Two boys, 24 days •Dolan Twins• // Afsluttet

Kapitel 24

Rosies synsvinkel

" Øhm Rose? " Kalder Ethan inde fra MIT soveværelse. Jeg sætter de sidste madvarer i køleskabet og går så ind til ham. Jeg skal stadigvæk vænne mig til de store flotte vinduer som giver mig udsigt udover Los Angeles. Det er utroligt smukt, og det er alt sammen mit. Altså ikke Los Angeles, men udsigten.

Jeg går hen til Ethan som er i gang med at pakke min kuffert ud, og han holder sin lilla hoodie frem mod mig og griner.

" Er det her ikke min? " Spørger han grinende. Jeg går grinende hen til ham og tager den. Jeg dufter til den og smiler op til ham.

" Jeg kom vidst til at låne den " Siger jeg og laver uskyldige Bambi øjne. Ethan smiler et skævt smil til mig.

" Du ser sikkert også bedre ud i den end jeg gør " Siger han.

" Selvfølgeligt gør jeg da det " Siger jeg, og vi bryder begge ud i grin. Vi får pakket resten af mine ting ud. I dag er den 24 december, altså så er det juleaften. I går da hans familie var taget afsted, blev Ethan sammen med mig og sov her. De eneste der lige nu er som møbler et badeværelse, køkkenet og en halvanden mandsseng. Men det er fint for nu. Og ikke nok med at der er kommet styr på lejligheden, så er flyttemændene også på vej med mine ting sådan rigtigt nu. Og du kan lige tro, at jeg glæder mig. Jeg havde egentligt set frem til ikke at holde jul, men Ethans familie har inviteret mig med hos dem, og jeg føler mig virkeligt velkommen. De er som den familie jeg aldrig selv har haft. Jeg havde ellers troet, at de alle ville se anderledes på mig efter alt der har været afsløret om mig, men det gør de slet ikke. De ser mig stadigvæk som Rosie, og det er mere end jeg har turde håbe på.

" Rose vi bliver nød til at gå nu, hvis vi skal nå i Target inden at vi tager over til min familie " Siger Ethan. Jeg nikker og kigger mig i spejlet. Jeg fandt en lille overraskelse fra Cameron inde i mit skab på mit værelse. Der hang den røde julekjole vi havde kigget på sammen, men som jeg ikke havde råd til. Og den sidder bare skide godt på mig. Jeg beundrer mig selv lidt i spejlet, og jeg går så ud og møder Ethan i gangen. Jeg låser døren efter os, og vi går hånd i hånd ned mod hans bil. Jeg sætter virkeligt pris på, at min lejlighed ikke stinker af stoffer, røg eller alkohol. Tre ting mit liv er bedre uden.

***

" Ej se lige den her! " Griner jeg og tager en nissehue på med julemandsskæg som sidder nedenunder. Ethan kigger op og bryder ud i grin, og vi står og skraldgriner midt i Targets udklædningsafdeling. Ham selv har Rudolf øre på hovedet.

" Hvor ser vi bare godt ud " Griner han, og jeg nikker. Han finder så sin telefon frem for sin lomme, og han trykker ind på kameraet. Jeg rykker mig hen ved siden af ham, og han holder telefonen oppe, vi laver begge fjollede ansigter til kameraet. Vi får taget en masse billeder, og vi griner igen. Jeg tror aldrig, at jeg har grint så meget sammen med nogen før. Ethan og jeg har det bare alt i alt rigtigt sjovt. Vi putter dog tingene tilbage på hylden og går sammen op til kassen og betaler for de medvarer, vi har lovet at tage med.

Alt i alt forstår jeg slet ikke, hvordan at jeg er endt, hvor jeg er nu. Jeg føler slet ikke, at jeg har fortjent det, men jeg er så mega taknemmelig, og jeg har ikke lyst til at bytte det for noget andet. Jeg har mødt to af de skøreste drenge nogensinde. Jeg har fået en super sej veninde som tilfældigvis også er min kærestes søster. Jeg er blevet en del af en fantastisk familie, og jeg føler mig tryg og tilpas. Hvad mere kan man bede om?

Køreturen til der hvor aftenens begivenheder skal holdes er ikke lang. Jeg kan ikke lige huske hvor det var vi skulle være, men det var noget med at nogen havde leget nogle lokaler. Ethan og Graysons forældre bor faktisk i New Jersey, så de er kun på besøg. Men de er vidst kommet i anledning af tvillingernes fødselsdag, og er så blevet efter alt der har været sket med mig.

Ethan parkerer sin bil ved siden af Graysons, og vi går hånd i hånd ind til arrangementet. Og derfra føler jeg, at jeg ser aftenen igennem en andens øjne og ikke mine egne.

