The Broken Soul [H.S]

Kapitel 7

"Isla, åben din dør!"

Jeg rullede irriteret rundt i min seng, i håbet om at lyden af den tunge banken ville forsvinde.

Desværre viste det sig, at det ikke var noget jeg drømte, men at der faktisk var nogle der bankede på min dør.

"Isla, klokken er tre! Hvis du ikke er fucking vågen!" stemmen hev opgivende efter vejret, og lod sin knytnæve hamre døren igen.

Jeg himlede med øjnene, rejste mig fra min seng, og gik ud for at åbne den skide dør.

Til min overraskelse var det Isaac, der stod der.

Han trak på sine læber, så et fjoget smil dukkede op. "Jeg har frokost med..." Han stirrede på mig. "Nej, kald det bare for morgen mad."

Jeg flyttede mig fra døråbningen, så han kunne mase sig ind.

"Hvad bringer dig til Isla Mikaelsons hytte?" spurgte jeg jokende.

"Hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, Mikaelson, så skal du ikke sige det igen." han blinkede til mig, hvilket fik mig til at grine.

Han satte sig ved mit spisebord, og begyndte at åbne posen med mad.

"Jeg talte med John," begyndte Isaac.

Jeg satte mig på stolen overfor ham, og himlede med mine øjne.

Isaac havde altid været overbeskyttende. Jeg var vel stadig små forelsket i ham, men når alt kom til alt, så var han min bedste ven.

"Dig og John? Siden hvornår?" grinende jeg.

John var en creepy fyr, som folk normalt undgik når de gik nede i byen.

Han var noget helt for sig selv, men han solgte stoffer for rimelige penge, hvilket var grunden til, at han havde venner.

Pisse sød, hvis han gad.

Isaac hadede fyren, hvilket jeg godt kunne forstå.

Hvis jeg stadig var bange for noget, så havde jeg sgu ikke kunnet se John i øjnene.

"Det er ikke pointen, Isla. Han sagde, at du havde købt noget." Isaac tog noget sukker, og hældte den ned i sin kaffe, som han havde købt i Starbucks.

Hans stemme virkede dømmende og bebrejdende, så jeg svarede ikke.

"Isla, du ved godt, hvad stoffer gør." Mumlede han skuffet.

"Sidst jeg tjekkede, så var indtagelsen af stoffer noget man gjorde, fordi man netop vil væk herfra."

Isaac rystede på sit hoved, hvorefter han tog en slurk af sin kaffe. "Isla, du ved hvad stoffer gjorde mod din familie."

Hvad fuck fejlede han?

Han vidste, at min familie var et ømt punkt, og han vidste, at han på ingen måder skulle bruge dem mod mig.

Jeg gik rasende fra bordet, og ind på mit værelse, hvor jeg fandt den lille pose med noget hvidt pulver.

"Du har ikke retten til at dømme mig, Isaac Craig!" Jeg smed posen på bordet, og nedstirrede ham.

Han skulle til at svare, da min dør pludselig gik op, og Briana kom stormende ind.

"Hvorfor tager du ikke din telefon, Isla?" spurgte hun vredt.

"Det kaldes for at sove, sveske." svarede jeg flabet.

Isaac skubbede sin stol bagud, for at gå Briana i møde.