One Way♡ ~afsluttet~

3 - Mit dyrebare liv

(Olivia's synskvinkel)

Jeg tager en dyb indånding og stiger ud af bilen. En let og varm brise rammer mit ansigt. Jeg kigger mig omkring, mit hus lægger tæt på fodbold banen. Der stå nogen drenge og piger dernede, de må åbenbart ha fået øje på mig og vinker til mig og laver tegn til at jeg skal komme derned. Jeg bider mig og læben og tænker mig om.

1. Martinus kunne være dernede?

2. hvad hvis Mathilde også er der?

3. Skal jeg bare være iskold hvis de er der?

Jep det er det jeg gør, hvis de er dernede, jeg er bare iskold.
"Moar? Må jeg gå ned på fodbold banerne? Nogle af mine gamle venner er dernede" spørger jeg hende  "jo selfølgelig, men kom hurtigt tilbage, som du kan se har vi en masse kasser" svare hun og peger ind på de mange kasser der står inde i det tomme hus. Jeg laver thumbs up og vender mig om og går ned til fodbold banerne.

Da jeg er på vej derned ser jeg Marcus, Alex, Kristine, Noah og selfølgelig også Mathilde og Martinus som står og flirter, lige det jeg havde brug for. Marcus kommer styrtende over til mig og overfalder mig i et kram så vi begge ender med at lægge på jorden "er du gal hvor har jeg savnet dig" siger han stille "i ligemåde" siger jeg og rejser mig. Alle har samlet sig rundt om os, undtagen turtelduerne som står og kigger skamfuldt ned i jorden.

De burde også skamme sig.

Jeg krammer de andre og vi står og snakker lidt. Vi kommer på en eller mærkelig måde ind på min film "hurtigt spørgsmål, skulle du kysse nogen" fniser Kristine, jeg rødmer og kigger ned i jorden "du rødmer" griner Noah "AHAHHAHA! Olivia rødme? Det er et sjældent syn! Find jeres mobiler frem!" Skriger Marcus  "Fuck jer!" Siger jeg og dækker min ansigt med mine hænder "åhh, lad nu vær med at være så sur" driller Alex "jeg er ikke sur" siger jeg "hvad er du så?" Griner Marcus.

"jeg er skuffet" siger jeg for sjov og får øjenkontakt med Martinus, jeg ved han hørt det hele. Jeg kender ham, han har altid haft lange øre.

"Når jeg må hellere se og komme hjem" siger jeg "ja vi ses på mandag" siger Kristine "mind mig ikke om det" griner jeg og vender mig om. Jeg kigger mig over skulderen og ser Martinus stirre på mig, jeg kigger hurtigt væk og sætter i løb op mod mit hus.

"Hey mor!" Råber jeg ind i huset "Hej! Dine kasser er blevet båret op på dit værelse" råber hun tilbage. Jeg løber oven på, der er masser af døren. Jeg åbner dem alle en af gangen. Jeg når til et værelse med skilt hvor der står Olivia. Skønt. Jeg har brugt 4 minutter af mit dyrebare liv på at åbne alle disse døre når der er et skilt på min dør. Det kunne min mor godt lige have informeret mig om.

Jeg går ind og ser at min seng og kommode og skab også står herinde. Jeg skubber dem hen til der hvor jeg vil have dem og begynder ellers bare på at åbne de mange flytte kasser.

Det her bliver en lang dag.

Meget lang.

- aayyy nyt kapitel!
Skriv i kommentaren hvad du/i syntes
Husk hver kommentar og stemme betyder utrolig meget!💛

XOXO
TheUnperfectGirl🥀