Os to (feat Marcus og Martinus)

Er min veninde død?!

Marias synsvinkel
Jeg sov ved Martinus til næste dag. Da jeg vågnede kiggede jeg ind i de smukkeste brune øjne jeg nogensinde havde set. "Martinus" sagde jeg med et lidt bestemt blik. "Ja er der noget galt" spurgte han bekymret. "Jeg har fået nogle følelser som ikke går væk." "Maria hvad snakker du om" "Det er ligyldigt" sagde jeg. Martinus rejste sig op og satte sig i stolen og rullede hen til mig. "Maria sig hvad det er du vil sige" han kiggede meget seriøst på mig. " J......Jeg er  for...forelsket i dig" "Maria jeg har ventet i over 5 dage på at du ville sige det" sagde han glad. "Vil du gøre mig lykkelig og være min kæreste?" Jeg nikkede og begyndte at græde lidt. Han kom hen og lagde armen om mig. Ligepludselig ringede min telefon. Det var min bedste ven før vi flyttede til Norge. Hun kom fra USA men flyttede så til Danmark hvor vi blev bedste venner. Jeg tog telefone.
M-Maria  E-Emma
M:Hej.
E: Hej Maria jeg har noget vigtigt jeg skal sige til dig.
M: Hvad er det du ville sige
E: Maria jeg har fået kræft og jeg ville ikke leve meget længere
M:Emma du må ikke forlade mig. Du skal kæmpe og blive her hos mig.
E:Maria jeg kan ikke. Du skal vide jeg elsker dig.
M: Nej Emma lad vær. Bliv her
Telefon røg på gulvet og jeg hørte en Bib lyd. Ligepludselig hørte jeg en stemme det var hendes mor Jeanette.
J: Maria er du der?
M: Ja.
J:Emma er dsv død.
M: Hvornår skete det
J: Hun fik det i sidste uge.
M: Jeg bliver nød til at gå men sig til hende at jeg elsker hende. Og jeg vil gerne synge en sang til hendes begravelse.
Samtale slut
Jeg græd så meget. Jeg kunne ikke mere. Hvorfor lige hende. "Maria er du okay" spurgte Tinus. "Jeg kan ikke mere. Min bedste ven er død. H......hu...hun er væk" fremstammede jeg. "Maria det er jeg rigtig ked af at høre. Hvornår er hendes begravelse?" "Den 20 september" sagde jeg stille. "Vi skal til en koncert i Danmark den 20 så kan du tage til hendes begravelse imens" sagde han. (Jeg ved godt de ikke har en koncert den dag men tog altså bare en dato) "Okay" sagde jeg og kyssede ham på kinden.

Martinus synsvinkel
Hendes veninde er død. Hun græder virkelig. Jeg har ondt af hende. Hun her jo ikke fortjent det. Marcus kom ind og så at Maria græd. Så spurgte han "Maria hvad er der galt?" "Min veninde er død af kræft" sagde hun. "Maria det er jeg ked af" sagde Marcus. Marcus gik ud af værelset. "Maria vil du sove her igen i nat" spurgte jeg. Hun svarede hurtigt "Vil du ikke med over til mig? Min mor er ikke hjemme så vi kan bare hygge os. Dig og mig" " jo selvfølgelig skal lige have et sæt tøj med." Maria nikkede. Vi gik ned og tog vores sko på og vi gik over til Maria. Da vi kom ind løb der en hund hen til os. Maria så at Lauritz stod inde i stuen. "Hvad vil du her" spurgte Maria. "Dig. Du skal være min." "Er du tosset. Martinus er min kæreste nu. Fordi han ikke kysser eller mobber andre uden nogen grund" sagde Maria. Lauritz begyndte at gå over mod os.

Marias synsvinkel
Hvad tænker Lauritz på.  "Maria du er min og det kan ham der Marinus ikke lave om på" sagde Lauritz. "For det første er jeg ikke din og for det andet hedder han Martinus" sagde jeg med en hård stemme. Han gik tættere og tættere på mig. Han skulle til at kysse mig med jeg sparkede ham lige i det private sted og råbte "GÅ LIGE  NU ELLERS RINGER JEG TIL POLITIET."
"Hvad kan de gøre ved det her?" "De kan anholde dig for at bryde ind i det her hus" sagde jeg. Martinus havde allerede ringet til politiet men de måtte ikke anholde ham fordi han ikke var 15 endu.
----------------------------------------------
Lidt drama. Håber i kan lide det