Mit liv.

politiet.

Sophia's synsvinkel.

hhmmm ej hvor gør mit hoved ondt, hvad fanden er det jeg har rundt om håndledene "godt i er vågnet!" siger Lykkes far, jeg løfter mine arme og høre en mærkelig lyd. En lyd der minder om kæder/lænker der rasler HOLY SHIT! hvorfor går det først nu op for mig at jeg har kæder/lænker rundt om håndledene, jeg sætter mig op med et chok og er på randen til at gå i panik men jeg tager nogle dybe indåndinger og skubber panikken væk. Og ikke nok med det en skarp grim og virkelig ulækker lugt går mig i møde jeg skære ansigt, jeg kigger rundt i det åbenbart temmelige mørke rum. Og ser at Lykke og Edda også er ved at vågne "hvor har du ført os hen din klamme STODDER!?" stammer jeg Lykkes far (Søren) vender sig om og går hen imod mig, han sætter sig på hug foran mig og tager hårdt fat i min kæbe. Jeg prøver at trække mit hovedet tilbage med han strammer bare sit greb endnu mere end før  "i er i et hus der ligger ude i ingenting faktisk der hvor kragerne vender som man siger!" svare Søren han smiler et ondt og skræmmende smil. 

I BUSSEN DER HVOR (5SOS) DRENGENE ER.

Calums synsvinkel.

Kl er 10:47 pigerne skulle have været kommet for længe siden "Michael har du kunne få fat på Lykke endnu?" råber jeg gennem bussen, og sukker højt jeg håber virkelig ikke der er sket dem noget, altså jeg ved med hunred procent at de ville have kontaktet os hvis de ikke kunne komme alligevel, men det har de ikke gjort "jeg prøver lige at ringe til hende en gang til!" råber Michael tilbage. Jeg er begyndt at få følelsen af at der er sket eller at der snart kommer til at ske noget meget slemt "kom Calum skynd dig der er en der ringer!" råber Michael desperat, jeg løber så hurtigt jeg kan igennem bussen og ind i køkkenet der hvor de andre er "tag den nu for helvede!" siger Luke håbefuldt.

TELEFON SAMTALE Karen: K (Lykkes mor) Michael: M 

M: hej det er Michael hvem snakker jeg med?
K: du snakker med Karen Lykkes mor
M: okay hvad bringer dig hid Karen
K: jeg ville bare gerne høre om Lykke, Sophia og Edda er kommet op til jer endnu?
M: nej det er de faktisk ikke
K: jeg kan nemlig hverken få fat i hendes far eller nogle af pigerne
M: nu hvor du nævner det kan vi heller ikke få fat på dem
K: kan du og dine (venner) komme hjem til mig (Lykkes hus) så kan vi snakke videre om det
M: jo det kan vi godt, vi er der om cirka femten minutter
K: godt vi ses om lidt så
M: ja det gør vi hej hej
K: hej hej

TELEFON SAMTALE SLUT.

Drengene og jeg fik mærkeligt nok overtalt vores maneger om at kører vores tour bus hen til Lykkes hus, jeg ved godt at det er en kæmpe risiko at tage men det kan rende mig jeg vil finde ud af om der er sket dem noget Lykke er som en lille søster for mig så hun betyder ubeskriveligt meget for mig "vi er her nu!" råber Luke. Vi løber alle sammen ud af bussen og hen til hoveddøren, Asthon banker roligt på døren og træder et skridt tilbage ikke så lang tid efter bliver døren åbnet og vi bliver mødt af en smilende person som må være Lykkes mor "velkommen drenge, kom endelig ind" siger hun og træder til side så vi kan komme indenfor. 

Karens synsvinkel.

Jeg åbner hoveddøren "velkommen drenge kom endelig ind!" siger jeg imens jeg træder til side så de alle kan komme indenfor, det er ret svært at skjule min bekymring jeg er på randen til at bryde ud i gråd. Hvad skal jeg dog gøre altså en hver mor vil jo gå i panik hvis de ikke kan komme i kontakt med deres (børn) jeg viser dem ind i stuen "vil i noget af drikke?" spørger jeg roligt "bare vand tak" svare de alle sammen i munden på hinanden, jeg nikker og går ud i køkkenet finder en glas kande og flyder den med vand. Jeg kan hører at der er en der kommer ud i køkkenet "skal du have noget hjælp Karen?" spørger en velkendt stemme, jeg vender mig om og ser at det er Michael der spurgte om jeg skulle have noget hjælp "ja du må godt tage nogle glas så tager jeg kanden" svarer jeg ham og smiler et lille smil. 

Drengene og jeg har snakket i lidt tid "okay jeg prøver en sidste gang at ringe til Lykke ringer du så til hendes far imens?" spørger Michael og kigger bekymret på Karen (Lykkes mor) jeg nikker og finder min telefon frem.  Men hverken jeg eller Michael kunne få fat på Lykke eller hendes far "er vi enige om at vi ringer til politiet nu?" spørger jeg drengene nikker til mig som svar, jeg trykker politiets telefon nummer ind og trykker ring op. jeg sætter telefonen op til øret men bryder hurtigt ud i voldsom gråd Asthon trækker mig hurtigt ind i et kram og giver telefonen til Michael.

TELEFON SAMTALE POILITET: P MICHAEL: M

P: hej hvad kan jeg hjælpe med
M: hej du taler med Michael og jeg vil gerne have hjælp til at melde fire personer savnet og få lavet en eftersøgning på dem alle fire
P: er det i orden at jeg sender nogle kollegaer ud til jer?
M: jeg det er helt okay
P: og adressen kan du bare sende til mig
M: det er helt okay mange tak 
P: det var så lidt

M: hej hej
P: hej hej

TELEFON SAMTALE SLUT.

Michael har fået sendt adressen til politiet, så nu venter vi bare på at de skal komme så vi kan snakke med dem omkring at Lykke, Edda, Sophia og Søren ikke kan kontaktes fordi de har ikke mødt op hos drengene eller her hjemme, men nu ser vi hvad der sker. 

Hej mine ællinger 
jeg er ked af den lange vente tid
det er jo som jeg har fortalt jer
før jeg er ved at løbe tør for ideer
så hvis i vil have at bogen skal 

fortsætte må i meget gerne komme
med nogle ideer, smid gerne et like 
eller kom med en kommentar.

.EMILIE.