Mit liv.

snakken!

Michaels synsvinkel.

Filmen er lige sluttet og Lykke er faldt i søvn op af mig, til min store overraskelse er de alle sjovt nok faldt i søvn jeg går hen til Lykke løfter hende op i brude stilling og begiver mig op til gæsteværelset. Jeg ligger hende lige så stille ned i sengen så hun ikke vågner, ej hun ser så sød ud når hun sover, da jeg er på vej ud af døren bliver jeg stoppet af en af en hvis hånd der har fat i min "vil du ikke godt blive?" spørger hun mig jeg smiler lidt for mig selv "jo!" svare jeg hende og ligger mig ned ved siden af hende.

Lykkes synsvinkel.

Bib bib bib bib 
jeg sætter mig op med et chok, mine øjne scanner hurtigt rummet som jeg er i for at finde min mobil og opdager så at den ligger i min baglomme i mine jeans. Jeg griner lidt for mig selv og slukker den, men da jeg så finder ud af hvad klokken er får jeg fandme fart på bortset fra at jeg så havde glemt at Michael ligger i samme seng som mig, så dum jeg er falder jeg hen over ham og lander ned på gulvet med hovedet først da jeg landede lavede jeg en lyd der minder lidt om en døende hvalros. Hold k*** hvor gjorde det ondt, der kommer en brummende lyd oppe fra sengen "godmorgen sovetryne" siger jeg frisk og griner højt, men han vender sig bare rundt i sengen og trækker dynen over hovedet "tving mig ikke til at hente en spand iskold vand fordi du skal jo køre mig i skole om ti minutter!" siger jeg fnisende.

 Okay jeg står og kigger i spejlet og overvejer om jeg smide lidt makeup i ansigtet, det vælger jeg at gøre og da jeg endelig er tilfreds spurter jeg ned af trappen og ind i køkkenet for at tage et æble "vi skal køre nu ellers kommer jeg for sent!" råber jeg så højt jeg kan for at sørge for at Michael høre det . To sekunder efter står han så ved siden af mig "ssshh vær stille de andre sover stadig!" siger han lidt hårdt, tyssede han lige på mig "du skal IKKE tysse på mig" hvæser jeg af ham og går ud af døren "vent lige" siger han med lidt hævet stemme, jeg sætter mig ind på pasegeser sædet foran Michael sætter sig ind ved siden af. Han starter bilen og køre mod min high school, men hele turen foregår i stilhed der er en rimelig akavet trygget stemning mellem os "så er vi her!" siger han med et smil det lettede lidt den tryggede stemning der var jeg smiler et stort smil og siger "tak!" for turen, jeg går nu imod dørene til skolen da jeg mærke nogle stirre på mig, men jeg ignorere det og fortsætter ind i skolen. 

lige da jeg kommer ind af døren ser Edda og Sophie mig de løber lige ind i favnen på mig "hvordan gik det søde? fortæl fortæl fortæl PLEASE!" spørger hun hvinende og folder hænderne sammen som om hun skulle til at bede til gud, da jeg ikke orker alt den plageri fortæller jeg alt hvad der er sket imens jeg var hjemme ved drengene. Men så beslutter den DUMME skole klokke at ringe og vi står lige under den "hold k*** lorte klokke!" hvæser jeg lavt men højt nok til at pigerne høre det, de sender hinanden bekymrende blikke til hinanden og kigger derefter på mig "hvad!" spørger jeg dem forvirret "ikke noget du virker bare irriteret og sur er der noget galt er der sket noget du ikke har fortalt os?" siger Edda jeg ryster på hovedet. De kigger dog stadig bekymret på mig men opgiver at få mig til at tale, så vi begynder at gå til time, vi bliver mødt af et par meget sure øjne (hvis øjne kunne dræbe var vi helt sikkert døde nu) vores meget sure lærer frk. Hansen "i kommer for SENT!" siger hun i en meget hård/sur tone, vi sætter os endeligt bare ekstremt hurtigt ned på vores pladser. Klokken ringe ud til frokost til for lidt siden pigerne og jeg sidder og spiser dagens ret pasta med kødsovs ADR.... ikke lige min ynglings ret, men jeg spiser det alligevel selvom jeg lige er ved at brække mig. 

Christophers synsvinkel.

Jeg er lige kommet ind i kantinen og scanner rummet efter en bestemt person nemlig Lykke, efter få sekunder finder jeg hende og går hen til hende med Luke (han hedder rigtigt Lukas men bliver kaldt Luke) Sophie prikker til Lykke og siger et eller andet som får hende til at vende sig om og så ser hun mig, vi får øjenkontakt "Lykke kan jeg lige snakke med dig?" spørger i en alt for sød tone, hun hun nikker langsomt og sender mig nogle forvirrende øjne. Jeg kigger en sidste gang ned imod det bord hun sad ved og ser at Luke har taget plads ved siden af Sophie, han er totalt vild med hende men som jeg kan se føler hun ikke det samme for ham bortset fra af han bliver ved med at kæmpe for det. 

Lykkes synsvinkel.

da Vi er kommet et godt stykke ud på gangen standser jeg men står med ryggen til ham. "okay hvad er det du vil Hoffmann?" siger jeg i en sur tone, pludseligt bliver jeg vendt om og skubbet hårdt ind i skabbene, vores ansigter er knap 5 centimeter fra hinanden "andersen jeg, du gør et eller andet ved mig jeg kan ikke holde mig fra dig hvad er det du gør !!!!" råber han så jeg spjætter, men inden jeg over hovedet når at svare, bliver der lagt et par læber på mine. vores læber arbejde godt sammen kysset bliver mere intenst hans tunge spørger om lov og 'jeg lader den komme ind. min hjerne skriger at jeg skal skubbe ham væk, men mit hjerte siger noget helt andet, fornuften vinder og jeg skubber ham væk fra mig og løber så hurtigt jeg kan ud i skolegården forbi Sophie og Edda.

hej mine ællinger
UNDSKYLD! jeg ikke har skrevet i lang tid men som i ved
har jeg haft en skrive blokering men har den nogenlunde fået den væk 
jubbiii håber i kan li mit kapitel. 
Emilie