Two boys, 24 days •Dolan Twins• // Afsluttet

Kapitel 1

Rosies synsvinkel

Jeg stiger træt af flyet sammen med alle de andre mennesker. Turen til Los Angeles var lang, og jeg har ikke lukket mine øjne bare en gang. Der sad en lille dreng på sædet bag ved mig, og han havde nogle meget livlige ben.

Jeg går træt med min taske over min skulder med mængden af mennesker imod der hvor man finder sin bagage. Jeg krydser virkeligt fingrer for, at min bagage er der! Det er det eneste at jeg har, før at flyttemændene kommer med mine ting på mandag, og hvad jeg ved er, at det er formiddag her i Los Angeles. Til mit held spotter jeg min bagage på bagagebåndet. Jeg kan endeligt mærke et smil tage plads på mine læber, og jeg laver et lille glædes hop. Men midt i mit hop støder jeg direkte ind i en person og bliver skubbet til, så jeg er lige ved at miste balancen. Men personen er hurtig og når at gribe fat i min arm. Jeg kigger forvirret op på personen, og ser direkte ind i nogle flotte brune øjne med et grønligt skær som kigger intenst ned i mine. Han smiler et lille smil til mig og trækker mig op, så jeg igen står på to ben. Jeg kigger stadigt overrasket på ham. En dreng, lidt højere end mig med en hue trukket ned over sit hår står foran mig. Han kigger afventende på mig.

" Ingen tak? " Spørger han og smiler et fjoget smil til mig. Jeg retter mig helt automatisk op og kigger flovt ned i jorden. Så møder jeg hans øjne igen.

" Tak! Og undskyld... Jeg er vidst ret klodset " Siger jeg, og drengen nikker.

" Du skal være glad for at jeg greb dig! Gulvet her er ret hårdt og tro mig, det ved jeg alt om " Siger han og smiler et prisvindende smil. Så retter han på hans hue og kigger kort på mig.

" Du må have en fortsat god dag " Han giver mig et lille vink, før at han vender sig om og går mod udgangen. Hvad skete der lige der?

Jeg fortsætter halv forvirret imod bagagebåndet og hiver min kuffert af. Jeg kigger mig forvirret over skulderen den vej drengen forsvandt, men han er ingen steder at se. Hvorfor opførte jeg mig også så underligt? Jeg var bare totalt akavet og stille. Jeg vælger at lægge episoden bag mig og sætter kursen mod udgangen.

Da den friske luft rammer mit ansigt, trækker jeg vejret dybt og smiler. Jeg hader at flyve. Ikke fordi, at jeg er bange for det men fordi, at jeg hader at være lukket inde. Jeg vil helst have begge føder på jorden.

Jeg går glad hen til der hvor at der holder en masse taxier, og jeg får hurtigt fat i en. Jeg smider min kuffert ind i bagagerummet, og jeg tager bare min taske med ind på bagsædet. Jeg giver manden adressen til min nye lejlighed og læner mig træt tilbage i sædet. Det har været en lang hektisk dag, og jeg glæder mig alt i alt til at komme hjem til min nye lejlighed og sove. Jeg er ret stolt af mig selv. Jeg har forladt alle, jeg nogensinde har kendt hjemme i England og er nu kommet her til Los Angeles for at starte på en frisk. Jeg kigger ud på byen og smiler lidt af alle de mange juleting som allerede står fremme i vinduerne. Jeg havde nærmest glemt at det snart er jul. Jeg har aldrig rigtigt fejret jul, kun da jeg var lille og min far ikke drak. Da han først begyndte på det, så var vores familie noget rod. Der er mange grunde til at jeg er rejst til Los Angeles.

Jeg lukker stille mine øjne og falder hurtigt i søvn op af det lugtende taxi sæde.

***

Glædelig første december! Håber at i vil tage godt imod denne julekalender. Den vil blive opdateret hver dag til og med den 24(:

God fornøjelse!😝❤️❤️❤️