Da Oliver og jeg har drukket vores tredje shot, opdager jeg, at Charlotte ikke længere står ved siden af os. Jeg har været så optaget af Oliver, at jeg slet ikke har lagt mærke til hendes forsvinding, før nu. Jeg kigger forvirret rundt, men jeg kan ikke få øje på hende.
"Hvad så?" spørger Oliver bekymret.
Jeg stopper min søgning efter Charlotte og fokuserer på ham i stedet. "Charlotte er væk," svarer jeg som en konstatering. Jeg er en lille smule bitter, for hun havde lovet at blive ved min side. Hele aftenen.
Oliver ser hurtigt rundt blandt alle de mange mennesker. Men han får vist heller ikke øje på hende. Så smiler han sit beroligende smil til mig og siger: "Så passer jeg på dig."
Hans ord gør mig varm og ret lykkelig, men jeg krydser armene og ser stædigt på ham. "Jeg har altså ikke brug for en babysitter." Jeg lyver måske lidt. Jeg tror faktisk, jeg har brug for en babysitter. Jeg har aldrig været fuld før, så det her kunne sagtens gå galt.
Han bider sig i underlæben og lægger armene over kors ligesom mig. Han har en hvid T-shirt på, så hans muskuløse arme står virkelig frem, når han flekser dem sådan. "Nej, selvfølgelig ikke. Men jeg bliver alligevel ved din side, nu hvor vores kære Char ikke gør det."
Jeg smiler nu. Og det er ikke engang med vilje. Det skete ligesom bare, da han mellem linjerne sagde, at han gad at bruge hele sin aften sammen med mig. "Tak," siger jeg. "Behøver vi så at tage flere shots, nu når hun ikke er her?"
Han klukker. "Nej, det behøver vi ikke. Vil du have noget andet?"
Jeg nikker. "Er du god til at blande drinks?"
"For at være ærlig, så er jeg ret god."
Selv-fucking-følgelig er han det. Den lækre Oliver Haywood er god til at lave lækre drinks.
"Hvilken drink vil du have?"
Mit blik følger alle flaskerne på baren, og jeg har ingen ide om, hvilke der er hvad. "Øhm..." Jeg trækker på skuldrene. Det her er en smule flovt. "Noget sødt," siger jeg tøvende.
Han smiler et skævt smil og rækker ind over baren, hvor han får fat i en forholdsvis høj flaske. "Så får du Sex on the Beach."
Jeg fniser. "Det lyder sandet."
Han griner af min ekstremt dårlige joke og begynder at blande forskellige væsker ned i en shaker. "Ja. Det gør det."
Jeg smiler bredt, fordi han forstod, hvad jeg mente.
"Du har måske prøvet det?" spørger jeg nysgerrigt. Det er egentlig ikke, fordi jeg har lyst til at høre om hans tidligere sexoplevelser, men sex på stranden, er en sexoplevelse jeg godt gider at høre om.
"Narh." Han skruer toppen af shakeren fast. "Har du?" Han begynder at ryste shakeren, og det ser fandens hot ud.
Jeg ryster på hovedet. "Nej heller ikke mig. Faktisk så har jeg aldrig..." Jeg slår med det samme hånden for munden, for at stoppe ordene i at falde ud af min mund. Det rager da ikke Oliver, om jeg har fat sex før – i hvert fald ikke endnu – så hvorfor var jeg lige ved at fortælle ham det?
YOU ARE READING
The Boyfriend List
Teen FictionSPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...