Two boys, 24 days •Dolan Twins• // Afsluttet

Kapitel 12

Rosies synsvinkel

Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ingenting!

Jeg trasker skuffet ud af den tredje lejlighed, vi har kigget på i dag, og jeg begynder stille at miste modet. Drengene prøver og prøver, men der er intet der virker og der er ingen af de lejligheder vi har kigget på, som måler sig med den forestilling jeg har inde i hovedet. Måske skal jeg bare lave min forestilling om, men jeg kan ikke bo i en eller anden kælder lejlighed. Jeg har jo fået mine penge tilbage, men det er ikke mange. Jeg føler mig bare meget lille lige nu i forhold til resten af verden. Jeg er stadigvæk meget taknemmelig for, at jeg får lov at bruge min december måned sammen med Ethan og Grayson, men det er ikke helt nok.

" Der er stadigt 1 lejlighed vi skal se på! Op med humøret " Siger Ethan, da vi sætter os ind på bagsædet af Graysons bil sammen. Grayson smiler også opmuntrende til mig i bakspejlet, men jeg kigger håbløst ud af ruden.

" Jeg forstår det ikke... hvad har jeg gjort universet? " Spørger jeg sukkende. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at Ethan sender Grayson et blik, og Ethan vender sig så mod mig, og Grayson starter bilen.

" Hør Rosie, vi er her for dig! Vi har tænkt os at hjælpe dig. Vi giver ikke bare op ud af det blå, og vi forlader dig ikke bare. " Siger Ethan. Mit blik forlader ruden og lander på Ethan, og han smiler oprigtigt til mig. Et lille smil titter frem på mine læber, og jeg bider mig i læben for ikke bare at bryde ud i et gigantisk smil. Kæft den dreng er dejlig. Han gør noget ved mig. Som er han lykkepiller bare inde i en dreng.

" Tak " Siger jeg og kigger på Ethan, men jeg sender også Grayson et smil i bakspejlet.

" Men jeg tænker, at når vi har set den sidste lejlighed, så kunne vi stoppe ind og spise aftensmad? Jeg ved godt at klokken ikke er så mange endnu, men jeg er ret sulten " Siger Grayson.

" Pizza! " Udbryder Ethan og jeg samtidigt, og vi kigger på hinanden med store øjne, og vi bryder så ud i grin. Grayson ryster smilende på hovedet.

" Pizza er så det det bliver " Siger han.

Jeg kigger grinende på Ethan, og vi sidder bare og kigger på hinanden. Ethan er begyndt at smile mere på det sidste, og hans smil er for at være ærlig totalt bedårende. Jeg får helt varme kinder, når han kigger mig i øjnene, og en varm følelse spreder sig i mig. Jeg søgte faktisk på de symptomer i går, jeg lå vågen til sent og tænke. Google sagde at det var forelskelse. Og derfra har jeg ikke været i tvivl. Når jeg kigger på ham fyldes min mave med sommerfugle, og de er alle vilde og ustyrlige.

Ethan og jeg har kigget på hinanden i et stykke tid, og jeg bliver til sidst nød til at dreje hovedet, fordi at jeg bliver køresyg. Jeg smiler dumt for mig selv, og jeg kan se Ethan kigge smilende væk. Det er som om, at der er elektricitet i luften, når vi er sammen.

Ikke lang tid efter ankommer vi til endnu et lejlighedskompleks. Det ser meget flot ud udefra. Bygningerne er hvide og sorte, og der er store træer og blomster plantet udenfor opgangene. Wow.

Grayson parkerer bilen, og vi stiger alle ud. Oppe foran en af opgangene står en dame i skjorte og nederdel, og hun smiler stort til os.

" Du må være Rosie? " Siger hun og rækker mig sin hånd. Jeg tager smilende imod den.

" Det er mig. " Siger jeg. Hun sender drengene et smil og kigger så op ejendommen bag os.

" De er helt nye, blev færdige i sommers! Jeg tror lige at det er noget for en ung kvinde som dig " Siger hun og åbner døren for os. Jeg går begejstret ind i opgangen, og det er den første opgang der ikke stinker lang væk af røg og stoffer. Jeg nyder duften af ingenting, og jeg følger med hende og drengene op til tredjesal. Hun låser døren op, og jeg falder med det samme for det hvad jeg ser. Det første der rammer mig er et stort lyst rum, og for enden er der store glasruder med udsigt udover Los Angeles. Jeg går mundlam ind i lejligheden og kigger rundt. Damen viser os rundt, og her er et stort soveværelse, et gæsteværelse, toilet med badekar, den store stue og et køkken som hænger sammen med. Så er der også et ekstra værelse med vaskemaskine, og jeg kigger bare rundt med store øjne. Væggene er hvide og sollyset strømmer ind i alle rum. Det her er lejligheden. Det ved jeg bare.

