Marcus synsvinkel
Maria spiller godt. Hun har et eller andet med sine finger. De flyver jo nærmest over hele klaveret. Jeg har virkelig ondt af Maria. Hun har mistet næsten alle dem hun holder af. Hendes veninder, hendes mor og hendes far. Men hun klarede det godt. Marias telefon ringer.
Maria synsvinkel
Min telefon ringer. Det er ukendt nr. Jeg tager den.
U:ukendt M:Maria
U: Hej Maria.
M:Hej hvem er det.
U:Kan du slet ikke huske mig?
M:Nej. Hvem er du?
U:Hannibal.
M:Hannibal hvem?
U:Vi snakkede sammen til Awards 2016Jeg vandt for bedste "børne" skuespiller.
M:Hej Hannibal. Blev lidt forvirret.
U: Jeg har hørt at du er flyttet til Norge.
M:Ja.
U:Skal du til Skandinavian Awards om en uge?
(Denne Awards findes ikke i virkeligheden).
M:ja jeg skal derhen med min kæreste.
U:Hvem er det?
M:Martinus Gunnarsen.
U:Okay vi se om en uge.
M:Ja vi ses.
Samtale slut
Tænk han kan huske mig. Men hvem har givet ham mit nummer? "Hjem var det?" Spurgte Martinus. "Hannibal Harbo Rasmussen" svarede jeg. "Hvem er det?" Spurgte Marcus lidt efter. "Bare en skuespiller fra Danmark. Han spurgte om vi skulle med til skandinavian Awards" sagde jeg. De nikkede bare. Kl var 18 og Mette råbte "der er mad." Vi gik nedenunder. "Hey drenge vil i ikke spise med" Spurgte jeg. De nikkede bare og satte sig hen til bordet. "Maria hvad skal vi så lave på din fødselsdag i overmorgen?" Spurgte Mette. Jeg tænkte lidt over det. Jeg trak på skulderne. Martinus lagde sin hånd på mit lår. Så sødt!! "Maria jeg tænkte at vi kunne tage ud og shoppe i morgen. Bare dig og mig" sagde Mette. "Det kan vi vel godt" grinte jeg. Hun vil jo gerne spille mor rollen. Være der for mig. Thomas han var lidt ligeglad med hvad jeg synes om ham. Men Mette ville havde jeg skulle kalde hende mor. "Tak for mad. Det smagte godt" sagde jeg og begyndte at græde da jeg var på vej op til mit værelse. Tanken om at hun vil erstatte min mor. Martinus gik efter mig. Selvfølgelig gjorde han det. Han forstår mig. "Maria er du okay" spurgte Martinus. Selfølgelig er jeg ikke okay. "Ja" siger jeg bare. Men han ved godt det ikke passer. Han kender mig for godt. " Maria du skal ikke vlre ked af det. Jeg ved godt du savner din mor men du har mig" sagde Martinus. "Jeg ved det men" sagde jeg. "Men, men hvad" spurgte Martinus. "Men jeg savner hende bare så meget. Tænk hvis den næste er mig" sagde jeg og brød sammen. "Maria det må du aldrig sige. Jeg er her for dig og du ved at Marcus og din nye familie er lige her" sagde Martinus. Jeg nikkede bare og krammede ham. Jeg tror jeg ved hvad jeg vil på min fødselsdag. Jeg fylder jo 15. Jeg vil gerne en tur til Danmark. Se mine gamle venner og især min internet veninde. Jeg har aldrig mødt hende og vi har skrevet sammen i 3 år. "Martinus jeg skal lige ned og spørger Mette om noget" sagde jeg. Martinus nikkede og jeg gik ned. "Mette?" "Ja hvad er der?" Spurgte Mette. "Kan vi ikke tage til Danmark i et par dage?" "Det kan vi vel godt" sagde Mette. "Tak tusind tusind tak" sagde jeg og sprang ind i Mettes arme.
----------------------------------------------
Hej alle sammen. Jeg har stadig en stor skrive blokering. Men jeg håber stadig i kan lide det. Skal den snart slutte eller skal der være mange flere kapitler. Undskyld at Hannibal Harbo Rasmussen kom ind i historien men What ever! Tusind tak for 143 reads
أنت تقرأ
Os to (feat Marcus og Martinus)
أدب الهواةLæs historien så finder i ud af hvad den handler om❤️
