Kapitel 4

1K 46 7
                                    

Rosies synsvinkel

Jeg tror, at det var meningen, at vi skulle planlægge pranken, imens at vi kørte. Men trætheden kom tilbage med det samme, og jeg faldt i søvn i bilen. Jeg vågner ved, at Grayson blidt rører min arm.

" Rosie... vi er her nu " Siger han og lader sin hånd kører over min arm. Jeg slår træt mine øjne op og kigger rundt. Vi holder på en parkeringsplads ude foran nogle rækkehuse ting. Jeg ved ikke lige hvad det hedder, men det er heller ikke så vigtigt. Jeg sætter mig helt op i mit sæde, og så kigger jeg over på Grayson som sider og kigger på mig med medlidenhed.

" Du er godt nok træt, hva? " Siger han, og jeg nikker.

" Vi kan altså godt afblæse pranken hvis det er " Siger han, men jeg skynder mig at ryste på hovedet.

" Du er seriøst det sødeste menneske i verden for at invitere mig, en fremmed, med hjem til dig! Jeg kan sagtens hjælpe dig med at pranke din bror " Siger jeg. Grayson smiler et skævt smil til mig. Åh gud det smil er pænt.

" Du er da virkeligt stædig Rosie! Det kan jeg godt lide " Siger Grayson og hopper så ud af bilen, og jeg gør det samme.

" Hvad skal jeg gøre? " Spørger jeg Grayson. Grayson stopper og tænker sig kort om.

" Vi lader tingene være hernede, vi kan hente dem bagefter! Bare lad mig føre an og spil med på, at vi er kærester " Siger Grayson. Jeg nikker forstående, og Grayson griber ud efter min hånd. Han tager fat i den og fletter vores fingrer sammen. Hans hånd er varm, og den virker beskyttende i forhold til min lille hånd. Han kigger kort ned på vores hænder og op på mig før, at han trækker mig med hen mod en trappe. Han trækker mig med op af den og hen til en dør.

Han smiler spændt til mig, og der går ikke lang tid før, at døren går op. Jeg skynder mig at køre en hånd igennem mit hår og læner mig op af Grayson. Døren bliver åbnet af drengen jeg løb ind i tidligere. Han kigger forvirret på os. Grayson smiler til hans bror og ned til mig og trækker mig endnu længere ind imod ham.

" Ethan... Du ved jo nok, at jeg har været meget væk her på det sidste! Og det er fordi, at jeg har fået en kæreste! Ethan, hils på Rosie " Præsentere Grayson mig, og jeg smiler venligt til Ethan.

" Hyggeligt at møde dig! Jeg har hørt meget godt om dig " Siger jeg med en sukkersød stemme og lægger mit hoved ind imod Grayson. Grayson smiler ned til mig, og Ethan står med åben mund og glor på os.

" Bro, er det derfor du har været på din telefon hele tiden her på det sidste? " Spørger Ethan, og hans stemme giver mig kuldegysninger. Altså, på den gode måde!

De ligner hinanden, men alligevel finder jeg Ethan pænere end Grayson. Eller ikke pænere, for de ligner begge modeller. Men Ethan fanger min opmærksomhed mere.

" Ja... Jeg ville ikke fortælle dig noget før, at jeg blev sikker på, at det var officielt " Fortæller Grayson og trækker mig med indenfor. Ethan lukker chokeret døren efter os og glor underligt på mig. Jeg smiler bare sødt til ham og smiler så op til Grayson som smiler ned til mig.

" No way! Er det her en eller anden prank bro? No way " Siger Ethan og tager sig forvirret til hovedet. Grayson kigger såret på ham.

" Sig ikke sådan foran Rosie Ethan!!! Hvad er der galt med dig bro? " Siger han højt og kigger chokeret på Ethan. Jeg spiller falsk såret og kigger ned i jorden.

" ETHAN! " Siger Grayson irriteret og sukker dybt. Ethan kigger stadigt mistænksomt på mig. Der er kun en måde at få Ethan til at tro på det her. Jeg vender mig imod Grayson og kigger ham dybt i øjnene. Han kigger forvirret på mig, da jeg læner mig ind i mod ham og planter et kys på hans kind. Grayson kigger først bange på mig, men smiler så stort til mig og laver et kort blink med øjet. Jeg putter mig længere ind til ham, og han lægger sine arme om min ryg.

Two boys, 24 days •Dolan Twins• // AfsluttetOnde histórias criam vida. Descubra agora