Two boys, 24 days •Dolan Twins• // Afsluttet

Kapitel 6

Rosies synsvinkel

Jeg vågner endnu en morgen glad op. Solens stråler rammer mit ansigt, og jeg kan ikke gøre andet end at smile. Jeg havde det virkeligt sjovt i går med Ethan og Grayson. Vi hyggede hele eftermiddagen med forskellige challenges. Det var også en god mulighed for at lære dem at kende. Men jeg tror, at jeg opfangede nogle ting omkring dem i går.

Grayson er sjov. Det er de faktisk begge to. Grayson er også intelligent, moden og har også noget vildt gåpåmod. Så er han også bare vildt sød og venlig. Men igen, det er de faktisk begge.

Ethan er også intelligent... men det er mere på hans egen måde. Så er han noget af et rodehoved. Og så er han også en vågehals. Nej, hvad var det nu han sagde, at han var? Det var et eller andet ord, han blev ved med at sige... AH! Savage. Han mener selv, at han er savage. Jeg vidste overhovedet ikke hvad det betød i starten, så drengene måtte opdatere mig på de nyeste slangs og talemåder her i Los Angeles. Selvom det ord nok altid har eksisteret. Jeg er bare ret så bagud. Jeg er bare ikke typen som er meget på nettet. Det eneste sociale medie jeg har er Twitter. Og for at være ærlig, kan jeg ikke engang finde ud af at bruge det. En af mine veninder tilbage i London overtalte mig til at få det.

En af medlemmerne af The Vamps, det er et band, lavede et eller andet follow spree, og jeg skulle side oppe med hende om aftenen, vente og hjælpe. Det var sjovt hvor begejstret hun var, og da det var slut, og personerne stadigt ikke fulgte hende, begyndte hun at græde. Jeg forstod det ikke helt. Hvordan kunne hun elske nogen som hun aldrig havde mødt? Det var lidt et mysterium for mig. Det er det vel stadigt. Mit første crush mødte jeg i skolen. Det var første gang en dreng gav mig opmærksomhed. Og nok begrund af min uerfarenhed, gav jeg efter. Jeg gav alt, jeg havde til forholdet, og jeg bildte endda mig selv ind, at det var kærlighed. Men det ved jeg ikke rigtigt hvad er. Min familie er fucked. Min mor var den eneste som ikke var psykisk syg, men hun forsvarede mig aldrig imod min far. Så besluttede jeg i anledning af det nye år at rejse langt væk, så jeg kunne få en ny start. Jeg har allerede mødt to helt fantastiske fyre. Det kan godt være, at jeg ingen lejlighed har, men jeg har på fornemmelsen, at det hele nok skal gå.

Jeg svinger min dovne krop ud over sengen, og finder hurtigt noget tøj. Jeg vælger nogle hullede short og en hvid T-shirt med teksten "Laugh". Jeg sætter mit hår op i en hestehale og lægger et lille lag mascara. Jeg føler mig bare mere levende med makeup. Jeg reder hurtigt Ethans seng og husker mig selv på, at takke ham for at måtte låne den. Han sagde i går, at jeg gerne måtte låne hans seng igen. Jeg protesterede, men han sagde, at han bare kunne sove inde hos Grayson. Det gav mig lidt mindre skyldfølelse. Jeg skulle faktisk lige til at tilbyde, at jeg kunne sove med Grayson. Men det gik så op for mig hvad det var, at jeg skulle til at sige, og så lukkede jeg bare munden igen. Hold nu op mit hoved er fyldt med tanker hertil morgen.

Jeg løsriver mig fra mine tanker og åbner døren ud til gangen. Som en forandring er der helt stille i lejligheden hertil morgen. Jeg går lyttende ud til køkkenet og finder som en overraskelse ingen. Jeg går undrende rundt i stuen. Da jeg konstaterer at her virkeligt ikke er nogen, går jeg tilbage ned af gangen. Jeg finder min telefon frem og tjekker klokken som viser 11:23 AM, så jeg beslutter at jeg gerne må banke på døren til Graysons værelse. Jeg er ikke 100% sikker på planen for i dag, men i går nævnte Grayson, at han skulle noget, og at Ethan skulle vise mig rundt i Los Angeles.

Jeg banker forsigtigt på døren til værelset og står helt stille og lytter ind til værelset. Da jeg har lyttet i lang tid og ingen svarer, hiver jeg forsigtigt ned i håndtaget. Jeg åbner døren ind til værelset. Gardinet er trukket fra og sollyset strømmer ind. Inde på værelset står der en seng ude i venstre hjørne. Midt på sengen, viklet ind i lagner, ligger Ethan. Han ligger mere oven på lagnet end under, og han har kun boxers på. Noget af hans mave er blottet, og jeg glemmer næsten at trække vejret. Hans mave er guddommelig og min teori om, at de er modeller i al hemmelighed bliver mere og mere virkelig. Jeg tager mig selv i at stå og stirre, og jeg ryster svagt på hovedet.