SPIN-OFF TIL CHRISTMAS CALL
Han gik i seng med sin "kærestes" bedste veninde, hans dyrebareste venskab ser ud til at smuldre, mere og mere, for hver dag, der går, og den eneste pige, som han aldrig nogensinde måtte få følelser for, er han faldet fo...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Med et smil på læben prikker jeg Charlotte på næsen, da jeg har ligget vågen i en halv time.
Hun vrænger ansigt og skubber min finger væk.
Jeg griner og gør det igen.
"Bitch, lad mig sove."
Jeg prikker til hendes kind og hvisker: "Nej, for jeg skal på date."
Hun slår øjeblikkeligt øjnene op og griber fat i min hånd. "Med Oliver?" hviner hun. "Hvorfor har du ikke sagt det noget før?"
Jeg fniser og rejser mig fra sengen, men Charlotte følger med, fordi hun stadig har fat i min hånd. "Giv slip," klukker jeg.
"Nej, ikke før du svarer på mine spørgsmål."
Jeg sukker, men kan ikke lade være med at smile. "Ja med Oliver. Og jeg var sur på dig."
Hende smil falmer, mens hun giver slip på min hånd og sætter sig på enden af sengen. "Hvorfor var du sur på mig?"
Mine bryn ryger i vejret. "Det kan du ikke regne ud?"
Hun ryster på hovedet.
"Hvad hvis jeg siger 'festen'?"
Charlotte ser tænkende ned i gulvet. "Næ," mumler hun så, men pludselig er det, som om det går op for hende. "Jeg forsvandt." Med et suk smiler hun undskyldende. "Undskyld. Jeg havde glemt, at du ikke ved, jeg altid forsvinder, når der er fest."
Min pande krøller sig sammen. "Hvorfor forsvinder du altid?" spørger jeg forsigtigt.
Hun opdager vist, at hun har kørt den her samtale ind på noget følsomt, for hun flasher et stort smil, for så at ryste på hovedet. "Det er ikke vigtigt. Det der er vigtigt, er at jeg har sagt undskyld, og at du skal på date."
Jeg ser bekymret på hende, for jeg kender hende. Hun lukker altid af, når vi kommer ind på noget, hun ikke har lyst til at tale om. "Char," sukker jeg. "Det er vigtigt. Fortæl mig, hvad det er."
"Nej." Hun griner falsk. "Det er ikke vigtigt."
Jeg sender hende et 'spyt ud'-blik.
Hun himler opgivende med øjnene. "Det er svært at forklare," siger hun. "Jeg kan bare bedre lide at blive beruset og så forsvinde ud i natten, end at blive på dansegulvet. Mørket er beroligende, især når jeg har alkohol i blodet. For det meste tager jeg Reece med mig, andre gange gør jeg det alene. Det er så rart at forsvinde væk fra alting, bare for en stund; du burde prøve det."
Der ligger noget sørgmodigt i hendes stemme, jeg ikke helt kan tyde.
"Kom, nu går vi ind og spiser morgenmad med min familie, og så hjælper jeg dig med at finde noget tøj til din date bagefter."
Men hendes ord sidder stadig fast hos mig. Det er så rart at forsvinde væk fra alting, bare for en stund; du burde prøve det.
