Things We Do

70

"Slut?" Jeg smagte lidt på ordet. "Slut!?" Spurgte jeg igen, bare højere. "Emma, forhelved! Jeg gav dig en chance mere. Du sagde at det aldrig ville ske igen! Men det gjorde det. Hvorfor skal du altid være sådan?" Han kiggede trist, skuffet og surt på mig. "Leif, det var mig der kyssede hende.. Undskyld, jeg skal bare altid ødelægge det!.." Sukkede Anthon og kiggede undskyldende på os begge to. "Nej Anthon! Det ikke altid dig der ødelægger det mellem Thor og jeg! Du har kun gjort det to tre gange. Josephine og Thor har også været fantastiske til det." Sagde jeg og lagde mine arme over kors. "Ja, det ved jeg godt. Men du hørte hvad jeg sagde til hende! Jeg fortalte hende at jeg er færdig med hende og det mener jeg! Du sagde selv at du kunne høre på mig at jeg mente det!" Han hævede sin stemme lidt. "Ja.. Men hvor mange gange sagde du ikke også det inden, hvor du stadig gik rundt og kyssede med hende. Skrev med hende og jeg ved ikke hvad!?" Jeg hævede også min stemme lidt. "Det ved jeg godt.. Og det var så forkert. Men hun gjorde noget ved mig.." "Flot Thor. Hvorfor indrømmer du ikke bare at du var vild med hende? Du opførte dig som sådan en!"

"Jeg tror det bedst hvis jeg tager hjem.." Sagde Anthon lavt. "Nej!" Sagde Thor bestemt. "Ikke før du fortæller mig, hvorfor du kyssede med min kæreste. Igen. Når du har sagt at du ikke ville gøre det mere!" Thor gik hen til Anthon. "Vil du have sandheden?" Spurgte han. Thor nikkede ivrigt. "Okay. Jeg er vild med Emma. Hun gør et eller andet ved mig, som jeg ikke kan styrer. Når jeg er sammen med hende, alene. Kommer lysten til at kysse hende frem. Jeg er virkelig ked af det, Thor. Hun er din kæreste og du er min bedste ven. Det er fuldstændig forkert! Og det kan jeg godt se.. Men jeg kan bare ikke gøre for det.." Anthon sukkede. "Ud!" Råbte Thor og pegede mod døren. "Men-" "Ud!" Råbte han igen. Anthon rystede svagt på hovedet og gik. "Og dig.." Sagde han og kiggede på mig. Jeg bed mig i læben. Åh nej.. Nu fortæller han mig at han slår op og at han virkelig mener det. At han ikke gider mig mere, men bare vil være sammen med Josephine.

"Jeg elsker dig stadig.." Sukkede han og kørte sine hænder gennem sit hår. Et virkelig stort smil kørte hen over mine læber. "Men.." Startede han og kiggede trist på mig. "Jeg kan ikke være sammen med dig.." Han kiggede ned.

Anthons synsvinkel:

Hvorfor skal jeg altid ødelægge det for dem!? Hvorfor kan jeg ikke styrer mine følelser for Emma! Nu er der sikkert ingen Citybois mere.. Kæft jeg er den største idiot! Nogensinde!

Jeg kunne høre dem råbe. Det gør virkelig ondt at se dem sådan. Især når jeg ved at det er min skyld.