og pressede sine læber mod mine. Jeg prøvede ihærdigt at komme fri, men han holdte så godt fast at det var umuligt. Ud af min øjenkrog kunne jeg ane Lucas stå nede for enden af gangen. Inden han nåede til os, sparkede jeg Kasper over skinnebenet, så jeg kom fri og låste mig inde på toilettet. Tårende begyndte at trille ned ad mine røde kinder.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle læsere:)

Tusinde tak fordi i har læst med. Det ville betyde meget hvis i vil stemme på mine afsnit, og i må meget gerne også give mig noget konstruktiv kritik. Jeg har ikke gået super meget op i grammatikken, så det håber jeg i vil bære over med. Hav en fantastisk dag:))