One Way♡ ~afsluttet~

20 - tis-gule kuffert

(Olivia's synskvinkel)

Her er vi så igen.

Jeg er sur på Martinus og Martinus er ked af det, hvor mange gange skal det her gentage sig? Altså det sådan her det forgår, pige og dreng er lykkelige, dreng gør noget dumt, pige og dreng bliver uvenner i noget tid, pige tilgiver dreng, så er de lykkelige igen, dreng gør noget dumt, pige og dreng er uvenner. Og det er så her vi er havnet nu. Det er et lille resume hvis du ikke har fanget den er jeg pigen og Martinus er drengen. Men jeg nægter og tilgive Martinus amen i må kunne forstå mig? Skal jeg tilgive Martinus for at det hele skal ske igen? Nej tak du.

Jeg har lige pakket færdig og skal faktisk til og hjem af, mig og min mor skal nå et fly her klokken 13:55 og klokken er lige nu 12:47 så vi skal nok til at bevæge os over til lufthavnen.

"Skat? Har du pakker færdig?" Spørger min mor "ja, det har jeg, min kuffert er derovre" siger jeg og peger over på min bodo røde kuffert "hvad er der galt?" Spørger hun "intet, jeg er bare træt" lyver jeg, for jeg er faktisk ikke træt, jeg tænker bare over hvorfor Martinus reagere som han gjorde?

Vi står i lufthavnen og jeg sidder og nipper til min iskaffe mens jeg tjekker Instagram ud. Der kommer et billede frem af mig og Martinus da vi krammede lige da han kom ned fra scenen. Jeg synker en klump og scoller videre.

Vi kommer ind i flyveren og mig og Martinus og hans familie skal selfølgelig med den samme flyver her skal vi side i ca 55 minutter. Jeg finder min plads og slår røven i sædet, jeg har en vindues plads. Min mor lave et eller andet så vi ikke kommer til at sidde ved siden af hinanden, så jeg skal sidde ved siden af nogen helt fremmede mennesker.

Der sætter sig nogen ved siden af mig, jeg kigger op fra min mobil og ser Martinus, jeg strækker mig og ser at Marcus sidder yderst "Marcus kan dig og Martinus ikke bytte pladser?" Spørger jeg Marcus om, han retter blikket mod mig "Sorry, men min billet siger at jeg skal sidde her" siger han flabet.

Jeg sukker og læner mig tilbage, tager mine høretelefoner i ørene og lukker mine øjne. Efter lidt tid kan jeg mærke nogen prikke mig på skulderen, jeg åbner øjne og ser Martinus "hvad vil du?" Siger jeg muggent "sige undskyld" siger han "jeg vil ikke snakke med dig" hvisker jeg surt og kigger på min mobil 14:52.

Jeg læner mig tilbage og lukker øjne. Jeg mærker igen nogen prikke mig på skulderen, jeg åbner øjne og ser Martinus, han sidder med en serviet som der står noget på 'du ville ikke snakke, så lad os skrive' står der, ugh! Kan han ikke forstå en enkelt sætning.

"Hør Martinus vi kan snakke sammen når vi kommer ud af flyet" lyver jeg, jeg har bare tænkt mig og finde min mor og min kuffert og så komme UD af Trondheim lufthavn.

'Alle passager bedes spændes deres seler' siger stemmen i højtalerne, jeg gør som stemmen siger og spænder min sele. Jeg skal bare ud af det her fly nu. Det føltes som om at 'NERVØS' bare står skrevet i panden på mig med tyk skrift.

Flyet lander og jeg pakker alle mine ting sammen, finder min mor og så går vi ned til det sted man skal hente sine kufferter. Jeg får øje på min mors tis-gule kuffert og tager fat i den og giver den til hende.

Igen er der nogen der prikker mig på skulderen, jeg vender hovede og kigger ind i Martinus's kastanje brune øjne.

"kunne vi snakke?"

-hehe
Jeg stopper igen midt i det spændende
Men i må holde ud lidt endnu

XOXO
TheUnperfectGirl🥀

#493 reads