Imperfect? Or Not...

Kapitel 20.

Willows POV.

Et stort brag vækkede mig klokken halv syv om morgenen, hvilket bare var lort. Jeg elskede lyn, torden og regn, men jeg hadede at stå tidligt op. Det var noget af det værste der fandtes og jeg kunne aldrig sove bagefter. Det var også derfor, at jeg nu var stået op og bevægede mig ud på badeværelset. Jeg smed mit tøj i hjørnet og gik ind under det varme vand.

Jeg lukkede øjenene kort og lod vandet skylle ned over mig. Jeg greb fat i min shampoo og bredte det ud i mit hår, mens jeg skrubbede min krop med sæbe. Jeg tog noget balsam i og skyllede det ud, hvorefter jeg slukkede for vandet.

I nogle få sekunder var det som om jeg frøs til is, fordi det var så koldt at komme ud fra vandet af, men jeg bandt hurtigt et håndklæde om mig og tørrede mig. Jeg fik hrutigt noget undertøj på, samt et par sorte, skinny jeans og Justins hoddie, som jeg havde lånt af ham tidligere. Jeg ville savne ham forfærdeligt meget, når Nathan og jeg flyttede tilbage til London, men jeg havde også savnet London mens vi havde været i Canada. Jeg havde følt mig splittet begge steder.

Jeg redte mit hår i gennem og lavede en løs fletning i den ene side, for at holde alt det våde hår væk fra mit ansigt. Jeg greb fat i min mobil og gik ind i stuen og satte mig i sofaen. Jeg var den eneste der var stået op, eller vågnet på grund af uvejret, så jeg tillod mig selv at gå på twitter.

Det var de samme gamle kedelige tweets, der kom frem på min tidslinje, hvilket irriterede mig en smule. Jeg ville skrive med nogle sjove mennesker.

@willowreed: "The first Belieber who retweets this - i'm going to text u, ahah xo."

Der gik ikke engang to sekunder, før det væltede ind med retweets og tweets, og desværre anede jeg ikke hvem der kom først, så jeg valgte en tilfældig pige. Jeg fuldte hende hurtigt og klikkede ind på directmessage.

@willowreed: "Hii xo."

@bieberkidrauhl: "omg i can't believe this i happening, but hey <3"

@willowreed: "Aww, i love u ;) What are u doing?"

@bieberkidrauhl: "Crying and trying to calm down :') and u?"

@willowreed: "I'm so bored, haha xo."

@bieberkidrauhl: "Do u mind if i ask u some questions? ;)"

@willowreed: "Not at all, come with it xo."

@bieberkidrauhl: "How is Justin in reality? ;)"

@willowreed: "Uhm, he's very funny and he loves to prank people, haha xo."

@bieberkidrauhl: "I knew it, yay! Did u meet him randomly in Canada or what happend? ;))"

Et grin forlod min mund, da jeg kom til at tænke på det, det var ret morsomt faktisk.

//Flashback\\

Musikken spillede højt i mit headset, mens jeg kom skatende på mit skateboard, ned af den hyggelige vej. Jeg havde lovet Nathan, at jeg nok skulle se om jeg kunne finde en basketbane et eller andet sted.

Jeg tog tilløb med venstre fod, mens min højre fod hvilede på boardet. En lille skov lå et stykke væk, med en hyggelig park i nærheden, samt en fodboldbane og en basketball bane. Thank god.

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at synge en smule med på sangen, der spillede i mit headset, da omkvædet kom. Jeg elskede melodien og teksten.

"You're strumming on my heart strings
like you mere a grade 8,
but i never felt this way
I'll pick your feet up off of the ground and never ever let you down."