SPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL
Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg sætter farten op, da jeg får øje på Rose længere nede ad gangen. Jeg skal snakke med hende. Hun talte lige lovligt meget over sig til festen, og det vil jeg informerer hende om.
Det er mest på grund af Brylees reaktion; jeg kunne se, at hun stadig tænkte over det. Den lille panderynke hun havde. Jeg plejer ikke at observere særlig meget, men det er, som om jeg observerer alt ved Brylee. Det er faktisk irriterende. Jeg kan godt lide ikke at tænke over tingene, men jeg kan ikke lade være med at tænke, når det kommer til hende.
Caroline – Rose bedste veninde, som jeg kneppede bag hendes ryg – stopper midt i en sætning, da hun får øje på mig komme imod dem.
Jeg forstår ikke, hvorfor de stadig er veninder. Det var lige så meget Carolines skyld, som det var min. Men Rose har valgt at "tilgive" hende, ikke mig. Ja, måske er det, fordi Caroline har det med at lyve, så alt på automatik bliver til hendes fordel.
Rose drejer rundt på hælen og ruller med øjnene.
"Hold dog øjnene i ro, Rose, og følg med mig." Jeg tager fat i hendes håndled og trækker hende med mig.
"Vent," råber Caroline.
"Du får hende tilbage," råber jeg uden at se på hende.
Jeg sætter farten op og åbner døren til det første tomme klasseværelse, jeg ser.
Rose udstøder en hånlig latter. "Skal vi knalde, som vi plejer?"
Med et suk lukker jeg døren igen og vender mig om for at nedstirre hende. Lyset er ikke tændt, men hendes træk er så tydelige, at de skærer igennem mørket. Det plejede jeg, at synes var sexet, nu er jeg mere til hjerteformede ansigter med smilehuller.
Lidt mere til Brylee.
"Nej, vi skal ikke knalde."
Hun vrænger ansigt. "Øv. Jeg havde ellers lige glædet mig."
"Drop skuespillet."
Hun ruller med med øjnene – en irriterende vane hun har – og lægger armene over kors. "Hvad vil du, Oliver?"
Jeg vrider min nakke. "Du har det med at lukke en masse lort ud. Især når du er fuld."
"Ha! I lige måde."
Jeg kniber øjnene sammen og tager et skridt hen imod hende. Hun, som en af de eneste, føler sig ikke truet af mig, så som hun plejer, bliver hun stående helt roligt.
"Du kan måske ikke huske det lort, du lukkede ud i går."
Hun sukker tænkende. "Nej, jeg tror, jeg lukkede så meget lort ud i går, at jeg ikke kan huske det," siger hun sarkastisk.
Jeg tager endnu et skridt hen imod hende, så vores bryst næsten rører hinanden. "Så lad mig hjælpe dig med at opfriske din hukommelse." Jeg tager en dyb indånding, og gør mig klar til at ramme et piget toneleje. "Hvad så, Ollie? Er du også begyndt at voldtage fulde piger?"
