The secret that change my life ft. M&M (afsluttet)

Kapitel 17//Vil du tilgive mig?

(Ikke rettet)
Signes synsvinkel
Marcus og Martinus er lige kommet hjem fra lufthavnen, Marcus ser lidt trist ud, det var nok fordi at de skulle sige farvel til Lisa og Lena.
Jeg sidder inde i stuen med min telefon, da Martinus lige pludselig kommer ind jeg siger "Hej" selvom jeg nok ikke regner med han svare, nu hvor han ikke har snakket til mig siden mig og Marcus' skænderi. "Hej" svare han og smiler, wtf han svarede mig.
Jeg tænker ikke mere om det inden Marcus kommer ind og siger "Hej" jeg svare ikke, jeg går bare op på gæsteværelset. Seriøst hvad er der sket, hvorfor siger de begge to Hej til mig.

Jeg ligger i min seng og ser 'venner', seriøst den bedste serie ever. Da Marcus kommer ind "Hej" siger han "hej, jeg gider ikke snakke med dig, så vil du gå ud igen tak" siger "men" siger han og kigger trist på mig "farvel Marcus" siger jeg, han tøver lidt og går ud.

Det er blevet aften og jeg sidder stadig i min seng og ser venner, det er pretty much det jeg har lavet siden mig og Marcus var oppe og skændes, mest fordi jeg ikke orker at skal være i samme rum som Marcus, jeg har ikke rigtig noget i mod Martinus, andet end at han også har ignoreret mig, fordi Marcus garanteret har sagt det til ham.
Min dør går op og ind kommer Marcus, seriøst hvad vil han nu, "vi skal spise" siger han og kigger på mig "okay" svare jeg og sætter min computer og går hen forbi Marcus og ned til de andre.
Vi sidder og spiser, da Gerd Anne ligepludselig siger "var der ikke noget med i skulle over til nogle fra klassen imorgen" hun kigger over på drengene "jo vi skal hen til Sebastian" svare Marcus "kan Signe ikke komme med, så hun ikke bare sidder på værelset og kigger" spøger Gerd Anne og kigger skiftevis på mig og drengene "nej tak, jeg skal ikke nogen steder hen med dem" svare jeg hurtigt og rejser mig op "tak for mad" siger jeg og går oven på.

Næste morgen
"Avv" siger jeg og griner, hvis ikke i har gættet det er der lige landet en lille pige ved navn Emma oven på mig, hun ligger og griner helt vildt. Når ja det har jeg ikke sagt til jer, imens jeg ikke har snakket med Marcus og Martinus har jeg været sammen med Emma, hun er faktisk ret sød.
"Haha, du fik et chok" siger hun og griner "det er da klart når du vækker mig ved at hoppe på mig" siger jeg og kilder hende, hun griner bare endnu mere. Jeg kigger hurtigt hen mod døren og der står Marcus og smiler, men han ser trist ud i øjnene, seriøst hvad sker der med ham, mon han har fundet ud af jeg havde ret.
____________________________
Ville bare sige tak for at i følger med i min historie.