Mit liv.

første skole dag efter sommerferien

Lykkes synsvinkel.

"Lykke du skal op nu!" kan jeg høre min mor råbe nede fra køkkenet, der går lidt tid før jeg høre hende kalde igen " hvis du gerne vil komme for sent på din første skole dag så bliv endelig liggende i din seng." Jeg griner lidt for mig før jeg rejser mig stønnende fra sengen for at gå over til mit tøjskab, hvad skal jeg mon tage på idag tænker jeg, det ender med et par sorte jeans og en sort top hvor der står "life dosen't have to be perfect to be wonderfull".

bagefter går jeg ud til badeværelset og ligger en naturlig makeup og redder derefter mit hår, "morgenmaden er på bordet" høre jeg min far råbe. Jeg løber ud af mit værelse ned af trappen og ind i køkkenet hen til de andre "godmorgen alle sammen" siger jeg glad og sætter mig ned for at spise, imens vi spiser er der stille, der går lidt tid før stilheden bliver brudt "når skattepige skal jeg kører dig i skole idag?" spørger min mor "nej det behøver du altså ikke jeg cykler bare derned" svare jeg hende og smiler. hende og far skulle under nogle omstændigheder ikke finde ud af at jeg bliver mobbet på min high school. da jeg bliver færdig med morgenmaden sætter jeg min tallerken i opvaskeren og går ud i gangen tager mine elskede sorte sneaks på plus jakke åbner døren "farvel mor/far kan i have en rigtig god dag" råber jeg ind til dem og lukker døren efter mig. Det gik i snegle fart ud til min cykel, men heldigvis kom jeg i tanke om at jeg allerede der havde glemt min skoletaske så ind og hente den.

Da jeg havde hentet den cyklede jeg imod south high school, nu står jeg så her og kigger på endnu en dag i helvede "Lykke jorden kalder Lykke" griner hun. Jeg vender mit hoved og opdager at en af mine meget gode veninder står lige foran næsen på mig hun hedder Sophia "hej søde" hviner jeg og trækker hende ind i et kram og sådan står vi så i 2 min, bagefter følges vi hen til vores skabe da vi har låst begge vores skabe op falde der en masse sedler ud af mit skole skab. Sophia smiler til mig "det skal nok gå Lykke du ved jeg er her for dig" jeg nikker til hende og sender hende et lille smil.

hun sætter sig på hug og begynder samle alle sedlerne op og jeg hjælper hende bagefter smidder vi dem alle ud uden at læse en eneste af dem, men lige pludselig ud af det blå kommer Julie og hendes slæng gående " ej se der piger, det er jo den fede ko" siger hun og går grinende videre. Sophia var gået fra mig lidt før at Julie kom så der var kun mig tilbage jeg vender mig om og tjekkede mit skema "shit nu skal jeg også have matematik kan den her dag blive værre". jeg får låst mit skab går hurtigt over til mit klasse lokale og satte mig ved et bord bagerst i klassen, efter lidt tid kom en ældre mand ind og som begynder at snakke " stille folkens jeg hedder Kim og er jeres nye matematik lærer vi begynder med mundlige spørgsmål Lykke hvad er 300*462 ?" da jeg høre ham sige mit navn bliver jeg nervøs og kan mærke alles øjne er direkte på mig.

Efter lidt tid bliver der råbt "det kan hun ikke" og alle begynder at grine, Kim ryster skuffet på sit hoved og spørger igen " Lykke hvad er 300*462 ?" inden jeg når at svarer bliver der sagt "det er 120.200" han går hen som jo selvfølgelig skal være Julie og siger "nej Julie det er ikke korrekt, jeg spørger nu ikke jer andre men Lykke hvad er 300*462 ?" igen var alles øjne rettet mod mig især Julies øjne "øh er det ikke 138.600 ?" Kim begynder at smile og giver mig en tommel op "godt klaret det er korrekt" man kan høre der blev gispet rundt i klassen, og Julie kigger virkeligt ondt på mig. Klokken ringede få minutter siden jeg rejser mig og samler mine ting. Da jeg kommer ud på gangen bliver jeg skubbet ind i skabene, mine bøger bliver revet ud af armene på mig og smidt på gulvet "hvis du nogensinde genere mig igen kan jeg love dig du får så meget tæsk at du sent vil glemme det, er du med din tykke grimme luder ?" jeg nikker skræmt til hende og lader hende endnu end gå grinende fra mig uden at svarer hende igen.

jeg kan mærke noget vådt løbe ned af mine kinder og først nu går det op for mig at jeg græder, jeg sætter mig ned på hug for at samle alle mine bøger op, men en kom mig i forekøbet "her nu skal jeg hjælpe dig" siger dreng han rejser sig op efter han har samlet resten af bøgerne sammen og giver mig dem, først der ser jeg at det faktisk er Christopher skolens mest populære dreng. Jeg rødmer så meget at en tomat vil blive misundelig "tak Christopher" stammer jeg og går videre over imod mit skole skab. resten af Dagen snegler sig ellers afsted med det samme (mobning, kedelige skole timer osv.), da jeg endelig kommer hjem løber jeg op til mit værelse smed mig i min seng og giver ellers tårerne frit løb.

Jeg vågner ved at en råber "vi skal spise!" jeg måtte være faldt i søvn, når men nu sidder vi her alle sammen om det runde spisebord og spiser aftensmad "hvordan har din dag været min pige ?" spørger min mor jeg kigger hurtigt ned i bordet " den har faktisk været meget god" siger jeg giver hende det mest overbevisende smil jeg kan lave "det var da godt at høre" siger min mor og far i munden på hinanden. da vi blev færdig med at spise og fik sat i opvaskeren, løber jeg op på mit værelse hopper i nattøj ligger mig under dynen og ser Netflix kl. er nu 22:15 jeg gaber og slukker min pc putter mig godt ind i min dyne og ligger mig til at sove, (godnat) der går ikke lang tid før jeg kom i drømmeland.

Det var så det aller første kap. håber i kan li det

kommenter og like.