Imperfect? Or Not...

Kapitel 2.

Willows POV.

Solens lyse stråler var lette at skimte igennem det lyserøde gardin, der var rullet for det lille vindue. Jeg åbnede langsomt øjnene, gabte højlydt og strakte mig. Jeg rakte ud efter min sorte Iphone 5, der lå på det lille natbord, ved siden af sengen. Jeg kørte min finger over skærmen og trykkede min kode ind. Klokken viste 13.15, hvilket fik et smil frem på mine læber.

Hvis jeg var hjemme i London, var jeg allerede oppe, da mor mente at pæne piger kun skulle sove ti timer, ellers gik der for meget dreng i det. Latterligt. Fuldstændig latterligt. Hvorfor måtte jeg ikke sove mere end ti timer, hvis jeg var træt og helt udkørt?

Jeg rejste mig op fra sengen og mærkede de mange kuldegysninger, da min fødder ramte det kolde gulv. Jeg lod min dyne være uredt på sengen og gik langsomt ud af døren. Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig igen, gik ned af gangen og ind i stuen, hvor Becky sad i sofaen og så fjernsyn. Det var rart, at jeg hverken skulle rede seng eller gøre noget som helst. Og så gav det mig en hjemmelig fornemmelse, at stuen, køkkenet og gangen var et stort rum.

"Godmorgen Becks," sagde jeg hæst og sendte hende et skævt smil. "Godmorgen sovetryne," smilede hun.
"Der står morgenmad på bordet," tilføjede hun lidt efter og pegede på køkkenbordet. Med lettet skridt, nærmerede jeg køkkenbordet og satte mig ned.

Efter morgenmaden, fik jeg børstet tænder, glattet mit hår og lagt makeup. Mit tøj bestod af et par stramme, sorte jeans, en ternet rød og blå skjorte og en grå sweatshirt.

Mit blik gled hen mod døren, hvor Nathan trådte ind. Han havde et stort smil plantet på læberne, hvilket også fik mig til at smile. Han var iført et par basketshorts og en v-neck t-shirt; noget han aldrig måtte have på i nærheden af mor og far.

"Becky vil gerne have du kommer ind i stuen," smilede han, inden han bevægede sig væk fra døren igen. Jeg rejste mig op fra gulvet, hvor jeg havde siddet og lagt makeup, derefter gik jeg ind i stuen til Becky og Nathan, der begge to sad i sofaen.

"Hvad så?" spurgte jeg og satte mig i den mørkebrune lænestol, der direkte kaldte på mig. Jeg hvilede mine ben på sofabordet og lænede mig helt tilbage.

"Jo, nu skal i høre. Jeg skal over til en veninde i dag, og jeg tænke på om i vil med?" spurgte hun med et smil. "Tjo, okay," svarede jeg hurtigt.
"Jeg bliver hjemme," sagde Nathan og gav Becky et undskyldende blik. "Åh, det er bare i orden Nate, og Willow, så kører vi om fem minutter," forklarede Becky og rejste sig fra sofaen.

Med et dovent suk, rejste jeg mig, fra den ellers vildt behagelige lænestol og bevægede mig ind på værelset igen. Jeg greb fat i min lysegrå taske og tog mine hvide sneakers på. Jeg rev min iphone ud af laderen og puttede den i min taske, sammen med min makeuptaske, min pung og nogle andre småting. Jeg var en af de underlige mennesker, der altid skulle have mange ting i min taske - ellers føltes det bare underligt.

"Kommer du Willow?" råbte Becky, i samme øjeblik jeg lukkede døren til værelset.
"Yup," svarede jeg hurtigt.
"See ya Nate," sagde jeg og krammede ham fra siden af, hvorefter jeg satte mig ud i Beckys lille, hvide bil.

Becky startede motoren og bakkede stille ud af den lille indkørsel. Jeg kunne ikke lade være med at beundre de mange træer, buske og selve naturen, da vi kørte hen af den lille vej. I London, i det finere kvarter, der hvor jeg boede, så alle haverne helt falske ud. Det var irriterende at se på, og jeg ville ønske mine forældre gik mere op i at være normale, og ikke snobbet, rige og røv irriterende. Jeg vidste Jones elskede naturen, det var også derfor han var gartner, men jeg vidste også at han syntes vores have var alt for falsk. Det lignede en kulisse, der var bygget op. Det så frygteligt ud. Desværre var det bare sådan, at mor og far ville have det bedste af det bedste, og nogle gange var det bedste grimt.