Jeg suger bare alle stemningerne og følelserne til mig, og jeg ser mig selv gå rundt og blive budt velkommen og blive krammet af rare og venlige mennesker som alle lykkeønsker mit og Ethans forhold. Jeg ser mig selv bliver overfaldet af Cameron, og jeg ser mig selv hilse på hendes flotte kæreste. Jeg bliver skam også overfaldet af Grayson, og han krammer mig så hårdt, at jeg næsten ikke kan få vejret. Aftenen flyver afsted, og gaver bliver givet og sange bliver sunget. En hel del mad bliver også spist, så jeg kan næsten gætte mig til, at det gennemsnitlige nytårsforsæt vil være Jeg skal blive bedre til at træne næste år. Selvom vi dog godt alle sammen ved, at det ender med, at man har det samme nytårsforsæt 10 år i træk, indtil at man bare opgiver det.

Apropos nytår, så er det faktisk også snart. Jeg føler bare, at december er gået så mega hurtigt. Jeg føler dårligt at det er jul, og så alligevel er det. Men jeg glæder mig dog rigtigt meget til næste år. Næste år bliver magisk og fantastisk. Og så må jeg finde ud af noget med, at få fløjet min mormor herned, så hun kan møde drengene og deres familie, og så hun kan se min lejlighed. Jeg har endda plads til et gæsteværelse. Jeg håber bare, at hun har det godt derhjemme.

Aftenen skrider fremad, og alle har efterhånden fået en del at drikke og spise, og deres gamle bedstemor ligger og sover ovre i en af sofaerne. Jeg kigger smilende over på hende.

" ROSE! " Kalder Ethan. Klokken er næsten 00:00, og jeg kigger rundt i rummet. Folk står klar med deres glas, og jeg spotter Ethan ovre i den anden ende. Jeg går hen mod ham, og i det at jeg stiller når hen til ham, slår klokken tolv, og alle mennesker råber glade glædelig jul. Jeg smiler overrasket rundt til dem alle, og jeg ser dem alle skåle og klappe, kramme og grine og det er virkeligt hyggeligt. Jeg kigger op på Ethan som smiler stort til mig. Hans smil bliver dog hurtigt til et lusket et, og jeg løfter et øjenbryn af ham.

" Hvad er du ude på? " Spørger jeg med et skævt smil på læben, og Ethan kigger op. Jeg gør det samme, og over os hænger en mistelten. Vi kigger ned på hinanden, og vi smiler nok begge som tossede.

" Glædelig jul Ethan " Siger jeg smilende. Hans ansigt kommer tættere ned på mig, og jeg kan mærke sommerfuglene som aldrig rigtigt forsvinder, når jeg er sammen med Ethan. Da Ethans mund kun er få centimeter fra mig, og jeg kan mærke hans ånde mod mine læber, smiler han et smil.

" Glædelig jul Rose " Og da ordene har forladt hans læber, rammer de mine. Og der står vi. To elskende under en mistelten julenat. Nogen folk tror måske ikke på magi, men i dette øjeblik er jeg fuldtud troende. For dette øjeblik er magisk. Og jeg er næsten sikker på, at det er ikke sidste gang, det vil ske, når jeg er sammen med Ethan. For er det ikke ret så meget magi, når noget så stort kan ændre sig på 24 dage?

Ethan trækker sig væk fra mig, og han trækker mig ind i et kram. Varmen fra hans krop strømmer mod mig, og jeg kan høre hans hjertebanken som er lige så hurtig som min.

Og sådan står vi, viklede ind i hinanden med hinandens kropsvarme og hinandens nærvær. Dette er et øjeblik jeg aldrig nogensinde vil glemme. Ligesom at jeg aldrig nogensinde vil glemme de sidste 24 dage. Glædelig jul.

***

Glædelig jul!❤️ Jeg håber at i alle får en fantastisk juleaften med jeres familier, og dem som ikke fejrer jul, at i får en dejlig dag❤️
Jeg siger tusind tak til alle som har læst med i min julekalender! Det har været mig en fornøjelse at skrive, og jeg kunne helt klart overveje at gøre det næste år igen❤️
Hvad siger i til det? Ville det være en ide?
I er fandme nogle dejlige læsere❤️ Tak for at gøre min december til noget specielt!
Glædelig Jul!

Pssst! Husk at fortsættelsen til "Addicted to you" starter efter nytår😉❤️ Den nye bog hedder Addicted to us og du kan se traileren inde den første bog😁❤️
- Hvis i har lyst til at skrive sammen og jeres wattpad heller ikke virker optimalt, så har jeg en insta som hedder dolantwins_ftw som i kan følge❤️skriv gerne til mig over der❤️ Det ville være hyggeligt❤️