SPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL
Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Følelsen af, at jeg lige har fået Oliver til at komme, er ret fantastisk. Nej, det er en underdrivelse, den følelse er ubeskrivelig. Helt ubeskrivelig. Hvordan fanden kan min hånd gøre det ved ham.
Da jeg har tørt min hånd af i en kleenex fra mit natbord, lægger jeg mig tilbage i Olivers favn med et tilfreds suk. Oliver har tidligere, midt i sin iver, fået trukket min venstre bh-skål ned under mit bryst, for at røre ved det. Men nu retter jeg på skålen, så mit bryst finder på plads igen. Jeg løfter mig op på albuen og kysser ham på kinden, mens han stadig er i gang med at finde sig selv.
"Bedste. Handjob. Ever," mumler han med lukkede øjne.
Jeg smiler. "Det siger du sikkert til alle, du er sammen med," joker jeg.
"Du er vældigt morsom, Brylee Charmy Wright."
Jeg tsk'er, men ler også. "Det er altså ikke mit mellemnavn."
Han åbner det ene øje for at se på mig. "Jeg kender ikke dit mellemnavn, så jeg måtte jo finde på et selv. Har du overhovedet et mellemnavn?"
"Ja. Men det er forfærdeligt."
Han smiler. "Nu er du nødt til at fortælle mig, hvad det er."
Jeg sukker. "Det er Margaret," svarer jeg en anelse forlegen.
"Det er sgu da flot!"
Jeg gemmer ansigtet i hænderne. "Neeej!"
"Joooo!" svarer Oliver og fjerner mine hænder fra mit ansigt. "Det er smukt ... ligesom dig."
Jeg rødmer og gemmer så ansigtet ved hans hals og mumler: "Siden hvornår er du blevet fløde?"
"Siden du fik mig til at komme."
Jeg hyler op og dækker hans mund med hånden. Det er fint, at jeg tænker på det, han behøver ikke at sige det højt. Jeg er stadig bare akavede-mig, selvom jeg har givet ham en orgasme. No need to say it out loud.
"Var det for meget?" spørger han med fryd i stemme mod min håndflade.
Jeg nikker voldsomt, hvilket får ham til at grine, og jeg fjerner hånden. Men jeg udbryder straks: "Min ører er sarte!" da han åbner munden for at sige noget mere.
Hans grin tager til, og det tager noget tid, før han kan sige det, han vil sige, for han kan ikke rigtigt få luft. "Rolig, jeg ville ikke sige noget frækt," lover han, da han kan trække vejret igen. Jeg nikker samtykkende, så han fortsætter: "Eller faktisk var det måske noget i den boldgade ..."
Jeg sukker.
"... men jeg spørger alligevel. Kunne du tænke dig at få det gengældt?"
Jeg lader mig falde bagover, så min ryg rammer madrassen og svarer: "Nej. Vi har vel ikke travlt ... vel?"
