Mit liv.

følelser?

Lukes synsvinkel.

"så står vi OP drenge!" bliver der råbt ud i bussen, jeg åbner mine øjne og ser at vores maneger kommer gående gennem bussen ned imod vores (skønne) køjesenge. Jeg kunne slet ikke falde i søvn igår, det Lykke sagde altså det med at hvis jeg leger med Edda's følelser eller bare ide hele taget sårer hende så er jeg skåret i tusind stykker på under to sekunder. Jeg forstår hende godt men og jeg kan virkelig godt lide Edda, men problemet er at jeg ikke vil sårer hende lad os bare sige at jeg har en ekstremt dårlig vane med at lege (lidt) med pigers følelser.

Når lige meget det er tid til at stå op nu, jeg letter min røv fra køjesengen og går ind i et andet rum som bliver kaldt den (lille hule) jeg lagde tøj frem igår, ja så forberedt er jeg nemlig. jeg glor på mig selv i spejlet mit hår vil ikke sættes som jeg vil have det og det er pisse irriterende, døren til toilettet går op og ind kommer Ashton "er du snart færdig der er altså andre der skal på toilettet!?" spørger han en anelse morgen sur, jeg har aldrig forstået hvorfor folk kan være morgen sure for mig er det et mysterie og det er også forskelligt fra meneske til meneske, jeg posere kort foran spejlet "jeg er færdig nu!" jubler jeg og går ud fra badeværelset med et selv fedt smil på læberne. 

Asthon giver mig (hvad fanden sker der for dig) blikket, jeg sukker og går videre ned imod bussens køkken. Jeg træder ind i køkkenet og jeg kan godt sige dig at det dufter fandme skønt, Michael står ved komfuret og er igang med at lave et eller andet til morgenmaden han vender sig om "godmorgen" siger han og sender mig et gigantisk tandpasta smil. Hvad fanden er der galt med Michael han plejer altid at være så morgen sur, men idag er han lalle glad "hvorfor er du så glad?" spørger jeg og ser mærkeligt på ham "åh det er bare fordi Edda Sophia og Lykke kommer over, de skal tilbringe hele formiddagen med os" svare han smilende og hentyder til det bord bagved mig som jeg først har opdaget nu er fyldt med en masse mad plus at spisebordet er dækket op til flere personer.

Eddas synsvinkel.

Jeg kigger mig en sidste gang i spejlet inden jeg skal møde med Sophia for så at tage hjem til Lykke, okay jeg retter lidt på mit hår tager min læder jakke og går ned i gangen. Jeg stopper op der er noget jeg har glemt med hvad i helvede er det nu det er, når jo klokken er ikke så mange og min mor er ikke stået op endnu. Skoen jeg har i hånden smider jeg og lister ind i køkkenet finder en seddel og kuglepen frem.

HVAD DER STÅR PÅ SEDDEL-EN:
Hej mor jeg er taget over til Lykke og bliver der indtil i aften
jeg ville ikke vække dig så....
men håber du får en dejlig dag indtil vi ses senere
hilsen Edda.

Min mor er ikke så meget til sådan nogle seddeler, men alligevel jeg ville jo ikke vække hende og jeg vil ihvertfald ikke blive ringet op af en meget sur mor så derfor vægler jeg at skrive sådan en seddel. Lige meget jeg lægger seddelen ind på stuebordet og lister tilbage ud i gangen for at tage mine sko på. Jeg trædder ud af huset og lukker stille døren efter mig "godmorgen søde!" er der en hvis person der siger, jeg hopper nok en halv meter op i luften "hold kæft er du ude på at give mig et hjerte stop?!" spørger jeg og lægger en hånd over hjertet "nej men du skulle altså have set dig selv!" griner hun og tager sig til maven.

Efter femten minutters gå gang står vi nu foran Lykkes hus, Sophia går op til døren og banker på der går ikke mindre end ti sekunder tror jeg så bliver døren åbnet "kom ind piger" siger Lykke smilende. Vi træder ind i varmen og tager vores overtøj af "i behøver ikke tage jeres overtøj af jeg skal bare lige på wc også tager vi afsted!" siger hun, ej hvor irriterende jeg har lige taget alt mit skide overtøj at og nu skal jeg til at tage lortet på igen. Lykkes far kommer ud til os "godmorgen piger" siger han og giver os høfligt hånden "godmorgen!" svare Sophia og jeg samtidigt "vi tager afsted nu far" siger hun lidt for sukker sødt "jeg skal nok køre jer!" svare han hurtigt, jeps lige hvad jeg havde regnet med grunden til hun sagde det så sukker sødt var fordi hun vil have hendes far til at køre os derhen.

Vi har lige sat os alle ind i bilen hende far tænder bilen, men vender sig om sikkert for at give og en far agtigt tale om at vi skal passe på. Lykke sukker ekstremt højt "husk at i skal passe på hinanden!" siger hendes far strengt og kigger rundt på os alle tre "ja det skal vi nok far, men kan vi kører nu!?" spørger hun og kigger væk, jeg kan godt følge hende hvis hun er pinligt berørt men sådan er nogle fædre de vil jo bare passe på deres børn. Nå hul i det Lykkes far træder spiteren i bund og kører afsted mod drengenes bus.

hej mine ællinger.

undskyld for vente tiden, er bare ved at
løbe tør for ideer så hvis i vil have bogen skal fortsætte.
så skal i for alvor nu komme med ideer, jeg er ligeglad med
hvad for nogle ideer det er bare et eller andet.
lige meget jeg håber i kan lide kapitlet, 
like eller komentere må i gerne.

KH. Emilie.