Two boys, 24 days •Dolan Twins• // Afsluttet

Kapitel 13

Rosies synsvinkel

" Rosie! " Kalder Cameron fra den anden ende af centeret, og jeg kigger med det samme op og spotter hende. Jeg smiler stort, og vi går hinanden i møde. Grayson var så venlig at køre mig over til der hvor at Cameron ville mødes, da Ethan skulle et eller andet som hastede.

" Cameron " Smiler jeg glad, da vi har nået hinanden, og hun trækker mig ind i et tæt kram.

" Hvor er det godt at se dig " Siger hun glad og smiler.

" I lige måde " Smiler jeg glad. Vi trækker os lidt fra hinanden, og jeg får mulighed for at se Cameron tæt på. Altså ikke for noget, men jeg har stalket drengene på de sociale medier, og deres fans har det med at kalde Cameron for deres dronning, og jeg forstår godt hvad det er, at de siger. Cameron er gudesmuk, god tøjstil og så er hun så mega sød.

" Mmm... du dufter mega godt! " Siger Cameron, og jeg fniser og laver så mit mest forførende ansigt og gør min stemme dyb.

" Chanel, numero cinq " Siger jeg i et dybt tonefald, og Cameron bryder ud i grin.

" Jeg elsker den parfume! " Griner hun.

Vi begynder at gå rundt, og vi starter med at besøge en Zara. Godt nok var jeg ude og shoppe her for ikke mange dage siden, og jeg har teknisk set ikke særligt mange penge at shoppe for men i dag handler det også om at finde julegaver. Jeg ved dog ikke til hvem. Der er tvillingerne, men jeg har allerede fødselsdagsgave, og den var forholdsvist dyr.

" Ej se lige den her kjole! " Siger Cameron. Jeg kommer hen til hende, og hun trækker en skrigende pink kjole frem fra et stativ.

" Øh... " Siger jeg og stirrer på kjolen. Jeg kigger op på Cameron for at se, om hun er seriøst, og det er hun heldigvis ikke, for hun begynder med det samme at grine.

" Den er hæslig " Griner hun, og jeg griner med. Vi går videre rundt og kigger, og vi får bevæget os omkring i centeret. Vi kommer også forbi en vans butik, og vi må lige ind og kigge lidt på sko. Jeg finder et par virkeligt fede vans, men jeg har ikke råd til dem, så det må blive en anden gang.

Vi ender til sidst efter en masse shopping ved en hyggelig cafe som serverer lækre lune kanelsnegle og honningkagemænd. Vi sætter os i en bås inde på cafeen, og vi bestiller begge varm chokolade, honnings kagemænd og kanelsnegle.

" Det er fem tusind år siden, at jeg sidste har smagt en honningkage! " Indrømmer jeg, og Cameron stirrer vantro på mig.

" Det er jo ligesom det bedste der findes " Siger hun, og jeg nikker.

" Hjemme i Brighton fik vi dem kun juleaften, da min mormor havde bagt dem. Men siden at min far begyndte og drikke og en masse ting skete, så fik vi dem ikke " Fortæller jeg. Cameron nikker og kigger med medfølende på mig.

" Ethan fortalte mig godt om din tilstand med familie " Siger hun, og jeg nikker. Det er også fint nok.

" Min far ødelagde bare det hele... gg da min mor ikke gjorde noget mod noget... " Begynder jeg men husker så, at jeg ikke har fortalt Ethan det hele. Jeg fortalte ham, at det så sort ud derhjemme, og at min far drak meget. Men jeg nævnte aldrig, at han misbrugte mig. Og det skal Ethan heller ikke videre. Eller Grayson og Cameron for den sags skyld.

" Noget mod noget? " Spørger Cameron, men jeg bliver redet af, at en servitrice med et sødt juleforklæde med blonder kommer ned med vores bestilling. Hun smiler til os, og vi smiler tilbage, og hun forlader bordet kort tid efter og har stillet varme chokolader og kager. Cameron og jeg kigger begge savlende ned på kagerne, og vi ser så hinanden og griner.

Vi begynder at spise og kagerne smager fantastisk.

" Såh Rosie... hvordan er det at bo med mine brødre? Altså jeg har jo været der " Siger hun smilende. Jeg smiler og kan ikke lade være med at forestille mig alle de skøre ting der har foregået hjemme hos dem. Jeg stiller min kakao fra mig og tænker.

