Things We Do

49

Jeg fjernede de tåre der sad klistret til min kind. "Emma.. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal gøre det godt igen.. Jeg elsker dig stadig, af hele mit hjerte. Du betyder stadig alt-" han stoppede med at snakke. "Græder du?" Spurgte jeg og satte mig op. Vi fik øjenkontakt. Hans øjne er helt våde og røde. Jeg fik dårlig samvittighed. "Ja.." Snøftede han. Jeg bed mig i læben og kiggede på ham. Skal jeg tilgive ham? Eller skal jeg være iskold. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal vælge. Jeg savner ham. Men han var en idiot. En meget stor idiot.

Anthons synsvinkel:
Før det med Emma og Thor

"Hva så Anth? Får du scoret?" Lauge kom hen til mig, da jeg kom ud af teltet. "Fandme nej." Grinte jeg. "Hvad nu? I havde da ellers gang i noget." Vi satte os ned. "Tja. Hun gider ikke så meget. Vi er nok bare bedst som venner." Jeg prøvede at skjule at jeg rent faktisk var lidt nede over det. Jeg tror virkelig jeg er begyndt at få lidt følelser for hende..

"Hvad mener du?" Thor kom hen til os. "Thor, jeg tror det bedst hvis du går ind og snakker med hende! Hun fabler hele tiden om at det er hendes skyld, det der skete. Men det er det ikke. Det var din." Svarede jeg ham. "Jo.. Men hun vil jo ikke lytte til mig.." Sukkede han. "Det bliver hun nød til. Leif, du bliver nød til at snakke med hende. Jeg kan altså ikke lide at se jer to sådan. Igen." Sagde jeg. "Nej, det får altså også os andre til at føle os nede!" Sagde Lauge med et nik. Jeg nikkede med ham. "Jeg kan prøve.." Sagde Thor. Han gik hen mod teltet.

Emmas synsvinkel:

Jeg tog hans hånd i min. Jeg gav den et lille klem. "Undskyld" hviskede han. "Thor, jeg ved ikke om jeg nogensinde kan tilgive dig for det du gjorde. Men jeg vil gerne prøve og glemme det, og se om det kan gå." Jeg smilte nervøst til ham. "Mener du det?" Han smilte stort. Jeg nikkede. Han overfaldte mig med et kram. Jeg grinte af ham. Aldrig har jeg set ham så glad.

Vi fik øjenkontakt mens han lå oven på mig. Jeg fjernede hans tåre med mine tommelfingre. "Undskyld" hviskede han igen. Jeg smilte til ham. Jeg placerede mine arme rundt om hans nakke. Han kiggede ned på mine læber, så mine øjne, mine læber, mine øjne. Jeg gav ham et forsigtigt nik. Vores pander rørte hinanden, og efter det vores læber.

Kysset startede blidt ud, men endte med at blive et snav. Min hånd endte i hans hår. Han smilte mens vi kyssede, eller snavede.

Det var et af de bedste kys, vi har haft. Det bedste var vores første kys, og så kommer det her.

Vi blev ved med at kysse. I ret lang tid faktisk. Men jeg nød det. Nød at være tilbage i Thors arme. Gjorde hele tiden alt jeg kunne for at glemme det der skete den nat.. Og tænkte i stedet på vores fremtid sammen.