(Olivia's synsvinkel)
Martinus kommer ned fra scenen og går hen imod mig "den sang var til dig" siger han og smiler skævt, jeg trækker ham ind til et kram "er du gal hvor jeg elsker dig" hvisker jeg inde i krammet, han trækker sig fra halvt krammet "på hvilken måde?" Siger han stille men nervøst "på venne måden selfølgelig" griner jeg stille.
Jeg trækker mig helt fra krammet og går over til Magnus, han lægger en arm omkring mig "var det din ex du krammede?" Hvisker Magnus "ja? Hvorfor da" hvisker jeg "Nårh, det bare fordi jeg kan mærke hans blik i min nakke, og det er ikke ligefrem et jeg-elsker-dig blik, han er jaloux " hvisker han "slap af, han er sikkert bare, træt?" griner jeg stille "du har nok ret" griner han "jeg har altid ret" griner jeg og slår til ham.
"Skal vi ikke går ud og prøve de der segbord agtige ting" spørger Magnus "næ nej du! Jeg skal sku ikke op på de der døds tingester, det kan du godt glemme" råber jeg rædselslagen og små løber ud af teltet og sætter mig ved et bord, Magnus kommer ud efter lidt tid "okay, jeg havde ikke ret med at han var jaloux" siger han inden jeg afbryder ham "jeg sagde det jo" griner jeg "lad mig lige tale færdig, han er skide jaloux!" griner Magnus stille, da han sikkert ikke vil sige det for højt hvis nogen høre det, for at være ærlig, så undre det mig ikke at han er jaloux men det er sku lidt sjovt, man kan næsten ikke lade vær med at grine af det.
Til sidst kan jeg ikke holde det inde mer og jeg begynde og grine lidt højlydt og Magnus følger trop "han gav mig lige den sygeste shit storm om hvor kompliceret jeres forhold er og jeg ikke skulle nærme mig hvis jeg ville være mere end venner med dig" griner han lavt "nej, det sagde han ikke" siger jeg og er ved at dø af grin!
"Mig? Og dig? Sammen? Ahah det er nok det sjoveste jeg nogensinde har hørt! Vi kunne jo være bror og søster!" Griner jeg "ja, og det er lige derfor det er så sjovt!" Griner Magnus
Martinus kommer stormene ud og sætter sig ved siden af mig "kan vi to lige tale sammen?" Spørger han "klart" svare jeg "alene" siger han bestemt "Nårh vi ses, søs" griner Magnus "vi ses brormand" griner jeg og følger efter Martinus.
"hvad gik det der ud på?" Spørger han efter og ha trukket mig hen i et hjørne langt væk fra de andre "hvad mener du?" Griner jeg "du ved hvad jeg mener" siger han surt "hvorfor så sur?" Spørger jeg "hør jeg vil bare gerne have noget på det rene, syntes du at vi måske skulle blive mere end venner? " siger han usikkert, jeg kan ikke holde mit grin inde "ej Martinus, du må ikke joke sådan med mig, du ender med at slå mig ihjel" griner jeg.
"Jeg mener det" siger han, jeg stopper med at grine og kigger seriøst på ham.
"mener du det? Mener du det virkelig?" Spørger jeg usikkert.
-AHAH Friend Zoned
Jeg stopper lige i det spændene kun for jeres skyld
Jeg håber ikke i er ved at dø af spænding
XOXO
TheUnperfectGirl🥀
#351 reads
ESTÁS LEYENDO
One Way♡ ~afsluttet~
Fanfic//Højeste rank: 18\\ "JEG HADER DIG!" råbte hun efter mig og så skred hun. (Uddrag fra kapitel 1) Olivia Lou Friis En 15 årig skuespiller fra Trofors Hun blev nød til at flytte til Oslo da hun fik en hovedrolle i en film Hun havde engang en kærest...
