Skam

Kapitel 3

En stressende uge med lektier, prøver, arbejde, træning, familiekomsamner og en grædefærdig Sofie var gået. Det var søndag aften og jeg var lige kommet hjem fra mit arbejde i den lokale biograf. Det var et sted jeg for et par år siden ofte brugte til at slippe væk fra virkeligheden og sætte mine tanker på pause. Der var næsten aldrig mennesker. Jeg følte det var det eneste sted jeg kunne være mig selv sådan helt rigtigt. Der kom ingen inputs udefra. Det var bare mig der slappede af og så en film. Ingen længe blev jeg deres bedste kunde, og da en medarbejder lige havde sagt op tilbød de mig jobbet. Jeg takkede ja tak, og så stod jeg der, tre år efter, og havde stadig det samme ensartede job. Men jeg var glad for det, og efterhånden var der også kommet mere liv i den lille biograf. Jeg nød, at se tilskuerne komme ud af de store røde døre, når filmen var færdig, og høre dem diskutere om den lige sete film.
"Sikke en dårlig slutning" eller "nøj en fantastisk film" lød det fra de mange stemmer.
Jeg trak i mine ekstremt dejlige grå joggingbukser og lagde mig udmattet på sengen. Dørklokken ringede og ude fra det lille toilet lød Hans stemme.

"Åbner du ikke lige døren for mig Victoria?"

"Ej, kan du ikke selv lige gøre det"

"Sidder ligesom lige på toilettet, please!!" Råbte han.

Jeg åbnede modvilligt døren, og straks mødte mine øjne et velkendt par. Jeg genkendte med det samme hans lyse hår og brune øjne, jeg tror endda han havde den samme stribede bluse på. Et smil dannede sig på Lucas læber, og et højt Hej kom ud. Jeg fik selv fremstammet et lavt akavet Hej, og han førte igen samtalen.

"Nå så du har bestilt pizza"

"Nej, den er ikke til mig, min roomie sidder bare lige og skid.. Jeg stoppede mig selv, og afsluttede sætningen anderledes."han sidder på toilettet"

"Det var ellers synd for dig, for de er ellers gode"

"Ja men de dufter da også dejligt"

"Jeg vidste slet ikke du var flyttet hjemme fra" sagde han og lagde op til en længere forklaring.

"Det har jeg gjort forholdsvis længe nu. Vi har lige fået ny roomie, så det hele roder rimelig meget" sagde jeg og drejede hovedet mod de mange flyttekasser der havde været proppet med Hans ekstreme mængde tøj.

"Må jeg se?" Og inden jeg vidste af det stod han med sin dominos pizza kasket inde i min lejlighed.

"Det her er så køkkenet og det her er mit værelse" sagde jeg og pegede ind mod mit lille værelse.
"Det er godt nok hyggeligt. Jeg ville ønske jeg også havde mig eget sted"

"Eget og eget, men ja det er dejligt at være fri for familien og alt det"

Han smilede og sagde endelig sætningen jeg havde ventet på.

"Nå jeg bliver nødt til at smutte. Der er mennesker der sidder og venter på deres pizzaer"

"Det kan vi ikke have" sagde jeg og gav ham 70kr i hånden.

"Godt at se dig"

"I lige måde" sagde jeg og døren lukkede i.

"Din pizza er klar" råbte jeg til Hans som stadig sad på toilettet.