The secret that change my life ft. M&M (afsluttet)

Kapitel 3//Første møde efter 13 år

En uge senere
Igen igen igen er jeg på vej hjem fra kedelige skole:(
Jeg tager min nøgle låser døren op og går ind, jeg tager mine sko og jakke af og råber "jeg er hjemme", normalt gør jeg det ikke fordi min mor altid først har fri sent, men i dag har hun fri.
"Hej skat, vi har besøg" råber min mor tilbage. Besøg? Hvorfor har vi besøg, nå jeg må nok hellere se hvem det er.

Jeg kommer ind i stuen og der står de Marcus og Martinus sammen med deres familie, de står alle og kigger på mig i stilhed, jeg bryder tavsheden ved at sige "Hej" de siger alle sammen hej igen en efter en. "Som du kan se har vi besøg af Marcus og Martinus og deres forældre" min mor holder en lille pause og snakker videre "efter du fortalte mig det i sidste uge var jeg ret meget i chok, så jeg besluttede mig for at kontakte Gerd Anne, fordi jeg gerne ville vide om det var rigtig, og det var det så." Hun smiler over hele fjæset og det samme gør de andre. Jeg ligger mærke til at en af de der tvillinger står og kigger på mig, så jeg kigger derover og han skynder sig at vende hovedet, han rødmer lidt, nurgh hvor cute, vent hvad sagde jeg lige jeg synes han var cute. Vi snakker i lidt tid og jeg finder ud af de skal være her hele weekenden, det er fint nok, men der er bare lige det at Silje kommer her over i weekenden, fordi vi har tøse aften og jeg kan ikke aflyse, men hun må heller ikke vide at jeg kender Marcus og Martinus, så flipper hun fuldstændig ud.

Det bliver aften og vi skal til at i seng, de er faktisk meget søde alle sammen, men Marcus var så mærkelig han kiggede hele tiden på mig, okay jeg kiggede også meget på ham, men det er bare som om vi har et bånd, selvom vi lige har mødt hinanden efter 13 år.
Jeg er på vej ud på badeværelset og skifte tøj og børste tænder, men Marcus står og venter der ude så der går nok lidt tid før jeg kan komme ind.
Jeg stiller mig hen og venter og står lidt i mine egne tanker, men bliver afbrudt af Marcus "er du enebarn siden du bor her med din mor helt alene?" Jeg stivner lidt, som sagt gider jeg ikke rigtig snakke om min bror, fordi.... ja, jeg gider ikke snakke om det. "Nej jeg har en søster som er flyttet hjemmefra" siger jeg hurtigt og håber på han ikke spørger om mere, fordi jeg har virkelig ikke lyst til at nævne min bror for så vil han nok bare spørge ind til ham og det orker jeg virkelig ikke. "Har du kun en søster" spørger han "ja" skynder jeg mig bare at svare og løber ind på mit værelse. Altså jeg kan da lige så godt vente her inde.