" Altså de er virkeligt søde! Lidt akavet måde at jeg mødte dem, men jeg er dem så evigt taknemmelig " Siger jeg. Cameron bryder ud i grin.

" Ethan fortalte mig det godt " Griner Cameron. Jeg kan mærke mine kinder blive røde ved tanken. Men her efterhånden, tror jeg, at det at jeg er klodset, er det bedste der nogensinde er sket for mig.

" Ethan fortæller meget om mig? " Siger jeg grinende. Cameron stopper med at grine, smiler lumskt og kigger så alvorligt på mig.

" Rosie, hver helt ærlig! Har dig og min bror noget kørende? " Spørger hun. Jeg får min kage galt i halsen at hendes pludselige spørgsmål, og jeg begynder at hoste højt, og folk omkring os vender sig for at se hvad al denne larm skyldes. Da jeg stopper med at hoste, kigger jeg op på hende. Hun smiler og kigger afventende på mig.

" Øh... altså " Stammer jeg og ved ikke, hvor at jeg skal starte. Ja! Eller nej? Jeg ved det ikke. Det er først gået op for mig her en af dagene, at jeg måske nok er forelsket i ham. Men det betyder ikke, at han er forelsket i mig. Og på den måde kan vi ikke have noget kørende... vel?

" Bare rolig Rosie! Jeg dræber dig ikke... jeg vil bare gerne høre et ærligt svar! Den sidste pige Ethan gav sit hjerte til, hun brugte ham sådan så, at hun kunne være sammen med hans ven! Til info, den bitch er langt ude af hans liv, og hans ven blev sparket på porten " Fortæller hun. Jeg kan slet ikke stoppe mig selv fra at have ondt af Ethan. Han har slet ikke fortjent det. Hvordan kan nogen mennesker være så onde? Jeg er dog også blevet udnyttede af både far og ekskæreste, men ingen burde udnytte ham. Og lige i det, at alle de tanker farer rundt i mit hoved, der går det op for mig, at jeg ER faldet for ham. Cameron kigger på mig, og jeg nikker sukkende.

" Jeg tror, at jeg er faldet for Ethan... og ikke bare blødt! " Indrømmer jeg. Jeg havde vel forventet, at Cameron ville blive sur eller måske begynde at grine og fortælle mig, at jeg slet ikke er hans type, men hendes smiler vokser sig gigantisk.

" Gud hvor er jeg glad for at høre det " Siger hun. Jeg kigger forvirret på hende.

" Seriøst? " Spørger jeg. Hun nikker.

" Ikke at du er faldet hårdt, men at det er dig! Min bror har været alene i så lang tid, og ærligt fortjener han bedre end den bitch! I to er så mega søde, og jeg ved ikke, om du lagde mærke til det her den anden dag på stranden, men jeg tror altså også, at du tænder min bror " Siger hun og griner. Mine kinder bliver lige så varme som den flydende chokolade.

" De blikke i sendte hinanden... hvis det ikke er at flirte, så ved jeg ikke hvad at flirte er " Siger hun. Jeg kan ikke lade være med at smile, for tanken gør mig ufatteligt varm indeni. Måske flirter vi faktisk? Kan han så faktisk godt lide mig?

" Men det nytter ikke noget det der frem og tilbage noget! Og jeg bliver nød til at sige det som det er, behandl ham godt! " Siger hun. Jeg nikker forstående.

" Beskyttende søster? " Spørger jeg, og vi griner begge.

" Men hey, jeg vil ikke presse dig! Jeg ville bare sige, at du har min fulde opbakning til at date ham. Jeg ville totalt meget shippe jer " Siger hun. Jeg smiler, og vi snakker videre om hendes college og hendes liv, og jo mere hun fortæller, jo mere og mere glad bliver jeg for hende. Vi minder om hinanden og bare det, at hun er så meget som mig, gør mig helt tryk.

Da vi har spist, betaler vi, og vi går så en sidste runde, og jeg hjælper Cameron med at finde en gave til en af hendes veninder. Bagefter går vi sammen ud til hendes bil, og Cameron har lovet mig, at sætte mig af ved deres varehus, hvor at drengene har været i dag. Gud velsigne, at jeg har Cameron. Jeg har virkeligt manglet en ven, og nu har jeg fået det.

****

Heeeeeey! Hvad syntes i om julekalenderen indtil videre?❤️❤️