Signe bor i København med hendes mor, hendes forældre er skilt og hendes søskende er flyttet hjemmefra, og det har Signe det helt fint med.
En dag finder Signe ud af hun har boet i Norge og at hun kendte de to tvillinger Marcus & Martinus.
Da de va...
Mig og Marcus er lige vågnet vi faldt i søvn inde i min seng i går da vi pakkede, så vi har sovet her inde i nat. I dag er dagen hvor jeg skal hjem, jeg gider virkelig ikke hjem, jeg kommer bare til at savne Marcus alt for meget.
Marcus synsvinkel Mig og Signe er lige vågnet, vi har sovet inde ved hende, fordi vi faldt i søvn her inde da vi pakkede hendes ting. Nu er dagen desværre kommet, Signe skal hjem til Danmark, jeg vil savne hende så meget, men jeg har tænkt mig at spørge hende om kærester i lufthavnen, jeg håber bare hun siger ja, altså hun har jo selv sagt hun godt kan lide mig, så jeg håber og tror da at hun siger ja. Men jeg skal lige snakke med Martinus om det. Mig og Signe ligger og snakker, da vi beslutter os for at gå ned og spise morgenmad. Alle de andre sidder allerede her nede og spiser, "godmorgen, turtelduer" siger Martinus og griner vi giver ham bare begge dræberblikket og griner. "Har i sovet godt, turtelduer" siger Signes mor så "ej stop nu mor" siger Signe "hvad, man kan altså ikke tro andet, efter sådan i lagde og sov sammen" siger Signe mor og viser os et billede.
(Det er billedet moren viste, bare forestil jer de har hverdags tøj på, nu hvor de faldt i søvn, imens de pakkede)
Rất tiếc! Hình ảnh này không tuân theo hướng dẫn nội dung. Để tiếp tục đăng tải, vui lòng xóa hoặc tải lên một hình ảnh khác.
Okay vi ser faktisk mega goals ud, haha. Jeg smiler til Signe og hun smiler til mig, vi sætter os ned og spiser. "Jeg går op og pakker det sidste" siger Signe "jaer, jeg kommer lige om lidt" siger hendes mor, Signe nikker og går oven på.
Signes synsvinkel Lige nu sidder jeg på gæsteværelset og pakker de aller sidste ting, nu hvor mig og Marcus ikke blev færdige i går, fordi vi faldt i søvn. Og når ja btw det var virkelig akavet, da min mor viste det billede af mig og Marcus, altså ja vi så mega goals ud, men vi er ikke et par, så det var vildt mærkeligt.
Jeg fik pakket helt færdig, så jeg gik ned i gangen med alle mine ting, og min mors, fordi jeg er et så godt barn, hehe. Der er en halv time til vi køre mod lufthavnen, lige nu er kl. 8.30 så vi skal køre kl. 9. Jeg gider ikke hjem, altså jeg vil godt se Silje igen, men jeg gider ikke i skole og mest af alt ikke væk fra Marcus:(
Mig, Marcus og Martinus, sidder nede i stuen og hygger, nu hvor det er vores sidste tid inden jeg skal hjem igen.. "Vi skal køre nu Signe" siger min mor, "jaer jeg kommer nu" siger jeg trist og kigger hen på Marcus og Tinus, som også ser triste ud. Vi får pakket alle tingene ud i bilen og jeg får sagt farvel til Emma og Kjell Erik, fordi de ikke skal med til lufthavnen, så vi skal køre i en 5 mands bil. Min mor og Gerd Anne sidder selvfølgelig forrest og så sidder mig og drengene bagi. Vi har det mega hyggeligt på turen, næsten alt for hyggeligt, fordi turen bare går alt for hurtigt, vi er nemlig allerede i lufthavnen. Vi er kommet lidt for tidligt, så lige nu sidder vi på en cafe, med Gerd Anne og drengene og hygger. Da Marcus lige pludselig spørger mig "kan vi lige snakke alene" "ja selvfølgelig" svare jeg sødt tilbage "skynd jer vi skal snart videre Signe" siger min mor så, jeg nikker bare og går med Marcus
S: hvad vil du snakke om? M: det er bare fordi... altså du ved jo godt at jeg kan lide dig, ik? S: jo, det ved jeg godt og jeg kan også godt lide dig. M: ja, det ved jeg.. det er det jeg vil snakke om. S: øhh... okay M: altså jeg vil gerne spørge dig om... vi skal være kærester? S: øhh.... nej M:...... S: altså Marcus jeg kan rigtig godt lide dig, men jeg bor i København og du bor i nord Norge, der er over 1400 km mellem os. Og jeg tror bare ikke at jeg ville kunne holde det ud.
Der løber tåre ned af mine kinder, imens jeg siger det og det samme gør der ved Marcus. Vi siger begge ikke rigtig noget, men min mor afbryder vores stilhed ved at sige "kom Signe, vi skal videre" Jeg tørre mine tåre væk og siger "undskyld Marcus" og går hen til min mor. Marcus står bare tilbage og græder.
_____________________________ Så er min historie færdig, håber i kunne lide den.❤
