The secret that change my life ft. M&M (afsluttet)

Kapitel 2//Sandheden

"Ja, men det var kun i et halvt år" siger min mor forsvarende. "Hvorfor vidste jeg ikke det?" "Fordi jeg altid har set det som et kapitel af mit liv der ikke betød noget." Siger min mor lidt trist.
"Nå, men hvad hed min flirt/kæreste så" spørger jeg grinende. Min mor griner også "han hed Marcus, i gik altid og holdt i hånden og ville altid være sammen, selv Marcus' tvillingebror Martinus var jaloux, fordi Marcus ignorere ham når i var sammen." Min mor holder en lille pause. Marcus og Martinus det lyder bekendt, men jeg er ikke helt sikker, så jeg glemmer det bare og min mor fortsætter det hun var i gang med at fortælle.
"Men så skulle vi flytte og dig og Marcus blev knust fordi i ikke ville forlade hinanden, men i var ikke særlig gamle så i glemte det begge meget hurtigt igen"
Jeg kigger ned i gulvet, tænk jeg har haft en kæreste som jeg bare glemte igen.
"Hvad så med hans forældre var i gode venner?" Spørger jeg.
Hun smiler "ja meget"
Vi snakker lidt videre om det i ca 20 min.

En uge senere.
Jeg er på vej hjem fra en endnu en kedelig skole dag, men i dag har jeg Silje med hjem. Da vi kommer hjem gå vi ind i køkkenet og laver pandekager og spiser dem vi sidder og snakker lidt, da hun ligepludselig nærmest råber op "OMG vi skal så meget høre Marcus og Martinus nye sang"

Marcus og Martinus, der var det, det er der jeg har hørt det fra, en masse tanker begyndte at køre rundt i mit hovede, er det dem, nej det kan det da ikke være, de er jo kendte, men jeg blev lidt nysgerrig, så jeg spurgte Silje lidt ind til dem og hun svarede glad på alle spørgsmålene, fordi det ikke var så tit jeg spurgte ind til dem. Nå, men alt det min mor fortalte passede fuldstændig sammen, med det Silje sagde. Jeg er 99% sikker på det er dem, men jeg må nok lige snakke med min mor først. Jeg blev revet ud af mine tanker da Silje tændte for musikken. Men jeg koncentrere mig ikke så meget om musikken, jeg sad bare og tænkte.
Musikken blev færdig og mig og Silje snakkede videre indtil Silje tog hjem igen.

Da min mor kom hjem igen gik jeg hurtigt ind til hende og sagde "kan det godt passe at dem vi snakkede om i går hedder Gunnarsen til efternavn?" "Ja" siger min mor og kigger forvirret på mig. Okay nu er jeg 100% sikker på det er dem. "Så ved jeg godt hvem de er" siger jeg, min mor kigger bare endnu mere forvirret på mig. "De er kendt i hele Skandinavien og lidt til" siger jeg som om det var helt normalt, min kigger bare mærkeligt på mig "er du sikker på det?" Spørger min mor, jeg tager min telefon frem og finder et familie billede af dem og zoomer ind på deres forældre og viser min mor skærmen. Hun ser helt chokeret ud. "Det..vidste.. jeg ikke" får hun fremstammet.