Things We Do

9

X Factor var startet igen. Alle finalisterne stod og skulle nu ave af vide hvem der var gået videre til finalen. Eva stod med sine kort og læste dem igennem.

"Som den første, der er videre til finalen. Er.." Hun holdte en lille pause. "EMILIE ESTHER!" Råbte hun. En hel del skreg. "Den næste er.. IVARSSON, BANG OG NEUMANN!" Råbte hun. Nogle skreg igen.

"Nu var der kun Citybois og Jògvan tilbage.

Vi krydsede alle vores fingre. "Den sidste der er videre til finalen, er.." Der blev holdt en lang pause. Alle råbte og skreg Citybois. Inklusiv os.

"Videre er.." Hun fik et stramt blik da hun læste på kortene. "Videre er Jògvan!" Råbte hun igen.

Alle var chokerede. Selv Anthon og Thor. Man kunne høre en masse piger der begyndte at græde.

"Det betyder jo så, at vi desværre må tage afsked med jer drenge. Citybois." Eva gav dem hver et kram.

Blachman stod tilbage med et frustreret blik. "Blachman, er der noget du gerne vil sige?" Eva gav ham hendes mirkofon. "Ja. Jeg vil bare gerne takke jer, drenge, for jeres fandens gode humør, og den måde i er. I har virkelig gjort det her program til noget specielt." Blachman sluttede sin tale af med at give dem et kram.

Næsten alle græd.

"Vi kommer til at savne jer. Men, skal vi ikke høre den synge en sidste gang, inden de forlader X Factor?" Alle råbte ja.

De kom ind på scenen igen. Men denne gang havde de ingen trøjer på. Alle pigerne skreg.

Jeg kunne jo selvfølgelig ikke lade vær med at kigge lidt ekstra på Thor. Han ser jo enormt lækker ud.

Vi fik øjenkontakt flere gange under sangen. Han vinkede også til mig én gang.

De sluttede med at synge, og man kunne høre alle den der græd.

"Tusinde tak for sangen, Citybois. Vi kommer til at savne jer. Men vi ser jer jo heldigvis i finalen igen." Eva smilte. Anthon og Thor nikkede. De vinkede til alle og forsvandt om bag ved sammen med alle de andre. Showet sluttede og alle begyndte at forlade deres pladser.

"Hvad fuck skete der lige der?!" Spurgte Oskar. "Det ved jeg sku ikke. Men det giver hvert fald ingen mening!" Svarede Lauge ham.

"Emma, skal vi ikke lige sige Hej til Thors mor?" Maximilian kom hen til mig og daskede mig på armen.

"Øh.." Han tog fat om mit håndled og førte mig ned til nogle mennesker.

"Hej Maxi" sagde en dame. Hun havde skulderlangt hår, sødt smil og flotte øjne. "Hej. Det her er-" "mor!" En velkendt stemme afbrød Maximilian. "Thor skat! Er du okay?" Hun trak Thor ind i et kram. "Ja selvfølgelig. Det har bare været fedt!" Svarede han. Da han fik øje på mig, smilte han.

"Hvem var det du sagde det her var?" Spurgte hun efter at have krammet Thor. "Emma er.." "Hun er min veninde." Svarede Thor og rødmede lidt. "Nånå. Hej Emma. Jeg hedder Ulla. Jeg er Thors mor" hun smilte sødt til mig. "Hej" smilte jeg tilbage.

"Thor, vi skal der om nu." sagde hans mor. "Ja, jeg kommer lige om lidt."

"Vi ses imorgen." Han gav mig et kram, og fulgte med sin mor.

"Hvorfor gjorde du det?" Spurgte jeg Maximilian og daskede ham på skulderen. "Du kan da ligeså godt møde din svigermor nu hvor hun er her." Svarede han og grinte lidt. "Haha! Du er godt nok sjov.." Sagde jeg ironisk.

"Ew! (:V)" sagde han og de andre drenge grinte af ham. Hvorfor det var sjovt, forstår jeg ikke helt.

"Skal vi ikke tage hjem?" Spurgte Oskar os allesammen. Vi sagde alle ja og forlod DR Byen.