Skam

Kapitel 19

Mor hentede mig på parkeringspladsen. Jeg prøvede at gå normalt, men indeni løb jeg. Det var begyndt at små sne, og jeg begyndte endelig at føle julen var nær til trods for jeg faktisk havde brugt den sidste måned på, at lave julepynt. Hvert år havde jeg glædet mig til næste jul siden d. 25 december, men i år havde jeg ikke skænket den en tanke - den var blevet ligegyldig. Men da jeg gik dér, og de hvide snefnug lagde sig blidt i mit hår, var det som om det hele gav mening. Jeg åbnede døren til mors røde fiat, og inden jeg steg ind så jeg tilbage på stedet jeg havde tilbragt det sidste stykke tid. Kun jeg kunne høre min indre leen. 

Mor havde bagt boller og lavet varm kakao. Hende, hendes nye kæreste, hans to børn og jeg sad om bordet, mens kakkelovnen varmede min ryg. Jeg spiste en bolle og drak en halv kop kakao med en smule flødeskum, så det lignede forbedring. Mor kørte mig bagefter hjem, så jeg kunne hente et par ting, og så havde jeg bildt hende ind at Sofie ville komme og hente mig bagefter, så vi kunne købe julegaver sammen. Hun hoppede i med begge fødder. Hun gav mig et kys på panden, sagde det sædvanlige "pas på dig selv" farvel, og kørte videre da hun havde set mig gå ind i opgangen. Det føltes underligt, at banke på døren til min egen lejlighed. Det var jo mit hjem, men alligvel var det ikke rigtig noget der føltes som hjem længere. Hans var den eneste hjemme, og da han så mig i døråbningen slog han armene ud og gav mig så varmt et kram, jeg aldrig nogensinde havde fået. Han sagde ikke noget, før han til sidst gav slip på mig. 

"Hvor er det forfærdelig godt at se dig" sagde han med en stemme, der var tæt på at knække. 

"Er du så rask nu... elleeeer... altså bliver du her?" spurgte han. 

"Nej desværre. Jeg er her kun for at hente et par ting. De har ladet mig få en dag ude, så jeg kan købe julegaver og føle mit liv ikke er sat helt på stand by" 

"æv" Sagde Hans skuffet. 

"Nå men så kom dog ind" 

Der var ikke meget der havde ændret sig siden sidst. Der var kommet et par planter ind i stuen, og nogle flere af Hans sko i entreen, men det var stor set det. Mit værelse lignede også sig selv, jeg tror faktisk ikke døren der ind til havde været åbnet siden. Jeg brugte lidt tid derinde for mig selv. Gik bare lidt rundt og snuste. Det var alligvel underligt.Det var som at være på museum i sit eget værelse. Jeg tog noget tøj, et par bøger og en ny tegnebog, og så satte jeg mig i vindueskarmen og skrev et brev til min mor, som jeg bad Hans give til hende. 

"Hvorfor giver du det ikke bare selv til hende" spurgte han undrende. 

"Bare fordi, lang forklaring okay" 

"Sofie holder dernede og venter på mig, jeg bliver altså nødt til at gå. Vi ses" Jeg gav ham et kys på kinden.

"love you" hørte jeg ham råbe mens jeg var på vej ned af trapperne. 

"Skynd dig" sagde jeg. 

"Han må ikke nå, at se det er dig" 

"Er du nu sikker på det her?" spurgte han og kiggede mig dybt i øjnene.

Mit hjerte bankede så hurtigt, jeg nærmest troede det kunne springe i luften, men jeg nikkede. Jeg vidste det var det rigtige at gøre.