Mit liv.

Chance!

Lukes synsvinkel.

Jeg er igang med hælde frisk brygget kaffe ned i to Termo kopper, for det første jeg kan ikke overleve dagen uden min morgen kaffe plus jeg ved at Lykke heller ikke kan overleve uden sin morgen kaffe. Lige meget jeg stiller kopperne ude i gangen og går ind i stuen hvor de andre ligger og snork bobler "Lykke du skal op klokken den er fem minutter i otte!" Hvisker jeg, hun hurtigere end lynet sætter hun sig op "vi skal afsted NU!" råber Lykke jeg sætter fingeren op til munden for at gøre hende opmærksom på at de andre stadigvæk sover. Vi lister sammen ud i gangen får overtøjet på, jeg smutter op foran hende og åbner døren "efter dig" siger jeg og smiler smørret.

Lykkes synsvinkel.

Det tager fem og tyve minutter sådan cirka at køre fra drengenes hus og hen til min high shcool, jeg ved ikke hvorfor men jeg kan mærke at det her bliver en laaaang dag!  endelig køre Luke ind på skolens parkeringsplads og parkere lige ved hoved indgangen "tak for at du kørte mig her hen" siger jeg og stiger ud af bilen lukker bildøren. Vender mig om og vinker farvel til ham han vinker tilbage og køre afsted, jeg vender mig om og går videre hen imod indgangen med bliver afbrudt ved at der er en der trækker mig side. Og personen er selvfølgelig Christopher, han banker mig hårdt ind i murstens muren "vi to vi skal have en lille snak!" siger han koldt jeg forsøger at vride mig ud af hans greb men Christopher strammer bare sit greb endnu mere end før.

Pludselig løfter han mig op på sin skulder og begynder at gå "sæt mig ned! Christopher jeg skal til time" siger jeg surt og spræler alt det jeg kan for at få ham til at sætte mig ned men som sædvanlig nytter det ikke en skid! fedt nu er min morgen ødelagt hvorfor skal han altid dukke op på de forkerte tidspunkter "du kommer ikke til time før vi har snakket!" siger han koldt. Jeg vælger at lade være med at kæmpe imod fordi jeg ved at han alligevel ikke sætter mig ned men det skader ikke at prøve vel, Christopher sætter mig ned på jorden igen jeg kigger mig omkring men der er et lille problem jeg ved ikke hvor jeg er "hvor er vi?" spørger jeg irriteret han begynder at grine "vi er stadig på skolen smukke" svare Christopher og griner videre.

Den første time er med garanti slut nu "hvis der bliver sendt en mail til mine forældre om at jeg ikke har været til time så så...!" stammer jeg sender ham et par dræber øjne "så hvad?" spørger han koldt "så slår jeg dig IHJEL!" hyler jeg og går hurtigt hen til og slår ham i brystet, jeg ryster min hånd i smerte hold kæft hvor gjorde det ondt. Når jeg går et par skridt tilbage og står med ret ryg for at vise ham at jeg ikke er nervøs eller noget, men tro mig jeg er ved at skide pinke grise med glimmer på så nervøs er jeg "hvad ville du snakke om Hoffmann?" spørger jeg og sender ham et spørgende men alvorligt blik "hvorfor fanden er du sammen med den idiot!?" begynder Christopher "og hold kæft med det der Hoffmann,  vil du ikke godt give mig en chance?" siger han og ser bedende på mig. Jeg ryster langsomt på hovedet og slår mine arme ud "nej Christopher jeg vil ikke give dig en chance efter du slog Michael og kyssede mig uden (tilladelse) fat det nu!" råber jeg hårdt og kontant.

Jeg vender mig om og begynder at gå selvom jeg ikke rigtigt ved hvor jeg er, lad os nu se om jeg kan finde tilbage. Det er sikkert frokost tid ærligtalt kunne jeg spise en hel ko så sulten er jeg, jeg puster lettet ud fordi at jeg endelig se skolens indgang igen, jeg åbner døren og træder ind skole gangen myldre med elever over alt.  Jeg er næsten henne ved mit skole skab da en skubber til mig, jeg valker i forsøg på at finde balancen igen men lander alligevel med et bump på gulvet.

Jeg ømmer mig og gnubber min røv  "når ser man det hvad har du lavet hele morgenen siden du ikke kom til time?" spørger Julie snerpet mit blik lander på hende, ej hvor har min dag da gået godt indtil videre totalt NOT! "hvad fanden rager det dig BITCH!" siger jeg hårdt og rejser mig op "hvad sagde DU!" hyler hun og vikler en tot at sit lyse smukke hår om sin finger "du hørte det godt!" svare jeg hende surt. Julie vender sig om og går sin vej, jeg vender mig om låser mit skab op pakker mine ting og låser skabet igen "hej søde!" siger Edda og krammer mig bagfra "hej!" svare jeg hende ligeglad, jeg svinger min taske om på ryggen og går hen imod udgangen "hvad er der galt?" spørger Edda undrende og kigger på mig "kom hjem til mig efter skole så skal jeg nok fortælle dig det og vil du ikke godt sige til læreren at jeg har det dårligt!?" spørger jeg hun nikker skole klokken den ringer og Edda går til time uden mig.

Jeg står ude foran døren til mit hus jeg finder nøglen låser døren op og går indenfor, jeg tager overtøjet af går ud i køkkenet og sætter vand over til min ynglings te nemlig chailatte. Jeg finder en kop og sætter tebrevet ned i koppen, vandet er færdig med at koge så jeg slukker komfuret og hælder vandet op. Klokken er fem minutter i fire så Edda har ihvertfald fri nu der går ikke så lang tid før hun er her fordi der er kun ti minutters gå tur fra mit hus og hen til skolen, jeg går ind i stue sætter koppen på stue bordet tænder fjernsynet. Efter lidt tid banker det på døren og ind kommer Edda, jeg lukker døren efter hende og hun tager sit overtøj af "kom så fortæl hvad der er sket!" forlanger hun.

hej mine ællinger.

håber i kan li kapitlet
hvad mon der sker i det næste
det finder i jo ud af, når til noget andet
jeg vil gerne foreslå den her bog
den hedder "Rachel Anderson" og den er
vildt god.

KH. Emilie.