Two boys, 24 days •Dolan Twins• // Afsluttet

Kapitel 14

Rosies synsvinkel

" All i want for christmas... Is YOU! "

Sangen slutter, og Cameron smiler over til mig.

" Du synger ret pænt Rosie " Siger hun, og jeg kigger smilende ned på mine hænder som er foldede i mit skød.

" Tak... jeg har sunget meget som lille " Siger jeg.

" Du kunne blive sanger " Siger Cameron, og jeg fniser for mig selv.

" Det tror jeg ikke rigtigt... man skal være god til det. Man skal ville leve for det! " Siger jeg. Cameron trækker på skuldrene.

" Det vælger du selvfølgeligt selv... men Los Angeles er byen for kommende stjerner! Jeg siger det bare " Siger hun.

Kort tid efter drejer Cameron bilen ned af en sidevej, og vi ankommer til tvillingernes varehus. Graysons bil holder ude foran, og Cameron parkerer bilen ved siden af hans.

" Gad vide hvad de har lavet i dag " Siger hun. Jeg nikker og tager alle mine poser med ud. Der er dog kun 3, men det er allerede en for meget. Vi går op til døren, og Cameron låser os ind med hendes nøgle. Det minder mig om, at hun jo faktisk har designet varehuset indvendigt!

" Du er altså også virkeligt dygtig " Siger jeg, da vi træder af døren. Cameron holder døren for mig og sender mig et undrende blik.

" Hvad? " Spørger hun forvirret. Jeg smiler til hende og træder med ind.

" Du har designet alt det her " Siger jeg og laver de bedste armbevægelser jeg kan med 3 poser i mine hænder. Cameron smiler til mig og kigger rundt.

" Har de fortalt det? " Spørger hun overrasket. Jeg nikker og nu er det mig der er forvirret.

" Selvfølgeligt! Du skulle høre dem. De ser jo ligefrem op til dig... og det kan jeg da egentligt godt forstå " Indvender jeg, og jeg sværger, at Cameron rødmer svagt, men hun er hurtigt på vej ud i hallen. Vi går igennem rummet og lige i det, at Cameron åbner døren, hører vi et brøl blandet med hyl. Cameron og jeg kigger på hinanden og skynder os ind af døren. Vi løber ind, og da vi løber om til skaterrampen, sidder Grayson nede på bunden af rampen og tager sig til en blødende hånd, imens Ethan stirrer ned på ham. De kigger begge op, da vi kommer løbende ind, og Cameron skynder sig over til Grayson. Det eneste jeg ser er blod, og jeg kigger hurtigt væk. Men det glimt jeg nåede at få af hånden, får mig til at få det helt dårligt. Jeg tror, at jeg så en knogle stikke ud i den ene side, og jeg snubler svimmelt et par skridt tilbage.

" Rose " Kalder Ethan og kommer hurtigt hen til mig. Jeg hører ikke så meget, og alt kører underligt rundt. Jeg kan fornemme Ethan komme over mod mig, men alt kører for meget rundt, til at jeg kan stille skarpt.

" ROSE! " Kalder Ethan højere, og jeg kan fornemme Grayson og Cameron forlade lokalet, og jeg tror også, at jeg hører sirener, men jeg snubler over mine egne fødder, og jeg vælter forover. Jeg vælter lige ind i Ethan, men hans arme lægger sig hurtigt om mig, og han sætter sig ned med mig liggende over på ham. Jeg kigger rundt, men det hele giver mig kvalme og pludseligt er alt sort.

****

Dette kapitel er lidt kort, men bare vent! Drengene fylder snart 18! Altså... Wow!❤️❤️❤️ Og der skal nok komme drama... bare rolig!❤️