(Martinus's synskvinkel)
YEEEEESSSSSS
HUN SKAL FUCKING MED TIL SOMMER TID!
Nu skal hun vindes tilbage med en sang, så jeg går igang med at søge på triste sange.
Efter en times søgen har jeg fundet den perfekte sang! writing's on the wall af Sam Smith, den er seriøst vildt god! Og så den måske, måske ikke Olivia's ynglings sang. Jeg må bare øve mig på den! Jeg går neden under far sidder ned i sofaen sammen med mor og Marcus "far må jeg lige snakke med dig?" Spørger jeg far om "ja hvad er der?" Siger han forvirret "lad mig sige det på en anden måde, far må jeg snakke med dig alene?" Siger jeg, han nikker og rejser sig og så går vi ud i gangen og jeg lukker døren bag far.
"Må jeg gerne synge en sang alene til sommer tid?" Spørger jeg "hvorfor nu det?" Siger han endnu mere forvirret "så jeg kan få Olivia tilbage" siger jeg stille "ej Martinus, ikke mere om Olivia, det er snart 4 år siden" siger han surt "3 år faktisk, men bare denne ene gang så skal jeg nok lade vær med at snakke om Olivia nogensinde igen, selfølgelig medmindre at hun kommer tilbage til mig" siger jeg seriøst.
"Aftale, jeg ringer til Oslo sommer tid i aften" siger han jeg nikker spændt og krammer ham "men ikke sig noget til Marcus" siger jeg seriøst, han nikker.
WUUPP WUPPP
NU SKAL JEG HAVE OLIVIA LOU FRIIS TILBAGE!
-ikke så kæmp høj Martinus
Et kapitel mere pga. denne historie har ramt 100 reads!
Det kan godt være det ikke er mange, men det er mange for mig!
Da dette er min første bog ♡
Aha, husk og stem ♡
XOXO
TheUnperfectGirl🥀
VOCÊ ESTÁ LENDO
One Way♡ ~afsluttet~
Fanfic//Højeste rank: 18\\ "JEG HADER DIG!" råbte hun efter mig og så skred hun. (Uddrag fra kapitel 1) Olivia Lou Friis En 15 årig skuespiller fra Trofors Hun blev nød til at flytte til Oslo da hun fik en hovedrolle i en film Hun havde engang en kærest...
