Kapitel 10.

696 20 0
                                    


Willows POV.

At sove så længe, at det var aftensmadstid når man stod op, var seriøst noget af det bedste på jorden. At vågne fordi man kunne dufte mad eller fordi det allerede var ved at blive mørkt. Det var ubeskriveligt. Det var fantastisk. Midt i november og så bare.... sove og putte i sengen hele dagen. Jeg elskede det.

Dog var en af de dage ikke i dag. Becky vækkede mig klokken halv otte, fordi hun ikke selv kunne sove. Fedtfedt, mærk ironien. Så derfor stod jeg lige nu i køkkenet og stegte bacon til morgenmad, mens Becky dansede rundt i køkkenet, mens hun sang med på musikken.

Hun dækkede bordet, mens hun begyndte at give den ordentligt gas med at synge. Jeg grinte højtlydt af hende og vendte baconen. Jeg elskede bacon.

Da baconen var færdig, lagde jeg det på en tallerken og fandt noget juice frem, mens Becky vækkede Nathan. Det var tydeligt at høre, at Nathan brokkede sig helt vildt, hvilket fik mig til at fnise. Typisk ham.

Kort efter kom Becky dansede ud i køkkenet, mens Nathan traskede tungt bagved hende. Et grin forlod mine læber, da jeg så Nathans ansigt.

"Er du træt, Nate?" spurgte jeg og prikkede ham drillende i maven. "Skrid," mumlede han træt og satte sig på en af stolene. "Godmorgen til dig også," sagde jeg glad og satte mig overfor ham.

**

Jeg var iført et par sorte jeans, en lysegrå striktrøje og et mørkegråt tørklæde. Min egen hyggestil. Jeg tog et par sorte vans på og pakkede de sævanlige ting i en taske. Pung, makeup og mobil.

Becky og jeg havde inviteret Erin og Jazmyn med i biografen, men da der ikke var rigtig nogle film vi gad se, besluttede vi os for at tage på shopping tur. Efter lang tids overtalen selvfølgelig. Jeg hadede at shoppe, remember?

Jeg greb fat i min sorte lædderjakke og ventede utålmodigt på Becky, der var ved at tage sko på. Jeg grinte højlydt, da hun pludselig var ved at miste balancen og falde.

"Hey! Jeg skal nok også grine af dig," grinte hun og tog efterfølgende sin jakke på. "Gør du bare det Becks," grinte jeg og klappede hende på skulderen.

"Vi ses Nate," råbte jeg, og ved lyden af et 'okay', smækkede jeg døren og fuldte efter Becky ud i bilen. Becky starede bilen og et par sekunder efter, var vi allerede på vej over til hende.

Jeg glædede mig faktisk til, at Jazmyn også skulle med. Hun var seriøst noget af det sødeste på jordkloden og desuden elskede jeg hende, som var hun min egen lillesøster.

Jeg fiskede min mobil op af min taske og loggede på twitter. Altså, jeg kunne vel lige så godt få tiden til at gå, selvom det kun tog små ti minutter at køre derover.

@willowreed: Chillin with my mates :) @ErinWagner @JazmynBieber @Becky_Carrey

Jeg smilede skævt, inden jeg trykkede 'tweet' og slog det op . Kun et par sekunder efter var der nogle der havde retweetet det og jeg var faktisk smigret. Jeg følte mig helt kendt, lol.

"Vi er her nu," lød det fra Becky, der slukkede bilens motor og klappede mig drillende på låret. Jeg rakte tunge til hende og steg ud af bilen.

Med Becky bag mig, bankede jeg på døren og kunne ikke lade være med at smile, da Jazmyn åbnede døren. Hun smilede stort og åbenede døren helt, så vi kunne komme ind.

"Hej smukke, er du klar på tøsedag?" spurgte jeg hende og løftede hende op. Uanset hvor stor hun blev, ville jeg altid elske at løfte hende op og bære rundt på hende. Hun var så sød. Og så nuttet.

"Mmh, jeg er klar," svarede hun og nikkede overdrevet meget, hvilket fik mig til at fnise. Erin dukkede op i dørkarmen med et stort smil på læberne. "Hej."

Imperfect? Or Not...Where stories live. Discover now