SPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL
Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Mandag. Det plejer at være min hade dag, men lige nu glæder jeg mig bare til at komme i skole, fordi det er dér, Brylee er.
Jeg håber på, at vi kan komme på samme bølgelængde igen. Hun virkede i hvert fald lidt fra den, da vi spiste morgenmad i går.
I var begge lidt fra den, da I spiste morgenmad i går.
Vores vandshow ud på badeværelset udviklede sig nok til noget, det ikke skulle have udviklet sig til. Jeg er nemlig 99% sikker på, at vi flirtede. Og det er for tidligt, ikke? Den tanke har jeg ikke kun lægge fra mig. Jeg vil ikke gå for hurtigt frem med Brylee. For hvad hvis det skræmmer hende? Så kommer jeg jo aldrig til at score hende.
Som om du vil score hende. Du vil have hende.
Jeg vifter mentalt min samtale med mig selv væk, idet jeg får øje på Daisy og Charlotte der står ved Daisys skab. Jeg går hurtigt mod dem og havner ved Charlottes side.
"Har I set Brylee?" spørger jeg ivrigt.
Daisy rynker brynene og ser op på mig. "Hende den lyshåret, som du har droppet os andre for?" spørger hun i et tonefald, jeg ikke helt kan afkode.
Jeg ser forvirret på hende. "Jeg har ikke droppet nogen for nogen."
"Du har i hvert fald droppet mig og James." Hendes øjne bliver bedrøvet.
Vent ... savner Daisy og James mig?
"Jeg ..."
Hun trækker ned i sine lange ærmer – en finte hun lige nu bruger, for at undgå at se på mig. "James savner dig."
James savner mig?
Hun løfter endelig blikket. "Jeg savner dig. Vi savner dig," siger hun blidt og giver min underarm et klem.
Jeg har lyst til at give mig selv hundrede lussinger lige nu – nej, tusind. Daisys ord og hendes hånd burde ikke føles som et kærtegn. Det burde få mig til at føle mig elsket. Af en ven. En god ven. Men lige nu vender alle de søde Daisy-sommerfugle tilbage i min dumme mave.
"Men I har jo hinanden," protesterer jeg i stedet for at læne mig ind mod hendes 'kærtegn'.
Hun kniber øjnene sammen. "Kærester har brug for andre venskaber end hinandens. Og lige nu virker det, som om James har brug for jeres venskab."
Jeg sukker. Jeg vidste sgu ikke, James savnede mig. Mit savn til ham dynker rundt i mine åre.
"Vi har alle aftalt at mødes hjemme hos mig efter skole. Chloe, Jake og babyerne er der. Min far er der også. Og han vil gerne lære dig bedre at kende, selvom jeg har fortalt en masse om dig." Hun smiler kort. "Du er velkommen. Og du burde komme forbi, Oliver." Hun kysser mig på kinden i forbifarten, og varmen fra kysset følelse som et brændemærke mod min hud. "Bubble er der også," råber hun muntert.
