Skam

Kapitel 6

Jeg kiggede ud af mit gammeldags vindue, som var delt op i 6 kvadrater. Vi boede på 5 etage, så jeg havde god udsigt over byen. Igennem et par træer kunne jeg ane tre små drenge spille fodbold, og et par løbere som kom spurtende forbi. Jeg boede ikke langt fra Amager Fælledpark, og jeg nød ofte at kigge ud af vinduet og betragte de mange mennesker som var i parken, ligesom jeg gjorde nu. Mit øje blev forstyrret af Mie og Sofie, som stod nede på vejen og vinkede op til mig. De vidste godt jeg holdt meget af min vindues tid, men de havde aldrig helt forstået princippet i det, selvom jeg flere gange havde prøvet at forklare dem, at det ligesom var en form for et pusterum fra den travle hverdag. Istedet for at fokusere på alt der skulles nåes, brugte jeg tiden på at kigge ud på folkene på gaden og i parken, som ligesom mig også bare var et menneske. Jeg blev altid fascineret over hvor mange forskellige personligheder der fandtes. Ingen mennesker er ens, og det blev bevist hver gang jeg kiggede ud af vinduet.
Jeg kunne høre Mie og sofies  tunge ben der slæbte sig op på de sidste trappetrin. Elevatoren var gået i stykker forleden dag, så det var ikke ligefrem to tilfredse piger jeg lukkede ind i min lejlighed.

"Hvorfor fanden virker elevatoren ikke" spurgte Mie med en bestemt stemme.

"Det er også dejligt at se dig" svarede jeg Mie, bare for at være på tværs.

"Så har vi da også fået dagens motion" sagde Sofie og grinte.

"Nå hvor langt er i nået?" Spurgte Mie. Hun snakkede om en roman vi skulle læse til på fredag. Ingen af os gad rigtig at læse den, men det skulle jo gøres.
"Jeg er nået rimelig langt" svarede jeg hende.

"Jeg tror jeg er halvvejs eller sådan noget" sagde Sofie.

Pigerne hilste på Hans, som de kun havde mødt en gang før, hvor han stod i joggingbukser og bar mave. Mie havde syntes, at han så godt ud, og jeg havde undladt at fortælle hende at han altså var homoseksuel. Men jeg kunne godt forstå Mie, for hvis jeg også bare havde set ham gå rundt i bar mave, ville jeg aldrig have tænkt tanken. Det var også det der var specielt ved Hans. Det ene øjeblik kunne han gå rundt skater lignende tøj og i det andet flerfarvede pelse, helt tight bukser, stilletter og så have brugt en time på hans makeup. Han elskede når han fik opmærksomhed fra pigerne og se skuffelsen i deres øjne, når han fortalte at han var til fyre. Jeg elskede at han kunne fortælle mig hvad en fyr ville gøre eller hvorfor han havde gjort sådan, men at han samtidig kunne se alting fra mit perspektiv. Så var det selvfølgelig også et plus, at han hjalp med rengøringen, så jeg ikke skulle stå alene med den.
Sofie og jeg lå i min dobbeltseng og Mie sad på min lænestol i hjørnet. Mit værelse var ikke særlig stort, men hvis jeg selv skulle sige det, var det ret hyggeligt. Min seng som stod op mod højre og endevæggen tog meget af pladsen, men jeg havde trods alt plads til et skrivebord, et spejl og et klædeskab. Væggene havde jeg pyntet med plakater. Ikke plakater af kendte stjerner, men plakater fra forskellige byer. Jeg havde en plakat fra hver by jeg havde været i, og hvis ikke der fandtes en plakat over en bestemt by, så hang jeg et billede op jeg selv havde taget derfra. Jeg holdt meget af at rejse, og næste sommer havde jeg planlagt skulle gå til Afrika. Turen var ikke bestilt endnu, men jeg havde en Forestilling om at jeg i hvert fald skulle til Kenya, Ghana, Tanzania og Madagascar. Jeg havde siden jeg var 10 år drømt om at tage til Afrika. Jeg havde set en film som foregik et eller andet sted i Afrika, og jeg havde været så fascineret over deres kultur. Det var så anderledes end i Danmark, og fra den dag havde jeg været fast besluttet på at det var det jeg skulle. Jeg havde sparet op ligesiden, men en tur til Afrika er ikke ligefrem billig. Det var først nu jeg havde fået råd til det, og så kunne jeg ikke andet end bare at vente til jeg gik på ferie.
Vi lå alle 3 mussestille og læste i vores bøger. Det eneste jeg kunne høre var Sofies åndedræt og når der blev bladret til næste side. Pludselig lød der en lyd fra alle vores mobiler, og ingen af os tøvede med at kigge. Vi var alle tre blevet inviteret til en begivenhed på Facebook.
" Lucas Cornelius har inviteret dig til en begivenhed" stod der.

"Lucas 18 års fødselsdag fredag d. 27 oktober kl. 20:00" var titlen på begivenheden.

" hvem fanden er Lucas Cornelius?" Kom det ud af Mies mund.

"Aner det ikke" sagde Sofie.

"Det er en af mine venner" sagde jeg og blev næsten rød i hovedet.

"En af dine venner? Hvorfor har vi ikke mødt ham?" Spurgte Sofie, mens Mie sad på sin telefon og læste om Lucas på hans profil.

"Der står han går på skolen" sagde Mie.

"Det gør han også. Jeg mødte ham til 2.g festen. " sagde jeg

"Omg Vic, hvorfor har du ikke fortalt os det? Han ser jo pisse godt ud" sagde Mie og jeg rødmede endnu mere.

"Omg, du rødmer, kan du lide ham?" Spurgte Sofie og fniste.

Jeg grinte og rullede øjne, men svarede ikke på hendes spørgsmål.

Mie tyrede en pude i hovedet på mig og sagde:
"Ja hun kan squ, ellers var hun ikke rødmet sådan. Tænkt at du ikke har fortalt os om ham"

"Jeg er ikke vild med ham okay" sagde jeg med en skarpt stemme.

"Jov han er sød, og vi har skrevet lidt sammen, men nej jeg kan ikke lide ham" tilføjede jeg.

Mie og Sofie kiggede på hinanden og troede ikke på hvad jeg sagde.

"Hvordan skal vi kunne stole på dig, når du ikke har fortalt os om ham?" Sagde Mie, med en ironisk stemme.
Jeg kastede puden videre i hovedet på Mie, og så var der krig. Vi kastede rundt med alle puderne på mit værelse, og vi løb endda ind i stuen for at hente endnu flere puder fra sofaen. Til sidst var vi helt flade og vi kastede os ned på sengen.
"Tænk at Vic er ved at score en pisse lækker fyr" kom det fra Sofie.

"Hold nu kæft" sagde jeg, mens de andre grinte.