Da jeg har gået rundt, mødes vi alle i stuen. Drengene smiler rundt og damen smiler til mig.

" Hvad siger du så? " Spørger hun. Jeg smiler imponeret.

" Det er fantastik " Svarer jeg, og hun smiler glad. Jeg kigger over på drengene, og de smiler begge til mig og nikker.

" Fed lejlighed " Siger Grayson. Ethan nikker.

" Det er næsten et lille slot " Kommentere damen, og Ethan nikker.

" Så passer det i hvert fald til personen som skal bo her " Da ordene har forladt hans mund, kigger Grayson op på ham, og jeg rødmer svagt og kigger ned. Damen ler og kigger så direkte over på mig.

" Kan jeg forvente dig som en interesseret køber? " Spørger hun.

" Helt sikkert. Hvad koster lejligheden? " Spørger jeg.

" Den står til 2.250.000 dollars " Siger hun smilende og der forsvinder mit smil. Jeg kigger med nedtrykt smil på hende.

" Det har jeg desværre ikke råd til " Siger jeg. Damen nikker.

" Det er også forståeligt! Men du må endeligt kontakte mig, hvis du ombestemmer mig. " Siger hun. Jeg nikker, og vi tager afsked.

" Gray skal lige på toilettet " Siger Ethan, da vi forlader lejligheden og går ned mod bilen. Jeg nikker bare. Jeg går ret hurtigt, men Ethan indhenter mig og stopper mig, da vi næsten er nede. Han skubber mig op af en af væggene, og jeg kigger forvirret på ham.

" Rose tag det roligt! " Siger han. Kælenavnet! Jeg stirrer ind i hans øjne.

" Men Ethan... det var den perfekte lejlighed... men jeg har ingen penge! " Siger jeg sukkende. Ethan sukker og læner sig helt ind mod mig og kigger mig dybt i øjnene.

" Jeg lover dig, at vi finder et sted! Du har os... du har mig " Siger han. Jeg glemmer næsten at trække vejret. Hvis jeg trækker vejret for dybt snitter mit bryst hans, og jeg kan mærke hans ånde mod min hud. Jeg kigger ned på hans lyserøde læber, og jeg føler hans hoved komme tættere på, men i det øjeblik, kommer Grayson ned af trapperne. Ethan springer væk fra mig, og jeg skynder mig at træde væk fra ham. Grayson kigger underligt på, og jeg prøver at skjule mine røde kinder.

"Øh... okay! Jeg spørger ikke " Siger han. Jeg skynder mig ned af trapperne, og jeg kan høre Graysons spørge Ethan om noget, men jeg skynder mig ud i den friske luft. Den kølige brise rammer mine varme kinder, og jeg lægger en hånd på mit bryst og kan mærke mit hjerte banke. Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Grayson ikke var kommet. Jeg smiler for mig selv. Jeg hører døren blive åbnet bag mig.

" Pizza? " Spørger jeg smilende. Grayson nikker, og jeg sender Ethan et nervøst smil. Han smiler usikkert tilbage.

Vi sætter os alle ind i bilen.

" Oh Rosie! Det har jeg helt glemt at sige " Siger Grayson. Jeg kigger op på ham bakspejlet, og han smiler til mig.

" Du er helt rød i hovedet " Siger han grinende, og jeg tager mig akavet til kinderne, og jeg er sikker på, at jeg rødmer endnu mere. Ethan kigger på mig, men jeg fokuserer på Grayson.

" Ja? " Spørger jeg.

" Cameron syntes at det var super hyggeligt i går, og hun vil gerne invitere dig på en hygge shoppetur i morgen " Siger han. Jeg smiler stort over nyheden.

" Jeg hyggede mig også rigtigt meget... I har en super nice søster " Siger jeg. Grayson rynker på næsen.

" Æh... hun er vel okay " Siger han, og jeg griner.

" Du kan fortælle hende, og jeg meget gerne vil med " Siger jeg smilende. Han nikker.

" Det er slet ikke uhyggeligt, at Cameron og dig er ved at blive bedste venner " Siger han. Ethan laver en sjov brummelyd, som jeg tror skulle være et grin, og jeg kigger smilende over på ham. Han kigger op på mig med et skævt smil.

" Cameron kan ikke lide mange mennesker " Siger han. Grayson nikker enig.

" Det er kun specielle personer hun gider " Siger han. Jeg smiler endnu mere.

" Det er Rose også... " Hvisker Ethan lavt, og jeg tror ikke at det var meningen, at jeg skulle kunne høre det. Grayson hørte det tydeligvis ikke, og jeg kigger væk og lader som om, at jeg ikke hørte. Men jeg kan ikke lade være med at smile til mit spejlbillede i bilruden.