Mit liv.

skænderiet!

Lykkes synsvinkel.

det har været en forfærdelig lang dag, lige nu ligger jeg i min seng og læser en vildt god bog. altså det er sjældent at jeg fordi jeg er ikke den helt store læse hest.Det banker pludseligt på døren "kom ind!" siger jeg lidt ligeglad, min mor stikker hovedet ind "du har gæster siger hun med et kæmpe smil på læberne, hvem fanden kan det være? jeg nikker og følger med ud. Min mor aer mig på håret imens hendes smil vokser sig meget større end før. jeg går roligt ned af trapperne og foran mig står Christopher, før jeg ved af det har han trækket mig ind i et kram "vi skal forstille at være venner!" hvisker han ekstremt flabet. hold kæft han har sgu ret jeg krammer hurtigt tilbage "ja ja det jeg sgu godt dumpap!" svare jeg ham igen og smiler smørret, jeg opdager egentligt hurtigt at mine forældre ikke er ude i gangen så jeg giver slip på ham. da Chris har fået sit overtøj/sko af hiver jeg ham hurtigt op af trapperne og ind i mit værelse, jeg giver slip på ham, går hen og låser døren til mit værelse "hvad fanden laver du her!?" spørger og prøver at se sur ud men det går ikke særlig godt. Chris begynder at gå hen imod mig og jeg begynder pr automatik at gå bagud, med et lille bump rammer jeg væggen, han ligger en arm på hver sin side at mit hoved bøjer sig ned så vores læber er mindst 5 centimeter fra hinanden "jeg er kommet for at snakke med dig" siger han med et smørret smil på læberne, jeg skubber ham væk så jeg ikke står mast op af væggen.

Christophers synsvinkel.

jeg ved godt det med at tage hjem til hende måske var en ret dum ide men det var den bedste mulighed jeg kunne komme på, fordi hun jo undgår mig skole tid så. Lykke skubber mig blidt væk fra hende, "hvad vil du så snakke med mig om?" spørger hun med en snært af irritation i stemmen, hun køre hånden igennem sit hår. Lad os bare sige hun er vildt nuttet når hun er irriteret "øh om hvorfor du undgår mig!" siger jeg og slår armene ud "OKAY! hvorfor tror du!" råber hun, når jo Lykke begyndte at undgå mig efter den lille kysse episode jeg udsatte hende for "jeg er ked af det jeg gjorde men" min stemme den knækker over hvorfor fanden gør den det, hvor fanden er min selvtillid henne lige nu "men hvad!" siger hun så lavt at jeg næsten ikke kan høre det. Jeg går rolige skridt hen til Lykke og hiver hende ind i et kram, sjovt når krammer hun tilbage det plejer hun ikke at gøre men det er ligemeget lige nu "jeg ved ikke hvad der gik af mig Okay! og hvem fanden vil også komme sammen med dig fy for helvede!" råber jeg faktisk ret højt. jeg skubber hende hårdt baud, hun vakler og lander i hendes seng. jeg går hurtigt ned under, men hendes mor kommer mig i forekøbet "vil du spise med Christopher var det ikke det du hed?" spørger hun meget nervøst jeg giver hende et stort smil "jo det er mit navn frue men nej tak jeg ville meget gerne men en anden gang" svare jeg hende høfligt hun nikker aom et tegn på at det er okay og med et er jeg ude af døren. 

Lykkes synsvinkel.

da jeg sætter mig op ser jeg med det samme at Christopher er gået sin vej som han plejer at gøre, den FUCKING bangebuks! min mor kommer ind i mit værelse "skat hvad skete der?" spørger hun og sætter sig ved siden af mig. Jeg kan mærke noget vådt på mine kinder, og tørre hurtigt tårene væk fra min øjenkrog ''jeg kunne høre jer råbe helt nedenunder hvad skete der?" spørger hun igen jeg giver mig til at fortælle hende den helt lange historie om hvad der er sket og til sidst kan jeg ikke holde tårene inde så jeg giver dem frit løb, min mor trækker mig hurtigt ind i et kram og aer mig på hovedet, efter lidt tid trækker hun sig fra krammet og giver mig et smil "ved du hvad jeg synes du skal tage over til dine venner/veninder" i håb om at jeg vil komme op i humør "okay jeg tager over til drengene!" siger jeg lidt gladere end før. min mor rejser sig fra sengen kysser mig en sidste gang på panden "okay hyg dig min skat!" siger hun og går ud af mit værelse. Hvor fanden har jeg lagt min iphone henne når jo jeg har den sgu i hånden, jeg griner lidt af mig selv imens jeg låser min telefon op og ringer til Michael.

Telefon samtale L: Lykke M: Michael.

M: det er michael hvad kan jeg hjælpe dig med.
L: (griner) hej må jeg komme over til jer?.
M: ja selvfølgelig du ved godt du altid kan komme når
når du vil eller har brug for det søde.
L: okay! vil du hente mig så er du en sveske?.
M: skal jeg nok søde ses om lidt.
L: tak.

telefon samtale slut.

Jeg kan høre en bil dytte så det må være Michael, jeg har pakket diverse ting til en hel weekend. Altså til hvis jeg må overnatte der, jeg løber nedenunder og ind i stuen "farvel mor og far elsker jer!" siger jeg med et smil på læberne. de rejser sig, kommer hen og krammer mig "farvel skat hyg dig!" svare de i munden på hinanden. (SPRINGER KØRE TUREN OVER!) 
vi går sammen op til hoveddøren til deres lejlighed "de andre er ikke hjemme endnu" siger han imens han fumler med hus nøglerne "okay" svare jeg og går indenfor da jeg har sat mine ting i opgangen løber jeg hen og trækker Michael ind i et kram "tak fordi jeg måtte komme over!" siger jeg med en ekstremt taknemlig stemme " det var så lidt søde" vi sætter os ned i sofaen og jeg begynder at fortælle hvad der er sket det sidste stykke tid. 

hej mine ællinger.
når hvad siger Michael til hvad der er 
sket? håber i kan li mit kap.
 i må meget gerne kommentere
hvis der er noget jeg kan gøre bedre eller
hvis i har nogle ideer og like må i vældig gerne 
gøre altså hvis i kan li mit kap. 

k.h Emilie