Blå Violer

Ligene brændes

RoseMin onkels hus ligger på toppen af en halvflad bakke, og for foden af bakken - kun hundrede meter fra skovbrynet - har vi samlet fem ligbål i en halvcirkel; de fire af bålene betydeligt større end Katherines i midten. De kolde sten fra dørkarmen, jeg læner skulderen op ad, kæmper en brav kamp mod nattens vinterkolde luft, om hvem der først fryser mine knogler til is, mens jeg står og betragter de fem bål.Butler retter på brændestablen længst mod højre - skubber til en skikkelse, der ellers var faretruende tæt på at falde af bunken, på plads - inden han stikker en brændende fakkel ind i det. Først sker der ikke andet, end at faklens lys forsvinder i mørket, men så får flammerne fat i brændselsolien. Det knirker, det sprutter. En spinkel flamme kommer til syne, og med ét blusser bålet op og står som match til de tre andre bål, der alle står i lys lue.Flammerne fra bålene skaber orange skygger i Emmas ansigt, da hun står og messer hen over det mindste, utændte bål, og liget, der ligger oven på det. Min tantes mørke skikkelse går næsten i ét med brændestablen under hende og nattehimlen over hende, og den hvide kjole, jeg har givet hende på, står i foruroligende kontrast til alt det, der ellers bliver skjult for vores øjne af nattens ly. Det er som om vi begraver et spøgelse - et suk fra fortiden, et næsten glemt minde - og ikke en kvinde, der engang var et levende, tænkende væsen.Det er overhovedet ikke ligesom dengang, jeg brændte mine forældre, og alligevel er det præcis det samme.Det samme gode, gamle ritual. Bålene stablet efter den gamle tradition. Et familiemedlem svøbt i hvidt. Og dog kendte jeg aldrig Katherine. Jeg var ikke hendes nærmeste. Jeg tager den sidste afsked i min onkels sted, mod hans ønske, ved at være den der tænder ilden.Hun ligger kold og alene på bålet overøst med brændselsolie, uden en eneste attribut. Hvilke våben foretrak hun? Kunne hun forsvare sig uden? Var hun stolt af sin arv, eller ville hun have ønsket at tage noget andet med sig? Et instrument? Et digt? En buket fra en have, hun selv havde dyrket? En hjemmedrejet lervase? Hvilke gaver giver man en fremmed med i graven? Hvilke attributter giver man en kvinde, man ikke kendte?"Hun planlægger noget," mumler Mike ved siden af mig, og jeg tvinger mit blik fra Katherine for at betragte Emma, der nu har armene slået ud og hovedet lagt tilbage, som om hun raser mod himlen."Jeg ved det," siger jeg. "Det ville jeg også gøre, hvis jeg var hende."Ud af øjenkrogen ser jeg, at Mike utilpas bevæger på sig. "Du burde ikke give hende din beskyttelse," siger han. "Hun burde stå til ærlig dom i Lucia."Jeg trækker på skuldrene, og klemmer læberne tæt sammen for at forhindre dem i at sige noget vredt. Under os sænker Emma armene og kigger tilbage op på os. Da hun møder mit blik nikker hun, som svar på mit uudtalte spørgsmål.Min mage bliver stående i havedørens skygge, da jeg går ned ad bakken, til jeg når min tantes utændte bål. Butler rækker mig den fakkel, han gik rundt og tændte skikkelsernes bål med."Tak, Butler," siger jeg til ham. Vinterluftens bidende kulde bliver erstattet af en intens varme, som tusind små gløder i mit ansigt, da jeg træder helt tæt på ilden, der omkranser os."Jeg har ophævet forbandelsen," siger Emma fra den anden side af det utændte ligbål. "Hun er modtagelig for flammer igen.""Tak, Emma."Hun ser ud som om hun vil sige mere, men hun ender med at lukke munden igen, og følger med Butler, da han guider hende tilbage til huset.Jeg står alene foran det sidste bål.En glød fra faklen springer fri og lander på min hud med en sydende lyd. Smerten minder mig om sidst, jeg stod med sådan en fakkel i hånden foran et ligbål. De knitrende flammer omkring mig tvinger detaljer frem, jeg helst havde glemt. Midnatsblomsterne, der blomstrede. Nu er deres hvide farve vekslet ud med sne. Lugten af brændt kød, der blev hængende længe efter mine forældre var forsvundet i flammerne. Indtil videre lugter der kun af almindeligt bål.Hvorfor lugter skikkelserne ikke? Hvordan lykkedes det min onkel at fratage dem så meget af deres menneskelighed, at ikke engang deres døde kroppe lugter af brændt kød?Jeg fanger mig selv i at have ladet blikket vandre, og jeg blinker til de glohede flammer fra bålet til venstre for mig. Jeg drejer hovedet en tand mere, til jeg ser mig over skulderen.Mike er forsvundet fra døråbningen. Måske for at respektere, at begravelsesritualet kun er for jægere - for ikke at forstyrre. Måske fordi han ikke har tilgivet mig helt så meget, som han påstår.Nej, Mike er forsvundet indenfor igen, men til gengæld er Anja på vej ned ad bakken mod mig. Jeg er her, siger hendes målrettede skridt. Du er ikke så alene, som du tror. Du står ikke alene med faklen og begravelsen.Jeg vender mig mod min tante igen. Ber en uhørlig bøn for hendes sikre vej til Månen. Så stikker jeg faklen i bålet, og betragter flammernes tiltagen, idet de rækker mod himlen som desperate tåber, der tror, at Gudinden vil hjælpe dem, hvis bare de beder inderligt nok.