Imperfect? Or Not...

Kapitel 13.

Willows POV.

Måden hans våde, triste og sårede øjne borede sig ind i mine på, gjorde mig ked af det. Jeg skulle have tilgivet ham med det samme og undladt at lade ham gå. Jeg skulle have gengældt hans kys og sagt at jeg også elskede ham. Jeg havde fortrudt.

Jeg havde ham allerede.

Med et suk rejste mig fra sengen af og gabte kort. Jeg svang benene ud over sengekanten og lod dem falde ned på det halv kolde gulv. Det undrede mig ikke det midste at det var så koldt. Vi var tråds alt også snart i november måned. Vi skulle lige have oktober overstået først. Kun to måneder til jul, julehygge og snevejr. Det var virkelig noget af det bedste der fandtes.

Jeg greb fat i min tykke strikcadigan og hev den hurtigt ned over mig. Jeg tog fat i dørhåndtaget og trådte stille ud på gangen. Jeg bevægede mig mod Nathans værelse, men eftersom han ikke var derinde, fortsatte jeg ind i stuen og køkkenet, hvor Becky sad og læste avis og drak kaffe, mens Nathan sad og drak kakao.

"Godmorgen," mumlede jeg hæst og satte mig overfor Becky og ved siden af Nathan.
"Morgen," sagde de i kor, og det lød helt skræmmende. Becky sendte mig et stort smil og lagde avisen fra sig.

"Tøsen, nu fortæller du mig alt hvad der er sket mellem dig og Justin," sagde hun og rynkde øjenbrynene. Jeg nikkede kort og hældte noget juice op i et glas.
"Vil du have detaljer fra førhen med?" spurgte jeg og tog en slurk af min juice.
"Alt," svarede hun kort og bestemt, dog med et skævt smil.

Jeg smilede lidt for mig selv, da alle de fantastiske minder strømmede ind over mig. Vi havde oplevet så mange gode ting sammen, og nogle dårlige. Men det var de gode ting der talte. Både i et forhold, men også hvor vi var bedstevenner.

"Jo, nu skal du høre. Vi var bedstevenner et par år, hvorefter...."

**

Efter at have fortalt Becky, og Nathan, alt hvad der var sket og svaret på alle deres spørgsmål, fik jeg lokket Nathan til at tage med ned på den basketball bane jeg fandt samme dag, som jeg mødte Justin, Chaz, Ryan og Alfredo.
Selvom det var ret køligt udenfor, fik jeg ham alligevel med. Jeg fik hurtigt bundet mit snørebånd i mine hvide converse, hvorefter jeg hev min beanie godt ned over ørene. Jeg sendte Nathan et skævt smil, hvorefter vi begge trådte ud af døren.

"Vi ses Becks," råbte Nathan gennem huset og smækkede døren.
"Kom så," smilede Nathan og lagde en arm om mine skuldre, mens vi gik.
"Jeg har en overraskelse til dig," grinte han med et lumsk smil. Hvad havde han nu tænkt sig?
"Hvad har du planlagt?" spurgte jeg og løftede et øjenbryn.
"Det er ikke godt at vide," svarede han og kiggede hen mod banen. Jeg sukkede svagt, men lod det ligge.

En overraskelse var en overraskelse, no matter what.

Vi nærmede os banen, hvilket fik mig til at tage bolden ud af hans hænder.
"Catch me Loser," råbte jeg og spurtede hen til banen, hvor jeg direkte sprang ind af lågen i hegnet. Nathan kom løbende lige efter og sendte mig et 'surt' blik.
"Jeg hader dig," mumlede han, hvilket bare fik mig til at grine og sende ham et flabet smil.

Jeg begyndte at drible rundt med bolden, mens Nathan kiggede sjovt på mig.
"Ram nettet fra midten, eller er det noget du ikke kan?" spurgte han flabet, med et grin i stemmen.
"Watch me," svarede jeg og placerede mig på midten af banen. Jeg kastede bolden og kunne ikke lade være med at smile hoverende til ham, da den ramte perfekt i nettet. Han gav mig en highfive og smilede imponeret.

Et skrig forlod mine læber, da jeg kunne høre nogle klappe. Jeg farede fuldstændig sammen og faldt direkte ned på min falde røv, hvilket tydeligvis fik dem alle til at grine. Typisk...

"Hvad laver i her?" spurgte jeg akavet og rejste mig op fra jorden af.
"Nate sagde vi skulle komme," svarede Ryan med et stort smil. Mit blik fløj over på Nathan, der smilede stort og nikkede en masse gange, hvilket egentligt bare så creepy ud. Jeg nikkede svagt, hvorefter det gik op for mig hvad hans plan var.

