SPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL
Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har været så forvirret, som jeg er lige nu. Jeg ligger bare her i min seng og tænker over, hvordan min date med Brylee gik tidligere i dag. Jeg kan virkelig ikke finde ud af om det gik godt eller dårligt. Jeg tror, det gik fint – nej godt – indtil Brylee nærmeste fløj ud af Lexi's Diner. Jeg ærgrer mig over at daten ikke fik en god afslutning. Eller måske gjorde den, hun sagde jo, at hun havde hygget sig.
Gud, jeg har aldrig tvivlet på, hvordan en pige har følt. Jeg er vant til at omgås med piger, der er lige ud af posen; som siger, at de vil i seng med mig, når de vil det, og kysser mig, når de har lyst til det. Jeg er aldrig i tvivl, men det er jeg nu. Brylee forvirrer mig. Det plejer faktisk at være Daisy, der forvirrer mig, men ikke længe. Fuck altså. Jeg troede jo inderst inde bare, at Brylee skulle hjælpe mig med at glemme Daisy, ikke at hun skulle gøre mig helt blød i knæene, nu når hun var i gang.
Mine tanker bliver afbrudt, da jeg hører dørklokken ringe nedenunder. Selvom min mor er hjemme, er jeg nysgerrig, så jeg rejser mig fra sengen og bevæger mig langsomt nedenunder.
"Jeg vil virkelig ikke presse mig på, det er bare..." Pigen snøfter. Brylee snøfter. "Det er bare rigtig slemt," græder hun. Hvorfor fuck græder Brylee? Og hvorfor er hun her?
Med hastige, lange skridt når jeg ud i gangen på ingen tid. Min mor står og knurrer Brylee ind til sig, og bekymringen inden i mig vokser på rekordtid.
"Forældre og deres børn skændes," beroliger mor og stryger hende over håret.
"Min mor sagde, at hun fortrød at have fået mig," hulker Brylee.
Øh hvem siger sådan noget til sit eget barn?
Jeg kan se min mor stivne, og jeg ved med det samme hvorfor. Selvom mor er lidt ude af den, bevarer hun kontrollen og bliver ved med at kramme og nusse den grædende Brylee.
Jeg træder tættere på dem, og mor bemærker mig. Hun drejer hovedet lidt, så hun kan se mig, og så gestikulerer hun med et nik, at jeg skal komme hen til dem.
Jeg går forsigtigt hen og stiller mig ved siden af hende, og så er det Brylees tur til at bemærke mig. Hun ser fuldstændig ødelagt op på mig med tårer ned ad kinderne.
"Brylee," siger mor lavmælt, Brylee ser på hende. "Jeg går lige ud og laver noget te til dig, så kan I to gå ind i stuen."
Brylee giver slip på min mor, for at hun kan gå ud i køkkenet. Jeg ved, det er for at samle sig, så hun heller ikke begynder at tude som Brylee. Fordi jeg i sådan nogle situationer er stærkere end min mor, behøver jeg ikke et pusterum for at gennemføre dem.
Jeg åbner favnen for Brylee, og inden jeg ved af det, har hun slået armene om mig og begynder at græde igen. Med et fortvivlet suk lader jeg kinden hvile på toppen af hendes hoved, mens jeg strammer grebet om hende.
"Min mascara kommer til at ødelægge din hvide T-shirt," kommer det ulykkeligt fra hende.
"Fuck det. Det er da lige meget," mumler jeg og løfter kinden for at kysse hende på håret.
