The Broken Soul [H.S]

Kapitel 13

Jeg stirrede irriteret på Harry. Han kunne seriøst ikke mene, at han ville invitere mig med til noget så åndssvagt som en kollegiefest. Men udefra hans smil, kunne jeg gætte, at det var sandt.

Harry lagde blidt sin hånd på min skulder, og jeg skulle kæmpe en indre kamp for ikke at skubbe den væk. "Hør, det er kun i to uger. Min familie har behov for, at tro at jeg rent faktisk ser nogle." Han kastede et blik ned på min taske. "Desuden kan jeg se, at du allerede er på vej væk, så hvorfor ikke blive her? Du får adgang til alt." Harry lod sin fingre pege rundt i rummet.

For at være fuldstændig ærlig, så fandt jeg tilbuddet ganske fristende. Jeg havde ikke noget sted at bo, Harry var min vej ind til Robin, og han virkede til at være en fin fyr. Lidt for kantet til min stil, men alligevel. "Hvorfor mig? Står pigerne ikke i række for at få fat på selveste Harry Styles?"

Harry himlede med sine grønne øjnene. "Min familie tror, at jeg har en type. Letpåklædte piger der elsker penge. Du, derimod." Han sagde ordene, som om jeg var en vare der skulle reklameres for. Det var jeg vel også på den eller anden måde, hvis jeg sagde ja. "Du er typen min familie ikke kan udstå. Når de ser, at du er min type, lader de mig være."

Jeg vidste ikke om jeg skulle være smigret eller fornærmet, hvis ikke begge dele. Det var jo på mange måder en fornærmelse, men Harry fik det til at lyde som om, at jeg skulle være stolt over nyheden. Nikkende smed jeg tasken på gulvet.

"Fint. Jeg bor her, men du skal ikke prøve på noget som helst, når vi er alene." hviskede jeg.

Harry klukkede, samtidig med at han lænede sig op af køkkenbordet. "Du burde være bekymret for dig selv." Uden jeg kunne nå at svare ham tilbage, rettede han ryggen og gik ud af køkkenet. Jeg fulgte efter ham, som en lille hvalp der fulgte efter sin mor, men for første gang lod jeg det ligge. Harry viste mig gæstfrihed, og det ville ikke gavne mig, hvis jeg spillede kæk. Han viste mig rundt i huset. Værelser, toiletter, stuer og hans kontor.

Da vi nåede det sidste værelse, åbnede Harry døren på vid gab. "Det her er dit værelse, Isla Styles." Irriteret sendte jeg ham dræberblikket, men Harry ignorerede mig bare. Det var større end mit værelse i min lejlighed. En stor dobbeltseng var placeret ude i siden og i stedet for betonvægge, var der glasvægge.

Jeg trådte ind i rummet, og måtte kæmpe for ikke at komme til at sukke af beundring. Det var ikke sært, at folk arbejdede så skide hårdt for at få et sted som det her. Ved siden af døren var der endnu en dør. Harry lagde mærke til, at jeg kiggede på den, og han skyndte sig at åbne den. Det var et walk in closet. Endnu en dør var placeret i skabet, og Harry greb fat om håndtaget på det. "Mine forældre har en tendens til at dukke uanmeldt op. Det her var mest for at gemme mine gæster, men nu hvor du er min kæreste." Døren gik op og førte til et andet rum. "Tænkte jeg, at det ville være belejligt at du kunne snige dig ind til mig, hvis det skulle gå galt."

Vi trådte begge ud af skabet, mens Harry talte videre om praktiske informationer. Jeg hørte halvhjertet efter, da jeg vidste på forhånd, at jeg alligevel ville glemme det. Harry lagde dog ikke mærke til det, for hans dybe stemme kørte videre, indtil vi nåede tilbage til stuen.

"Vigtigst af alt. . ." Han stak sine slanke fingre ned i bukselommen, hvorefter han hev en pung ud. "Jeg kan næppe have en kæreste, der render rundt uden penge. Kortet er linket direkte til min bank konto, men hvis du så meget som tænker på at stjæle. . ." Han holdte et gult kort ud i luften, mens han afventende så på mig.

Jeg havde ikke regnet med, at Harry ville tilbyde sin livsopsparing. Han havde hentydet til, at han ville give mig penge til at købe tøj, der ikke stammede fra genbrugsbutikker, men jeg havde aldrig troet, at han ville give roden til hans forældre succes. Tøvende tog jeg imod kortet. "Robin. Lov mig det." hviskede jeg i stedet for at svare på hans spørgsmål.