SPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL
Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Charlotte bliver ved med at sende mig SMS'er, imens Oliver og jeg spiser, og jeg bliver ved med at slukke for min telefon og smile undskyldende til ham.
Han tænker sikkert, at jeg bare kunne sætte den på lydløs. Men det kan jeg ikke, for hvis mine forældre pludselig ringer, og jeg ikke tager den, får jeg dødsstraf, det er helt sikkert.
Jeg satte engang mit telefon på lydløs i syvende klasse, og de prøvede at få fat i mig, men det kunne de selvfølgelig ikke, for min telefon ringede ikke. Jeg fik stuearrest i en uge, fordi de blev ih åh så bekymrede. Siden den dag har jeg aldrig sat min telefon på lydløs i min fritid.
"Undskyld," siger jeg for halvtredsende gang og trykker på slukknappen.
Han griner kort. "Du må altså godt tjekke den."
"Nej." Jeg ser på ham. "Det har jeg ikke lyst til."
"Så sæt den på lydløs," foreslår han, inden han propper det sidste af hans burger ind i munden.
Jeg sukker og snupper en pomfrit. "Det kan jeg ikke."
"Hvorfor...?"
"Lang historie," skærer jeg ham af.
Han rynker øjnebrynene og ser lidt bekymret ud.
Jeg smider en pomfrit uden smeltet ost på efter ham. "Stop med det fjæs."
Han griner og spiser pomfritten. "Hvilket fjæs?"
"Det der." Jeg efterligner ansigtsudtrykket. "'Rynk brynene og se bekymret ud'-fjæs."
Han smiler til mig og tager en tår af sin Faxe Kondi.
Jeg klukker ad mig selv, før jeg overhovedet siger det. "Vidste du godt, at Faxe Kondi kommer fra Danmark?"
"Ja, det vidste jeg faktisk." Han tager endnu en tår og ser tilfreds ud. "Har du nogensinde været der?"
"I Danmark?" spørger jeg, han nikker. "Nej." Jeg tøver. "Jeg har aldrig været ud at rejse," indrømmer jeg så.
Han ser overrasket på mig. "Aldrig, som i aldrig?"
Jeg nikker. "Det er mine forældre heller ikke vilde med."
"Må jeg være ærlig?" spørger han og bider sig i læben.
Jeg nikker, mens jeg lader albuen ramme bordpladen og hagen hvile i min håndflade.
"Dine forældre lyder for nederen."
Jeg griner kort. "De er nederen." Jeg begynder at tælle med mine fingre. "Jeg må ikke drikke, jeg må ikke feste, jeg må ikke høre højt musik, jeg må ikke tage på College, jeg har aldrig været ude fra England, jeg får altid stuearrest, hvis jeg ikke retter ind efter deres regler, jeg må maks. være i bad i femogtyve minutter, de kan ikke rigtig lide Charlotte, de kan faktisk slet ikke lide nogen, de ejer et fucking bageri, hvor de har bestemt, jeg skal arbejde, når jeg er færdig i high school, så er de næsten altid i dårligt humør, jeg må ikke blive gravid, jeg har stadig sengetider, min mor tjekker for det meste, om jeg har børstet mine tænder om aftenen, de flipper ud, hvis de ikke ved, hvor jeg er. Der er så meget mere, men det vil jeg skåne dig for."