Jeg skulle snakke med Justin.

Jeg bevægede mig over mod Justin, der stod et lille stykke væk fra de andre.
"Hej," han sendte mig et svagt smil,
"du ved vel godt, hvad jeg vil sige, ikke?" sagde han, hvilket fik mig til at nikke stille. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle kigge hen, så mens jeg ferbilsk ledte efter sted at kigge hen, tog jeg en dyb indånding. Mit blik endte på jorden, jeg ligepludselig fandt virkelig spændende og interessant.
"Kig på mig," bedte han og løftede forsigtigt mit hoved op. Jeg sukkede svagt.
"Willow, jeg ville aldrig gøre dig fortræd," sagde han og lød meget oprigtig. Hans brune, flotte øjne borede sig ind i mine og jeg følte mig på en underlig måde malplaceret.

"Jeg har følelser for dig, store følelser!" tilføjede han, hvilket fik sommerfulgene til at komme frem i min mave. De var gengældt.
"Jeg elsker dig, og jeg er aldrig holdt op," forklarede han lavt.
"Tak," hviskede jeg svagt,
"det betyder meget."

"Jeg er ked af, at jeg ikke troede på dig," sagde jeg, hvilket fik ham til at sende mig et forsigtigt smil. Jeg trådte et skridt tættere på ham og lod ham omfavne mig i et varmt kram. Han aede mig stille på ryggen og kyssede mig blidt på panden.

Uanset hvad, kunne jeg ikke benægte, at jeg havde store følelser for Justin Bieber og uanset hvad han gjorde, kunne det ikke ændres.

**

Efter at Justin og jeg fik snakket ud, tog vi alle seks hjem til Justin. Jeg havde fået lokket Nathan med, da jeg syntes det var synd for ham, hvis han bare skulle tage hjem alene. Derfor sad vi lige nu og spillede xbox. Eller Ryan, Chaz, Alfredo og Nathan gjorde. Justin og jeg lå på hans seng og snakkede lavt.

Min mobil vibrede i min lomme, hvilket kildede så jeg gav et lille fnis fra mig. Justin kiggede undrende på mig, men sendte mig et sjovt smil, da han opdagede min mobil. Jeg fiskede den op af min lomme og kiggede på skærmen. Adams navn lyste op, hvilket fik mig til at bide mig i læben. Jeg kørte forsigtigt min finger over skærmen, så jeg åbnede beskeden. Jeg kiggede diskret hen på Justin, der kiggede over på skærmen, hvor Chaz og Nathan spillede mod hinanden. Jeg rettede mit blik mod min mobil igen og læste hans besked.

"Hiiii"

"Hey ;)"

"Hvad laver du?"

"Er med drengene, og dig?"

"Med Justin?"

"Ja, hvorfor?"

"Jeg forstår ikke hvorfor du er sammen med ham!?"

"Er du sur?"

"Ja, han er en idiot!"

"Det er godt nok en sjov joke Adam, haha!"

"Jeg laver ikke sjov, Willow."

"Er du seriøs?"

Jeg sukkede lavt, da Adam ikke svarede mig og pakkede derefter min mobil væk igen, hvilket Justin undrede sig over. Han kiggede stadig spørgende på mig og jeg rystede svagt på hovedet.

Adam kunne da ikke være sur over, at jeg var sammen med Justin, kunne han? Nej, det ville bare være mærkeligt. Adam var min bedsteven, han burde støtte mig i mine beslutninger og hjælpe mig. Hvad blev der af det?

Jeg sukkede svagt og rystede afvisende på hovedet, da Justin blev ved med at kigge spørgende på mig. Jeg lændede mit hoved bagud, så det hvilede på hans skulder. Han sad lænet op af væggen, med mig mellem hans ben. Hans arme lå trygt rundt om mig, og jeg nød hans nærvær. Jeg havde virkelig savnet ham!

Jeg drejede mit hoved, så mine læber ramte hans. Han fik et lille chok, hvilket fik mig til at fnise. Han lukkede dog øjnene og kyssede med. Det var rart at have ham tilbage.

"Så hvad siger du?" spurgte Justin pludseligt, hvilket fik mig til at kigge forvirret på ham.
"Tager du med os ned og skøjte i morgen?" spurgte han og nussede stille min arm. Jeg kiggede stille ned og tænkte mig om. Mit blik gled over mod Nathan, der grinte højlydt, da Chaz slog ham i baghovedet. Et smil gled ned over mine læber, da jeg så ham grine sådan sammen med dem.
"Nathan skal også med," tilføjede han lavt og kyssede mig i nakken.
"Jeg vil meget gerne med jer ud at skøjte."