James og James' storebror, Jake, og jeg har stået på skøjter sammen, lige så længe jeg kan huske, så det at være på isen er noget, jeg er meget vant til. Men Brylee? Ikke så meget. Det beviser hendes Bambi på glatis-moves i hvert fald, da hun træder ud på isen.
Jeg rækker ud efter hendes arm og hjælper hende med at få styr på balancen.
Hun smiler genert og kigger ned på mine ishockeyskøjter, der har kostet mere, end jeg vil indrømme.
"Jeg kan allerede mærke, at jeg ikke kommer til, at kunne finde ud af det her," erklærer hun med et grin.
Jeg klukker og griber så hendes anden arm. "Bare rolig, jeg lærer dig det."
Da hun er ved at snuble over sine egne fødder, får hun fast i mine underarme. "Held og lykke."
Jeg ser på hende. "Jo tak. Skal vi komme i gang?"
"Aye aye, Sir."
Jeg havde ikke forudset, at den her skøjte-date skulle gå ud på at lære Brylee at skøjte, men jeg er ikke skuffet. Jeg elsker faktisk, at jeg kan lære hende at stå på skøjter, i stedet for hendes far, for eksempel. Fra den her dag af, kan hun sige, at det var Oliver, der lærte hende at skøjte. Den tanke kan jeg godt lide.
"Okay, kan du finde ud af at stå på rulleskøjter?"
Hun tøver.
"Så bevægelsen man laver?"
"Det kan jeg nogenlunde," siger hun og bliver mere rød i kinderne, end hun allerede er fra kulden.
"Super. Så bliver vi bare ved med at holde fast i hinanden sådan her," forklarer jeg og giver hende et klem. "Og så skøjter jeg baglæns, mens du laver rulleskøjte-bevægelsen."
"Baglæns?!" udbryder hun. "Hvad hvis du kører ind i nogen?"
Jeg ser rundt i den næsten tomme hal og får øje på to ældre mænd, der sidder uden for isen og drikker noget fra en termokande. "Hvem skulle jeg køre ind i?" griner jeg. "Der er ingen på isen."
Hun sukker opgivende og strammer grebet om mine underarme. "Hvis vi falder, er det din skyld," mumler hun.
"Det siger vi bare, hvis du får det bedre af at tro det."
Hun sender mig et lille tilfredst smil. "Tak," så tager hun en indånding. "Nu er jeg klar."
Jeg ser mig for sjov over skulderen og glider i én bevægelse baglæns. Brylees skøjter følger hakkende med. "Du er jo nødt til at skøjte, så dine skøjter ikke sætter sig fast i isen."
Hun himler med øjnene, men får så et glimt i dem, da hun usikkert glider frem med den ene skøjte.
"Og så den anden," hepper jeg straks.
Grebet om mine underarme bliver yderligere strammet, og hun gør, som jeg siger. Tøvende, men flot glider hendes skøjter videre i rulleskøjte-bevægelsen over isen, og jeg ser stolt til imens.
YOU ARE READING
The Boyfriend List
Teen FictionSPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...