Mit liv.

hvorfor er jeg her?

Lykkes synsvinkel

Jeg sætter mig op i sengen og gnider mig i øjnene, men opdager hurtigt at jeg ikke er i mit eget værelse. Hvem mon er ejer af den t-shirt jeg har på "godmorgen sovetryne kl er næsten 12:30" siger en meget bekendt stemme, jeg vender mit hoved og ser det er Christopher "hvorfor er jeg her og ikke hjemme ved mig selv?" siger jeg i en meget alvorlig tone "du fik black out så jeg tog dig med her hen, men skal nok bare lade dig ligge næste gang" svare han mig, jeg ryster hurtigt på hovedet "nej jeg mener tak fordi du ikke bare lod mig ligge" Christopher gjorde tegn til at jeg skulle følge med så jeg lettede min ellers tunge røv og begynder at gå, men når ikke så langt før en stor bølge af kvalme strømmer ind over mig "hvor er toilettet henne?" han peger hen mod en bestemt dør og jeg løber så hurtigt mine ben nu kan klare og smidder mig ved toilettet.

 Alt hvad jeg nu havde indtaget igår kommer op igen (hmm lækkert) pludseligt kan jeg mærke et par  hænder samle mit hår så der ikke også kommer opkast i det, "hvis du gerne vil tage et bad gør du bare det!" siger han og ser min trøje var fyldt med opkast! jeg nikker hurtigt som svar og gør tegn til at han skal gå ud.  Det varme vand løber ned af min nøgne krop, jeg slukker vandet propper sæbe i mit hår og skyller det ud, efter nogle minutter træder  jeg ud af brusekabinen tørre min krop/hår. Pludselig banker det på døren jeg springer 2 meter op i luften af skræk, "jeg har lagt tøj frem på min seng til dig og jeg går ned og laver morgenmad" siger han i en meget blid tone inden han går neden under. Jeg vikler mit håndklæde rundt om livet og går ud af badeværelset, der ligger et par sorte slap af bukser og en lidt for stor t-shirt på sengen jeg tænker what ever og tager tøjet på. 

Da jeg har fået tøjet på går jeg neden under og ind i køkkenet til Christopher, "hvad er der på menuen?" spørger jeg og smiler til ham "menuen står på pandekager sveske" jeg hviner stille pandekager yes! og laver min sejrs dansk inde i mit hovede. Jeg sætter mig til bords og venter på at maden kommer på bordet, og det gør den lidt tid efter, vi sidder og spiser "okay Lykke jeg ved rigtigt meget om dig!" siger Christopher grinende "når så det gør du fyr løs" jeg venter på han svar ih hvor tog det lang tid "din ynglings farve er grøn, sort og rød du er mest til hunde og elsker chokolade is din ynglings serie er shadowhunters osv" og sådan blev det ved i lang tid "hvordan hvorfor ved du så meget om mig altså jeg mener du er populær og jeg er bare en nørd?" han rystede smilende på sit hovede "godt nok er jeg populær, men du Lykke er noget særligt jeg kan li dig plus jeg har mine kilder!" sagde Christopher. Vi har siddet og snakket i 2 timer eller sådan noget, midt i det hele ringer min telefon og det er min mor. "Undskyld jeg må lige tage den her" jeg rejser mig og går ind i stuen og tager telefonen

Telefon samtale Mor: M Lykke: L

M: hvor i al verden er du henne unge dame!
L: jeg fik black out til festen også var Christopher så sød at tage mig med hjem i stedet for at bare lade mig ligge på gulvet
M: ja det var vel nok sødt af ham, men kan du så se at få lettet din røv og komme hjem kl er 15:19
L: jo mor jeg kommer hjem nu
Telefon samtale slut

"Christopher jeg er nødtil at tage hjem nu" råbte jeg ud i huset "jeg skal nok køre dig kommer nu" råber han tilbage, vi følges ud til hans motor cykel "skal du have hjælp sveske" siger han og jeg nikker blot til ham som svar og fik hjælp. Vi køre i 5 minutter også er vi ankommet til mit hjem, jeg bliver løftet ned af hans motor cykel "tak fordi du ville køre mig hjem" siger jeg smilende til ham "intet problem sveske" svare han mig og ugler mit hår, jeg slår hans hånd væk og går indenfor. "Jeg er hjemme" råber jeg ud i huset imens jeg tager mine sko af "ja det ved vi kom ind i stuen" jeg gør som min mor siger og går ind i stuen sætter mig i sofaen overfor dem, de kigger ret sure på mig "er du godt klar over hvor bekymret du har gjort os" siger min far denne gang med ret hævet stemme jeg ser skamfuldt ned i gulvet "nej far det er jeg ikke klar over det må i undskylde!" siger  jeg med tåre i øjnene. "du har stuerast resten af dagen op på dit værelse nu!" siger min mor strengt, jeg rejser mig og løb op på mit værelse smider mig på sengen og græder. Jeg har lagt i 4 timer og kigget op i loftet, men pludselig tikker der en bedsked ind på min telefon

bedsked: tak for en dejlig dag sveske <3 
svar: det var så lidt Christopher <3
hans bedsked fik mig til at smile over hele femøren, jeg ligger min telefon og prøver på at sove fordi kl 19:07 og der går ikke ret lang tid før jeg er i drømmeland.

ja det er sikkert det sidste kap. i får inden jeg tager til Spanien og jeg kommer hjem den 24 juli, men jeg håber i kan li kap. husk at kommentere og like
ses mine ællinger.