Mit liv.

hvorfor mig?

bib bib bib bib.

Jeg slukker irriteret min morgen alarm, og vender mig rundt i sengen. Men efter lidt tid rejser jeg mig for at gå ud på badeværelset fordi jeg vil nemlig tage et bad, det varme vand løber ned af min nøgne krop. Da jeg lige var trådt ud af brusekabinen råber min mor " der er mad på bordet min pige" jeg smiler for mig selv og siger "skal lige have tøj på først okay!" så efter at have tørret resten af min krop taget tøj på lagt en omgang naturlig makeup og redt mit hår løber jeg ned af trappen og ind til de andre. Der står en pakke coco pops på spisebordet min ynglings morgenmad, jeg finder hurtigt en skål/ske og sætter mig ned for at spise "mor vil du køre mig hen til skolen idag?" spørger jeg hende med mad i munden.

 "ja det skal jeg nok vi køre om lidt" da jeg endelig blev færdig med at spise går  jeg ind i stuen og giver min far en farvel kram smutter derefter ud i gangen tager sko/jakke på og taske (så jeg ikke glemte den en gang til) "kom så mor vi skal altså køre nu ellers kommer jeg for sent!" råber jeg og løber ud og sætter mig ind i bilen og lidt efter kommer min mor. Da vi har kørt i 5 min ankommer vitil skolen, men lige efter min mor var kørt bliver jeg skubbet rundt blandt maxs 3 menesker og gæt hvem det nu er ja nemlig Julie og hendes slæng "stop så lad mig nu være!" men de holder ikke op nej tvært imod de griner bare højlydt af mig. Jeg tror der går hvad 2 min eller sådan noget også ender jeg med et hårdt bump ned på jorden, de er gået og har efterladt mig liggende på jorden. 

Christophers synsvinkel.

Julie, Anna og Alexa er gået, men Lykke ligger tilbage liggende på jorden så jeg rejser mig fra den bænk jeg sad på og går hen til hende "kom du skal op og stå!" siger da hun får  rejst sig op ser hun mit ansigt og rødmer, jeg smiler til hende "du har næseblod kom lad os gå ind og få det stoppet" Lykke følger frivilligt efter mig ind på et wc,men det er ikke noget problem da jeg er skolens populære dreng. jeg hjælper hende med at få næseblodet stoppet. hun ser op og først der indser jeg hvor smuk hun egentligt i virkeligheden er, "tak Christopher men jeg er nødtil at gå nu fordi jeg vil ikke komme for sent til time" jeg nikker til hende som svar og lader hende gå. 

(Lykkes synsvinkel)

Jeg skynder mig over til mit skole skab låser mit skab op tager mine bøger ud og løber hen til mit dansk lokale, men bremser op lige foran døren og går forsigtigt ind i klassen " du kommer for sent frk. Andersen hvorfor?" jeg sætter mig ned ved et bord bagerest i klassen og siger "jeg sov over mig det skal ikke ske igen" også fortsætter timen uden andre irreterene komentare fra min lærer pyha. Det er nu frokost tid Sophia og jeg sidder begge og spiser en kyllingsandwich, "årh hvor smager den guddommeligt godt" siger jeg smilende Sophia griner "haha ja jeg giver dig ret den smager pisse godt, men er du godt klar over at Christopher sidder og glor på dig ligenu?" jeg sætter et alvorligt udtryk på ansigtet og vender mit hoved i den retning hvor han sidder. Jeg går ud af kantinen, men når ikke ret langt før jeg blev trukket ind til siden og det tog mig ikke ret lang tid at finde ud af at det var Julie.

 "Du har bare at holde dig fra min Christopher er det forstået?" siger hun med sin lyse skingre stemme, jeg sætter et falsk smil på læberne og svare hende "der er intet jeg hellere vil!" hun fnyser bare af mig og svinger med sit yndige blonde hår og går sin vej. Man kan høre hendes hæle klikke hen af gangen, når jeg skynder mig til den næste time vi skal have engelsk (juuubi kan i mærke ironien) timen handler om noget med Shake spire tror jeg men, hold kæft hvor er det kedeligt. Da timen endelig blev færdig har jeg fri. Så jeg giver mig til at pakke mine ting og begynder at gå hjem, på vejen bliver jeg stoppet af Christopher "hey vil du have et lift?" spørger han med et selv sikkert smil på læberne, "nej tak jeg går bare der er ikke så langt endnu" han griner af mig.  "det begynder snart at regne men det må du selv om" Cristopher gasser op og køre væk på sin overdrevede lækre motorcykel.

 Men rigtigt nok det begyndte at styrte ned så da jeg kom hjem går jeg ind tager mit overtøj af løber op på værelset og skifter tøj, pludseligt banker det på døren "kom ind" råber jeg måske lidt for højt. Og ind kommer Sophia med en netto pose i hånden "hej søde jeg har is med som vi kan spise mens vi ser film" siger hun, jeg smiler "hvordan er du kommet ind jeg er den eneste der er hjemme?" hun begynder at grine af mig "jeg har en ekstra nøgle har du glemt det?" jeg finder min pc frem imens hun finder to spise skeer. 

Da Sophia kommer op igen siger jeg i en grinende tone "nej jeg har da ikke glemt at du har en nøgle til huset" vi er med det samme flade af grin efter vi har grint færdigt "jo du havde så, men jeg ville overaske dig fordi jeg synes du har været så trist her på det sidste!" vi sætter vores ynglings serie på nemlig shadowhunters,tiden flyver afsted. På et tidspunkt bliver der råbt "vi skal spise" jeg slukker computeren "kommer du?" spørger jeg hun nikker og går med ned til de andre "jeg vidste ikke du havde gæster, du må godt spise med hvis du vil Sophia" siger min mor "nej tak frk. andersen" siger Sophia høfligt og smutter hjem til sig selv. Efter vi har spist går jeg op og ser netflix igen, da kl. er 21:30 smutter jeg ud på badeværelset og børster mine tænder tager alt mit makeup af ligger mig under dynen der går ikke ret lang tid før jeg er i drømmeland. 

hej mine ællinger.
håber i kan lide kapitel nummer to 

kom gerne med jeres mening 

og et like.

.Emilie.