Imperfect? Or Not...

Kapitel 7.

Willows POV.

Jeg havde været i Canada i hvad? fire dage.

Jeg have allerede snakket med Justin, og vi havde løst vores problem, på en måde. Vi var i hvert fald blevet venner igen. Jeg følte på en måde det havde været det samme, som i London. Adam kommer allerede i aften, men skal dog bo hjemme. Jeg havde været sammen med Justin, Chaz, Ryan og Alfredo, og brugte dermed næsten ingen tid med Nathan og Becky. Det var bare gået så hurtigt, at jeg knap nok kunne følge med og det føltes forkert. Tiden gik altid så langsomt, at det var til at græde over, men nu går den hurtig. Underligt og mere underligt.

Dagen i dag, skal bruges sammen med Nathan. Vi skal ned i byen og have en hygge tur. Normalt vil folk sige shoppetur, men jeg hader at shoppe. Det var noget af det værste på hele jorden. Det giver mig lyst til at græde.

Vandet røg ned over mit ansigt, da jeg skyllede balsammen ud af mit hår, og lod vandet løbe. Mine tanker og følelser forsvinder altid når jeg er i bad. Det er befriende og jeg elsker det.

Jeg tørrede min krop, med det lyseblå håndklæde, hvorefter jeg bandt det om mit hoved, for at holde mit lange brune hår. Jeg hev hurtigt de røde trusser op over min numse, hvor min bh kort efter sad om mine bryster. De stramme, sorte jeans og den tykke, mørkegrå striktrøje, der gik helt ned til knæene (uden at overdrive, for jeg kunne virkelig gode til lange trøjer) lå på bordet, ved siden af håndvasken. Jeg tog noget deodorant på og redte mit hår igennem, hvorefter jeg lagde en lille smule naturlig makeup.

I dette tilfælde, ville min mor sige jeg skulle tage støvletter på, men siden hun ikke var her, blev det hvide Vans. Jeg puttede min pung, mobil og en ekstra nøgle til Beckys hus ned i min taske, hvorefter jeg tog et par solbriller på.

Jeg lukkede stille døren til mit værelse og bevægede mig ud i gangen, hvor Nathan stod og snakkede med Becky.

"Er du klar Nate?" spurgte jeg med et glad smil. "Jep," svarede han hurtigt og åbnede døren. "Vi ses Becks, hyg dig," sagde jeg med et smil, inden jeg fulgte efter Nathan ud af døren.

**

"Nateeee, jeg gider ikke gå mere," sukkede jeg og rev i hans arm.
"Will, du opfører dig som et lille barn," grinte han og skubbede til mig.
"Skal vi ikke tage på McDonalds?" spurgte jeg Nathan om, da jeg fik øje på det store skilt, midt i gågaden.
"Jooo," svarede han og tog fat i min arm, for at trække mig derhen. Jeg grinte højlydt og kiggede rundt i resturanten.

"Natie, kan vi ikke sidde over i hjørnet?" spurgte jeg Nathan om, mens jeg pegede over mod et hjørne, hvor der ikke rigtigt sad nogen.
"Joov, Willie. Hvis du stopper med at kalde mig Natie," svarede han med piget stemme, hvilket fik dig til at fnise.

"Du bestiller maden og jeg finder bordet," sagde jeg, inden jeg klappede Nathan på skulderen og gik over mod hjørnet, hvor jeg elegant slog mig ned. Jeg fiskede min mobil op af min lomme og åbnede en ulæst besked fra Justin.

Gad vide hvad han gerne ville?

"Willow, jeg skal virkelig snakke med dig. Hvor er du? Er du hjemme? Hvornår har du tid? Jeg fik forresten dit nummer af Nathan ;)"

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige. På den ene måde ville jeg vildt gerne snakke med ham og være sammen med ham igen, men det føltes bare så forkert, på en eller anden akavet måde. Jeg kunne ikke forklare det.

"Jeg er i byen med Nathan. I morgen måske?"

Svaret var måske lidt koldt og jeg virkede en smule ligeglad. Men sandheden var, at jeg var egentlig en smule ligeglad. Nathan kom med vores mad nu, så jeg gad ikke skrive med ham lige nu.