Mit liv.

Grunden

Lykkes synsvinkel.

"Lykke du skal op nu klokken er mange der er tyve minutter til at du skal være på skolen!" panisk smider jeg dynen ned i den anden ende af min seng rejser mig hurtigt og styrter hen til mit tøjskab tager et par leggins og en lilla t-shirt med unicorns på sætter mit hår op i en ekstremt rodet knold, der er ikke tid til makeuppen "hvorfor kunne hun ikke have vækket mig noget før!" siger jeg for mig selv og løber lynhurtigt ned i køkkenet tager en skål/ske hældte cornflakes ned og bagefter mælk, det skovlede jeg det ind. Nu er der 3 minutter til at jeg skal være i mit engelsk lokale jeg løber og løber YES jeg nåede det 1 minut før tid puha "du kommer ikke for sent idag det er godt for dig for hvis du ikke var kommet til tiden så havde du scoret dig en efter sidning!" siger min lærer som allerede er kommet jeg smiler og sætter mig ned men denne gang hos en pige med rødt hår og blå øjne, den anden grund er at hun ser skide sød ud.

 Okay nu tager jeg mig sammen og siger hej til hende tænker jeg "hej jeg hedder Edda" siger hun, når hun kom mig i forekøbet men det gør ikke noget "hej jeg hedder Lykke godt at møde dig" svare jeg og smiler til hende. Vi fik en opgave for hvor man skal arbejde sammen så det gør vi, det tog hele timen at lave opgaven færdig vi går sammen ud af klasselokalet "vi arbejder godt sammen synes du ikke?" spørger Edda mig "jo det gør vi sgu" svare jeg hende. Edda og jeg sidder ved et bord næsten inde i midten af kantinen og spiser dagens ret PIZZA "søde er du godt klar over at Christopher sidder og glor på dig" siger Edda og hvinder hun glad "ja nu er jeg men jeg skal snakke med den åh store kong gulerod i eftermiddag" svare jeg hende også knækkede vi begge sammen af grin. Før mig og Eddas veje skilles gav vi hinanden et kæmpe kram, hun skal have historie og jeg skal have idræt yes kan i mærke ironien. jeg går stille ned af gangen imod hallen "hey sveske vent lige på mig" råber en velkendt stemme "fuck nu af vi skal først snakke sammen i eftermiddag!" jeg begynder at løbe ned imod hallen, men han fulgte efter og så hurtig som han er nåede han først derned "jeg skal selv have idræt smukke så du kan lige så godt give op på at flygte" siger Christopher flabet.

Jeg har lige klædt om til sports tøj og er på vej ud i hallen til alle de andre "i dag skal vi lave styrke træning jeg råber holdene op Sophia og Lykke, Sebastian og Alexa, Julie og Christopher, Luke og Ed" råber vores lærer og klapper i hænderne for at skynde på os. Vi er halvejs i timen Sophia og jeg er noget til armbøjninger det endelig blevet min tur "du kan godt Lykke kom så min tøs!" siger Sophia jeg stivnede i nogle sekunder men sætter mig op og kigger op på Sophia med tårer i øjnene, jeg kan se at hun også har tårer i hendes øjne.

Christophers synsvinkel.

Julie står og snakker om hende selv hele tiden hun laver ingenting udover det, pludselig kan jeg høre en græde men det er ikke hvilken som helst pige nej for det var Lykke jeg vender mig om og så hun løb ind i pigeomklædningen. jeg rejser mig op og kørte hånden gennem håret "Sophia kom lige jeg skal spørge dig om noget" siger jeg så forførende som jeg kunne, hun kommer nervøst luntende herover "hvad er det du vil spørge mig om?" spørger hun mig imens hun gnider sine hænder mod hinanden "hvad siger du til at vi smutter?" spørger jeg hende, hun begynder at smile stort som om en lille pige lige havde fået opfyldt sit største ønske "ja det vil jeg gerne" hun går over til vores lærer og snakker lidt med ham også vender han sig om. Sophia går sammen med mig ud af hallen "vi går ind i lokale 325!" siger jeg måske lidt for blødsødent, men hun nikker bare og følges efter mig.

 Det bedste ved det hele er at hun ikke havde nogen IDE om at jeg faktisk ikke ville have (sex) med hende men istedet prøve at holde Sophia i lokalet indtil Lykke komme og håbe på at de får løst deres problemer så de bliver de bedste veninder de var engang igen. Vi har været i lokalet i 20 minutter nu og Lykke er ikke kommet endnu "Hey skulle vi ikke have du ved?" Siger hun og prøver at lyde forførende men det virker ikke så godt "nej Sophia grunden til at jeg har fået dig her hen er fordi jeg..." vent hvorfor tøver jeg forhelvede det gør jeg jo aldrig hvor er min selvsikkerhed henne? "Fordi hvad?" Spørger hun pænt sur hvis jeg skulle sige "fordi jeg vil have dig og Lykke blir veninder igen" svare jeg hende.

 Hun kigger ned i gulvet "der er altså en grund til jeg ikke er veninder med hende længere!" Siger hun såret jeg gik hen til hende og krammer hende bagfra "hvad er grunden?" Spørger jeg og trækker mig fra krammet. Sophia begynder at græde "Julie sagde at hvis jeg ikke sluttede mig til hende ville hun også mobbe mig også var jeg så dum at gøre som hun sagde" hulker Sophia "du fortæller det selv til Lykke okay!" Siger jeg måske en anelse for hårdt "NEJ jeg gør ej hun vil hade mig!" råber hun mig op i hovedet et sekund efter kommer Lykke ind af døren "Sophia vil du være en engel at gå ud jeg skal snakke med Christopher?" Spørger Lykke med et falsk smil på læberne "NEJ det vil hun ikke fordi hun skal fortælle dig noget fortæl det nu!" Siger jeg så pludseligt at Lykke ser chokerende op på mig "grunden til at jeg gik sammen med Julie og de andre og mobbede dig er fordi at hun truede mig med at hvis jeg ikke sluttede mig til hende ville hun også mobbe mig jeg er så ked af det undskyld!" Siger Sophia og begynder at græde igen "SÅ det er derfor du har mobbet mig for at redde din egen fucking røv!" Råber Lykke såret.

Lykkes synsvinkel

Jeg begynder at grine højlydt Christopher og Sophia kigger på mig som om jeg er blevet skør "hvorfor griner du ?" Spørger han mig om men det får mig bare til at grine endnu mere end før "på grund af at hun gjorde det for at redde sin røv men hvis du gør det igen er vi ikke veninder mere okay!" Siger jeg hårdt til hende inden hun overfalder mig med et kram. Vi er på vej hjem til mig fuck det er en evighed siden "for resten der var Julie der lavede brevet der lå i dit skab Lykke" siger Sophia pludseligt og kigger skamfuldt ned i jorden "så har vi opklaret det" svare jeg hende, da vi kommer hjem så vi Netflix indtil klokken blev 17:40 fordi der skal Sophia hjem til sig selv. Jeg har lige spist aftensmad puha hvor er jeg dog mæt, det har været en mærkelig dag idag men det sker jo en gang imellem tænkte jeg. Så er det tid til at gå i seng så jeg gik igang med den sædvanlige aften rutine, jeg satte en ekstra alarm til så jeg vidste at jeg ikke ville komme for sent imorgen hehe også ligger jeg mig til at sove. 

Hej mine ællinger
Så er det kap færdigt Sophia og Lykke er veninder igen mysteriet om kæreste brevet er opklaret hvad mon der skal ske næste kap
Kh Emilie❤️